Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Henrik Pedersen

Oprindelige forfattere CBjø og SAakj
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Henrik Pedersen, Hans Henrik Christian Pedersen, 7.2.1862-18.2.1926, agrarhistoriker, statistiker. Født i Helsted, Støvring hrd, død i Kbh. (Bethlehems), urne på Vestre kgd. P. var elev på Viby højskole, derefter huslærer i Jylland, tog første del af skolelærereksamen og var i nogle år journalist ved nogle jyske provinsblade, bl.a. ved Aarhus Amtstidende, og siden fra Kbh. korrespondent til forskellige provinsblade. Han blev student 1894 (priv. dimitteret), cand.polit. 1900, assistent i statens statistiske bureau 1902, fuldmægtig 1907, var kontorchef 1913-23. Fra 1918 var han lektor i landbopolitik ved universitetet. P. var medlem af fæstekommissionen af 1910, af udvalg til udarbejdelsen af en ny lovgivning om kapitelstakstens fastsættelse, af skovkommissionen af 1920 og sad i bestyrelsen for Højskolen for moderne samfundsvidenskab og historie.

Straks ved sin ansættelse i statistisk bureau deltog P. i udgivelsen af Kapitelstakster i ældre og nyere Tid (Statistiske Medd. 1904), og allerede 1900 og senere 1905 klarlagde han over for Carlsbergfondet sin store plan for, ved studier af det materiale der dannede grundlaget for Christian Vs matrikel 1688, at vinde ny historisk indsigt i landboforholdene i slutningen af 1600-tallet. Med sin baggrund og nationaløkonomiske skoling havde han usædvanlige evner til at trænge til bunds i de forskellige landøkonomiske, socialhistoriske og statistiske problemer i dansk agrarhistorie, og hans indlæg i den videnskabelige diskussion om forskellige agrarhistoriske problemer blev meget betydningsfulde og grundlæggende for senere forskning. Det gælder fx hans afhandling Udsæden og det dyrkede Areal paa Falster i sidste Halvdel af det 17. Aarhundrede (Hist. Tidsskrift 8.r. I, 1907-08) hvor han dømmer imellem Kr. Erslevs opfattelse i Valdemarernes Storhedstid, 1898 og Peter Lauridsens i Om Skyldjord eller terra in censu (Aarbøger for nord. Oldk. 1903). I Verdenskulturen IV, 1907-08 gav P. en frugtbar og levende oversigt over bønder og landbrug i middelalderen i England, Mellemeuropa og Norden. Selv i avisartikler som Den gamle danske Landsby, især om jordfællesskabet og trevangsbrugets eneråden (Østsjællands Folkeblad 29.-30.12.1908) evnede han at forbinde en videnskabelig form med en klar og letfattelig fremstilling. Dette gælder i ikke mindre grad hans artikel En agrarhistorisk Vandring gennem Langeland mod Slutningen af det 17. Aarhundrede (Statistiske Efterretn. april 1911). I afhandlingen Ødegaarde i 1680'erne (Hist. Tidsskr. 8.r. IV, Festskrift til Edv. Holm, 1913) gav han en betydningsfuld historisk-statistisk oversigt. Om P.s levende interesse for moderne landboforhold og om hans sociale forståelse vidnede ikke mindst hans artikler i Det ny Aarhundrede, Irske Landboforhold (II, 1 og 2, 1905) og Den irske Bondestands økonomiske Genrejsning (II, 2, s.å.) samt den store afhandling Jordbesiddelse og Jordreform i England I-II (Nationaløkonomisk Tidsskr. XXXXVII, 1909). Kort efter at P. var blevet kontorchef foretog han i sommeren 1913 en studierejse hvor han bl.a. stiftede personligt bekendtskab med den russiskfødte berømte agrar- og retshistoriker Paul Vinogradoff i England. Om det egentlige emne for studierne, Den engelske Grundbeskatning og Jordvurdering af 1909, tryktes en arbejdsberetning (1914) der på visse punkter danner et interessant supplement til den ovenfor nævnte afhandling. P.s hovedafhandling er dog sikkert Nogle Træk til Belysning af Hovedgaardsbedriften i sidste Halvdel af det 17. Aarhundrede (Hist. Tidsskr. 8.r. VI, 1915-17). Afhandlingen viderefører til en vis grad, ligesom arbejdet om ødegårde, J. A. Fridericias afhandling Historisk-statistiske Undersøgelser over Danmarks Landboforhold i det 17. Aarhundrede (Hist. Tidsskr. 6.r. II, 1889-90). P.s afhandling er banebrydende på flere områder, måske især for den første klarlæggelse af de forskellige driftssystemer og de meddelelser om indholdet af markbøgerne som den bragte. Et særdeles nyttigt hjælpemiddel ved et statistisk-historisk og historisk-topografisk studium er også det statistiske tabelværk Det danske Landbrug. Fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688, udgivet efter P.s død, 1928, med en senere udarbejdet redegørelse for P.s arbejde 1900-25 og en oversigt over matrikuleringsarbejdet 1681-88 (ved Sv. Aakjær). Udgaven blev 1975 genudgivet af Landbohistorisk selskab og forsynet med en indledning af F. Skrubbeltrang der redegør for de mangler der knytter sig til P.s tabellariske materiale.

Den klare form og skarpsindige problemstilling der særtegner P.s skriftlige arbejder, den uhildede og redelige måde hvorpå han løste de videnskabelige problemer betød at hans produktion, trods dens relative lidenhed, har fået grundlæggende betydning for senere forskning. P. tilegnede sin væsentligste artikel mindet om J. A. Fridericia, hvis linje han videreførte og herved kom hans forskning til at pege frem mod det intensiverede arbejde med en kritisk-statistisk kortlægning af det danske landbosamfund der har karakteriseret den sidste menneskealders historieforskning. Hans sjældne og retlinede karakter, hans store uselviskhed og hjælpsomhed skaffede ham mange venner, og dels igennem sin store vennekreds, dels ved sit arbejde i departementet og ved universitetet kom han i kontakt med en meget stor skare af nationaløkonomer, statistikere og historikere, og gennem en udstrakt vejledende og rådgivende virksomhed fik han en ganske særegen og sikkert meget stor betydning for både unge og jævnaldrende dyrkere af disse studier. Både som forsker, lærer og menneske efterlod han sig et sjældent smukt eftermæle.

Annonce

Familie

Forældre: gårdejer Peder Hansen (1830-1908) og Maren Kirstine Henriksdatter (1825-91). Gift 4.12.1901 i Fodby med lærer Pouline Marie Christensen, født 12.2.1868 i Bistrup, Fodby sg., død 18.5.1952 på Frbg., d. af gårdejer Christen Nielsen (1830-1908) og Ane Margrethe Poulsdatter (1836-1910).

Udnævnelser

R. 1920.

Ikonografi

Mal. af Johs. Nielsen (Kbh.s univ., statistisk inst.). Foto.

Bibliografi

O. H. Larsen i Ugeskr. for landmænd, 1916 46-49 72f 87f. Studenterne fra 1894, 1922 143. Politiken 7.2.1922. Berl. tid. s.d. Sv. Aakjær i Hist. t. 9.r.IV, 1925-26 283f. Fr. Skrubbeltrang sst. 12.r.V, 1971 8-12. Axel Nielsen i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1926 139-42. E[inar] C[ohn] i Nationaløkonomisk t. LXIV, s.å. 53-55. Holger Hjelholt i Fortid og nutid VI, 1926-27 141-45. -Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Bjørn, Svend Aakjær: Henrik Pedersen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295546