Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Johan Plesner

Oprindelig forfatter AlOls
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Johan Plesner, Johan Frederik Plesner, 6.4.1896-10.9.1938, historiker. Født i Birkerød, død i Kbh., urne på Birkerød kgd. P. begyndte – efter 1912 at have taget mellemskoleeksamen – som maler og gik på teknisk skole og kunstakademiet, men efter nogle års forløb vejede han sit talent og fandt det for let. Derfor brød han brat af og tog studentereksamen 1920 fra Lang og Hjorts kursus. Han beskæftigede sig vedblivende med kunst og kunsthistorie, var 1920-22 sekretær hos J. F. Willumsen og 1931-34 bibliotekar ved kunstindustrimuseet. Imidlertid tog han 1927 magisterkonferens i historie, og på et Rockefeller-stipendium drog han 1928 på et treårigt studieophold til Firenze. Her fik den russiske historiker N. Ottokar en afgørende indflydelse på hans udvikling og inspirerede ham til at tage fat på studiet af florentinsk bykultur. Frugten deraf var disputatsen L'émigration de la campagne à la ville libre de Florence au XIIIe siècle, 1934. I dette arbejde viste P. sig som en skarpsindig og fin iagttager. Behandlingen af et stort arkivmateriale er metodisk ypperlig, men konklusionerne for vidtrækkende. P.s styrke som forsker var skarpsindighed, intuition og idérigdom, hans svaghed at ideerne til tider tog magten fra ham. I hans indre udkæmpedes en stadig kamp mellem principperne for kritisk forskning og kunstnerisk fantasi. Det sled stærkt på hans svage fysik, og det samme gjorde undervisningsarbejdet ved Århus universitet hvor han 1934 blev docent, 1937 professor, og meget hurtigt i kraft af store pædagogiske evner kom til at sætte sit præg på undervisningen. Da han under en studierejse til Italien pådrog sig en blindtarmsbetændelse havde han efter hjemkomsten ikke kræfter til at stå en operation igennem. Ved hans død afbrødes et forskerarbejde der lovede meget og allerede havde vundet europæisk anerkendelse. Ud over disputatsen og et par kunsthistoriske afhandlinger indskrænker P.s produktion sig til en afhandling i Sønderjydske Aarbøger 1925 om Partidannelsen i de slesvigske Provinsialstænder i Tiden mellem de to dansk-tyske Krige, en større redegørelse i Acta Jutlandica X, 1 1938 for Arnodalens opdyrkning og Firenzes administrative forhold, Una rivoluzione stradale del Dugento, samt Studier i dansk og nordtysk Teglstensarkitektur i Scandia IX, 1935. På dette sidste område havde P. ganske særlige forudsætninger for at virke frugtbart ind på dansk historisk forskning, og da døden indhentede ham var han beskæftiget med en undersøgelse af Lübecks indflydelse i Danmark, til dels på kunst- og arkitekturhistorisk grundlag.

Familie

Forældre: forstander Joh. P. (1857-1922) og Dora M. A. Schiødte (1873-1958). Gift 17. 10.1929 i Edinburgh (Old St. Paul's) med maler Kathleen Risk, født 30.12.1904 i Stirlingshire, Skotland, d. af James R. (1876-1963) og Violet Kennedy (1881-1965). Far til Ulrik P. (født 1930).

Ikonografi

Selvportræt. To tegn. af Kathleen Plesner. Foto.

Annonce

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1934 167. – E. H[ec]k[sche]r i Hist.t. LVIII, Sth. 1938 405f. Adam Afzelius i Acta Jutlandica XI,2, 1939 17-22. Alb. Olsen i Hist.t. 10.r.V, 1939-41 761f. Karl Bjarnhof: Det gode lys, 1957 105-14 137-40 165-68 172-75. – Papirer i Statsbibl., Århus.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Albert Olsen: Johan Plesner i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295799