Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jørgen Hæstrup

Oprindelig forfatter ATro

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Jørgen Hæstrup, 9.8.1909-12.4.1998, historiker. Født i Viborg. H. blev student 1927 fra Odense. I studietiden tog han talepædagogisk eksamen og var lærer for talelidende børn indtil han 1934 tog skoleembedseksamen i historie og dansk fra Kbh.s univ. Han blev samme år ansat ved Skt. Knuds gymnasium i Odense hvor han virkede som lærer til 1960. Samtidig var han 1945–55 musikanmelder ved Fyns Tidende. (1 sin barn- og ungdom spillede han selv med talent cello). Den tyske besættelse af Danmark førte ham ind på en anden kurs end lærergerningens. I forlængelse af sin tilknytning under besættelsen til terrænsportsarbejde og sidenhen til en militærgruppedannelse i Odense tog han i foråret 1947 initiativet til at foretage en indsamling af beretninger om det illegale arbejde. Dette indsamlingsarbejde blev foretaget i tilknytning til Rigsarkivet i årene 1947–49 og udviklede sig hurtigt til også at blive et arkivindsamlingsarbejde. Endvidere førte det til at H. i disputatsen Kontakt med England 1940–43 fra 1954 fremlagde en del af sit materiale. Han fulgte disputatsen op med nye materialeindsamlinger i 1955–56 og skildringen af modstandsarbejdet i de sidste besættelsesår Hemmelig alliance fra 1959. Begge disse monografier udkom 1976–77 i engelsk oversættelse under fællestitlen Secret alliance. – I 1960 fik H. orlov fra skolearbejdet for helt at kunne hellige sig forskningen og blev samtidig tilknyttet Udgiverselskabet for Danmarks nyeste historie som videnskabelig leder af dettes undersøgelse af besættelsestidens historie. Selv bidrog han hertil med en fremstilling i to bind af departementschefstyrets historie, ...til landets bedste –, 1966–71. I 1976 gav han med Den 4. våbenart (engelsk oversættelse, Europe ablaze. 1978) en samlet oversigt over de europæiske modstandsbevægelser, mens han i Krig og besættelse. Odense 1940–45 fra 1979 analyserede okkupationsforhold og -vilkår i det nære perspektiv. Af hans produktion kan ved siden af flere kortere afhandlinger endvidere nævnes Table Top (Jyske samlinger, ny rk., V, 1959–62) om forholdet mellem SOE og de danske efterretningsofficerer i 1942 og hans udgave af Christmas Møllers Londonbreve ha 1974. Forud for oprettelsen af Odense universitet var han virksom derfor, og efter oprettelsen var han knyttet til det som ekstern lektor 1966–78. Odense universitet promoverede ham i 1976 til æresdoktor.

H.s betydning som historiker ligger særligt på to områder. Han var den første der tog initiativet til at udforske modstandsbevægelsens historie. Gennem sine indsamlinger frembragte og reddede han en mængde materiale der ellers let kunne være gået tabt, og gennem sine to store monografier fra 50erne foretog han den første grundlæggende strukturering og bearbejdning af det illegale arbejdes udvikling. Han formåede at fremlægge sine resultater i en letlæselig og fængende stil der bidrog til at skaffe hans bøger udbredelse i exceptionelt store oplag. Han har derved og gennem en meget omfattende foredragsvirksomhed utvivlsomt haft stor indflydelse på selvforståelsen i vide dele af modstandsbevægelsen. Al efterfølgende besættelsestidsforskning har til dato taget sit udgangspunkt i hans resultater, og der er ingen tvivl om at dette i en lang fremtid fortsat vil være tilfældet, dels som en uddybning i detaljen, dels som en stillingtagen til den grundtendens der karakteriserer hans produktion, nemlig en koncentration om kampen mod besættelsesmagten i nok så høj grad som en fokusering på de interne brudlinier og spaltninger i det danske samfund, herunder i modstandsbevægelsen. H. har endvidere haft betydning ved sin evne til om sig at samle en række yngre historikere både i og uden for det ovenfor nævnte udgiverselskab, som under hans inspiration og vejledning tog hver sit specialemne op til undersøgelse. Derved etablerede han i praksis det største og – hvad produktion angår – mest effektive arbejdskollektiv blandt historikere i efterkrigstiden. Under H.s hovedredaktion og eget medarbejderskab fremlagde han sine og gruppens forskningsresultater i kort sammendrag i Besættelsens hvem hvad hvor fra 1965 (3. reviderede udgave under titlen Besættelsen 1940–45, 1979). Denne gruppe af historikere og andre kolleger hædrede ham 1969 med festskriftet Hilsen til Hæstrup. I midten af 50erne tog H. initiativet til et internationalt samarbejde mellem résistancehistorikere, der førte til flere europæiske kongresser, og i forlængelse heraf har han ydet konsulentbistand til talrige udenlandske historikere. H. modtog Søren Gyldendalprisen 1961, Det kgl. da. vidensk. selsk. guldmedalje 1977 og Ebbe Munckprisen 1979. Officer of the Order of the British Empire 1979.

Familie

Forældre: kantor, senere domkantor Jens Christian H. (1879–1937) og Ella Mary Rasmussen (1886–1970). Gift 1. gang 1933 med Gudrun Mailand Christensen, født 14.10.1910, død 8.3.1975. Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 1.8.1935 på Frbg. (b.v.) med cand. mag. Gudrun Bille, født 24.2.1907 i Kbh., død 13.8.2000, d. af direktør, cand. polyt. Harald B. (1879–1916) og Nanna Wolfhagen (1883–1951).

Annonce

Udnævnelser

R. 1964. R1. 1978.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Bibliografi i Hilsen til H., 1969. – J. H.: Grænseløs tilværelse. Drengedage i Viborg, 1966 (ny udg. 1967). Samme i Fortid og nutid XXII, 1963–65 118–36 (modstandsbevægelsens arkiver). Samme: Dørene åbnes. En forsknings hist., 1973. Samme: Musik for små penge, 1976. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Aage Trommer: Jørgen Hæstrup i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291681