Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jon Jakobsen Venusinus

Oprindelig forfatter Venge
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Jon Jakobsen Venusinus, d. 30.1.1608, historiker, humanist. Født på Hven. Død i Sorø. V. kaldte sig oprindelig "Coronensis" efter Landskrona, men antog senere det af Hven dannede binavn V. der mindede om Horats' tilnavn. Efter at have besøgt den kongelige skole på Frederiksborg studerede han i Kbh. og 1577 i Rostock hvor han vandt den berømte David Chytræus som velynder. Understøttet af Frederik II drog han videre i Tyskland og til Østrig, Italien og Schweiz. Længst studerede han i Wittenberg hvor han blev magister 1580. Her sluttede han venskab med Sivert Grubbe der i sin dagbog skriver at V. blev anset for den lærdeste af alle daværende studenter i Wittenberg. 1581 rejste han hjem over Italien og Basel og blev sognepræst i Herfølge og Sædder ved Køge, snart også provst, men flyttede 1587 til Kbh. som sognepræst ved Helligåndskirken, opsat på at fortsætte sine studier. V. lader til at have været krypto-kalvinsk påvirket. Således tillod han sig at udelade djævleuddrivelsen i dåbsritualet. I den anledning blev han 1588 suspenderet fra sit embede, men sagen bilagdes dog i mindelighed. V. synes at have haft velyndere i regeringen, bl.a. Arild Huitfeldt. Som forsker er han forbavsenden udogmatisk og uhyre vidtspændende. Ved siden af sine kalvinistiske sympatier vovede han at vise forståelse for katolsk fromhedsliv og jesuiterne. Filosofisk bekendte han sig til Platon og Copernicus, som historiker indledte han et kritisk rydningsarbejde. På Christian IVs befaling blev han 1600 udnævnt til professor i fysik ved universitetet med pligt til at forestå anlæggelsen af en botanisk have. 1603 rykkede han op i professoratet i retorik. Efter Niels Krags død 1602 blev han desuden kongelig historiograf og fik tillagt dekanatet i Ribe. Hans to disputatser 1604-05 er de ældste trykte historieteoretiske skrifter i Danmark og bemærkelsesværdige ved kritikken af Saxo. 1606 ledsagede han Christian IV på et besøg hos James I af England hvor han brillerede ved sin lærdom. 1607 blev han forstander for Sorø klosterskole. Han har endvidere forfattet en række elegante latinske lejlighedsdigte.

Familie

Forældre: sognepræst på Hven, senere i Landskrona, Jakob Jonsen (død 1600, gift 2. gang med Margrethe; gift 3. gang Inger Pedersdatter, ca. 1549-83) og Gertrud Iversdatter (død ca. 1570). Gift 1. gang med Agathe Sascerides, død 25.7.1589, d. af professor Johannes S. (1526-94) og Elisabeth Gelliusdatter (ca. 1531-80). Gift 2. gang med Karine Dankertsdatter, død 1610 i Kbh. (gift 1. gang 1574 med forstander for Duebrødre stiftelse i Roskilde Hans Leiel, død ca. 1587).

Bibliografi

H. F. Rørdam i Kirkehist. saml. 3. r. I, 1874-77 241-310. Vilh. Andersen: Tider og typer. Erasmus I, 1907 170-84. Bj. Kornerup: Biskop Hans Poulsen Resen I, 1928. Ellen Jørgensen: Historieforskn. og historieskrivn. i Danm. indtil år 1800, 1931 (2. udg. 1960) 152-55. Kbh.s univ. 1479-1979 X, red. Sv. Ellehoj 1980. Karsten Christensen: Om overleveringen af Sven Aggesens værker, 1978 48-52.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mikael Venge: Jon Jakobsen Venusinus i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298971