Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

J.F. Kinch

Oprindelig forfatter CBjø
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

J.F. Kinch, Jacob Frederik Kinch, 23.5.1817-16.9.1888, historiker. Født i Vordingborg, død i Ribe, begravet sst. K. blev student fra Fr.borg 1835, tog n.å. 2. eksamen og blev 1841 alumne på Elers kollegium. 1844 bestod han filologisk embedseksamen. 1844–45 var han konstitueret lærer ved Vordingborg latinskole, men knyttedes 1847 til Ribe katedralskole, først som konstitueret, fra 1848 som adjunkt og fra 1858 som overlærer. K. var en samvittighedsfuld og grundig lærer, i sin undervisning præget af sine videnskabelige interesser, og det kunne falde vanskeligt for den i sin optræden hæmmede og stærkt nærsynede mand at fange elevernes opmærksomhed og opretholde disciplinen. – K.s studier gik først i filologisk retning, og i skolens program og andre steder skrev han om danskundervisningen og om klassisk filologiske emner. Over latinske studier førtes han efterhånden ind på ældre dansk historie, formentlig også under indtryk af skolens tradition for historiske studier og det rige kildemateriale der da fandtes i Ribe til både lokal- og rigshistorie. I Kirkehistoriske Samlinger offentliggjorde han fra 1850erne kilder til ældre dansk kirkehistorie, og hans forskning samlede sig snart om to hovedemner, middelalderens historie og Ribes historie. I Aarbøger for nordisk Oldkyndighed offentliggjorde K. de to store afhandlinger Bidrag til en Texlkritik af de 7 sidste Bøger af Saxes Danmarkshistorie. 1874 og Om den danske Adels Udspring fra Thinglid, 1875. Især den sidste, hvor K. argumenterer for en sammenhæng mellem 1000-tallets hird og 1200-tallets herremandsstand, er en dybtgående studie der trods Kristian Erslevs modargumentation i Valdemarernes Storhedstid, 1898, senere har vundet fornyet tilslutning, til dels dog ud fra et nyt udgangspunkt. Til J. B. Løfflers undersøgelser af monumentet på Vestervig kirkegård tydede K. den latinske indskrift på "Liden Kirstens grav". K. hovedværk blev dog Ribe Bys Historie og Beskrivelse I-II, 1869–84, et i formen tungt, annalistisk opbygget arbejde der imidlertid indeholder måske den mest udtømmende og gennemarbejdede købstadbeskrivelse herhjemme. Overordentlig grundighed og samtidig almenhistorisk viden gør K.s værk til et vigtigt redskab for enhver der beskæftiger sig med ældre dansk historie. Han indsamlede et stort materiale til en planlagt fortsættelse der blev udnyttet i H. Matthiessen, O. Smith og V. Hermansen Ribe Bys Historie 1660–1730, 1929. K. var fra oprettelsen bestyrelsesmedlem i Det jydske historisk-topografiske selskab, og i dettes Samlinger til jydsk Historie og Topographi, 1866ff., publicerede K. en lang række mindre undersøgelser og kilder, dels til Ribes historie i 15- og 1600-tallet, dels til jysk personal- og kulturhistorie i bredere forstand; et værdifuldt bidrag til 1700-tallets landboforhold var hans Estvadgård og dets Gods i det 18. Århundrede 2.rk.I, 1886–88. K. øvede en betydelig indflydelse på redaktionen af samlingerne og bidrog overfor hovedredaktøren D. H. Wulff til at hæve kravene til originalitet og videnskabeligt apparat. 1855 var K. medopretter af Den antikvariske samling i Ribe, provinsens ældste museum, og han var i årene derefter dettes egentlige leder. – K. tog endvidere livlig del i byens og egnens politiske liv, 1858 stillede han sig i den lokale folketingsvalgkreds og valgtes som konservativ overfor en nationalliberal modkandidat. Han tog dog ikke videre del i forhandlingerne og opstillede ikke ved næste valg 1861. S.å. indvalgtes han i Ribe byråd, var blandt de Ribeborgere, der 1864 blev arresteret af den preussiske besættelsesmagt, og 1864–73 samt fra 1880 til sin død var han medlem af Ribe amts skoleråd. 1879–85 var han et virksomt medlem af byens skolekommission. 1868 overtog han sammen med en anden et trykkeri, påbegyndte udsendelsen af Grændsebladet. men dette måtte snart gå ind og efter at have trykt bd. 1 af byhistorien, afhændede han virksomheden. 1859 indvalgtes K. i Det kgl. danske selskab for fædrelandets historie. – K. er en af de betydeligste skikkelser blandt 1800-tallets lokalhistorikere, og hans byhistorie er næppe siden overgået af tilsvarende arbejder. K.s almenhistoriske indsigt forbundet med en filologisk trænet og udviklet kritik præger hans bidrag og fik betydning for niveauet i Jydske Samlinger og for det lokalhistorisk-topografiske studium overhovedet.

Familie

Forældre: byfoged i Vordingborg, senere birkeskriver ved Fr.borg birk og byskriver i Hillerød, kancelliråd Otto Peter K. (1785–1852) og Cathrine Christiane Frederikke Brøgger (1787–1861). Gift 1. gang 11.5.1850 i Ribe med Bertine Nicoline Kroyer, født 19.3.1825 i Fol, Tørninglen, død 18.1.1863 i Ribe, d. af sognepræst Carl Frederik K. (1781–1836) og Anna Beate Gjørtz (1795–1882). Gift 2. gang 14.5.1864 i Ribe med Kirstine Nielsine Andersen, født 29.3.1835 i Ribe, død 7.10.1885 sst., d. af hospitalsforstander, stiftskasserer i Ribe Anders Nielsen A. (1801–62) og Ane Margrethe Simonsen (1810–58). – Far til K. F. K.

Udnævnelser

R. 1885.

Annonce

Ikonografi

Foto. – Mindeplade på fødehuset.

Bibliografi

V. Bang i Saml. til jydsk hist. og top. 2.r.II, 1889–90 I-15. Ribe stiftstid. 23.5. 24.5., 30.5. og 7.6.1917. H. G. A. Jørgensen i Tiden VIII, 1917 118f. Aug. F. Schmidt i Fra Ribe amt VIII, 1934 484–98. Bj. Kornerup: Ribe katedralskoles hist. II, 1952 37 lf. For jysk og for da. hist., red. Vagn Dybdahl, 1966 38–60. – Papirer i Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Bjørn: J.F. Kinch i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292561