Johs. Lindbæk, Johannes Peder Lindbæk, 6.12.1872-25.7.1919, historiker. Født i Ribe, død i Roskilde, begravet sst. L. blev student 1890 fra Ribe og tog skoleembedseksamen med historie som hovedfag 1897. Han var ikke selv sikker på sine videnskabelige evner, men hans universitetslærere sendte ham til Rom hvor han opholdt sig 1898-1901 og atter 1906, beskæftiget med indsamling af materiale til Danmarks historie i Vatikanet. Af den kyndige svenske historiker K. H. Karlsson førtes han ind i arbejdet og havde også god lejlighed til at lære af andre medlemmer af den internationale koloni af forskere der var samlet i Rom. Det var således kirkehistorikeren Ludwig Pastor, den ypperlige kender af italienske biblioteker og arkiver, der gjorde ham opmærksom på Gonzagaernes arkiv i Mantua. Som udbytte af disse år fremkom først et par mindre studier, Danske og norske Besøgende i Hospitalet S. Maria dell'Anima i Rom (Kirkehist. Saml., 4.r. VI, 1899-1901) og Dorothea, Kristiern den Førstes Dronning, og Familien Gonzaga (Hist. Tidsskr., 7. r. III, 1900-02), derefter disputatsen Pavernes Forhold til Danmark under Kongerne Kristiern I. og Hans, 1907, og 1907-15 fem bind af den publikation der var Vatikanundersøgelsernes første formål, Acta pontificum Danica I I-VI, udg. sammen med Alfred Krarup. - Mens L. opholdt sig i Rom modtog han en henvendelse fra stiftamtmand G. Stemann der gennem sine studier vedrørende helligåndsklostrene havde fået øje på ordensarkivet i S. Spirito in Sassia, og et samarbejde mellem de to begyndte hvis resultat blev De danske Helligaandsklostre, 1906. Ad den vej førtes L. videre til en stor og meget krævende opgave, fremstillingen af vore klostres historie. Fra 1907 fik han Carlsbergfondets understøttelse til dette værk, og 1914 kunne han fremlægge De danske Franciskanerklostre, en kirkehistorisk velunderbygget bog, præget af forståelse af middelalderens religiøse liv. Den viste klart hvor meget forskningen i alle måder var skredet frem siden J. B. Daugaard 1830 udgav sit skrift om klostrene i Danmark, og hvad udbytte der var at vente af fortsættelsen. Men det planlagte næste bind omhandlende de danske dominikanerklostre blev aldrig skrevet.

L.s tid splittedes af mange forskellige gøremål - udgivervirksomhed (Aktstykker og Oplysninger til Statskollegiets Historie 1660-1676, udg. for Kildeskriftselskabet 1903-10), undervisning ved private skoler og journalistik. Da krigen kom blev han medudgiver af "Verdenskrigen", selv udgav han 1917 Forspillet til Verdenskrigen. Stormagtspolitik 1871-1914. en orienterende redegørelse, sindig og uhildet. Som korrespondent for Berlingske Tidende var han i Tyskland og ved vestfronten. Endelig 1917 fik han bedre vilkår da han blev udnævnt til stiftsskriver ved Roskilde domkirke. Tre år tidligere havde kirkens styrelse overdraget ham at skrive domkapitlets historie. Arbejdet syntes nu at ligge i fast leje for ham, men hans aldrig stærke konstitution var nedbrudt. Men hensyn til domkirkestudierne nåede han ikke ud over indsamlingens stadium; hans samlinger kom J. O. Arhnung til gode der senere tog værket op efter ham.

Familie

Forældre: adjunkt, senere residerende kapellan ved Ribe domk. og sognepræst i Sem Jacob Borrig L. (1838-77) og Augusta Caroline Nielsen (1843-78). Gift 1.7.1902 i Kristiania med Sofie Aubert, født 19.5.1875 i Kristiania, død 29.10.1953 i Oslo, d. af professor, dr.juris., senere etatsråd Ludvig Maribo Benjamin A. (1838-96) og Elise Sofie Aars (1837-1909).

Udnævnelser

R. 1918.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1907 89-91. - E. Arup i Berl. tid. 25.7.1919. Th. B. Bang i Årbog udg. af Hist. samf. for Kbh.s amt, s.å. 5f. Th. Bredsdorff i Højskolebl. XLV, 1920 421-26. - Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig