Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Henrik Larsen

Oprindelige forfattere CBjø og SAakj
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Henrik Larsen, Henrik Jørgen Larsen, 15.7.1875-21.4.1956, topograf, bebyggelseshistoriker. Født på Christiansø, død i Gentofte. L. flyttede 1876 til Skagen og 1888 til Kalundborg hvor han tog præliminæreksamen 1891. Han blev student 1894 (Døckers kursus), cand. phil. 1895. En tid gik han på Polyteknisk læreanstalt og havde derefter forskellige kontorstillinger, men stadig med stærke historiske interesser, næret bl.a. ved læsning af Oluf Nielsens bøger. Ved P. Lauridsens afhandling 1899 om vore landsbyer vaktes L.s interesse for bebyggelseshistorie og for matrikulsarkivets markbøger og landsbykort. Han studerede i en årrække historie ved universitetet og drev selvstændige kildestudier i matrikulsarkivet og rigsarkivet fra 1908. Disse studier resulterede i hans hovedværk Nogle Oplysninger og Bemærkninger om de danske Landsbyer som fandt påskønnelse hos Sophus Müller og blev trykt i Aarbøger f. nord. Oldk. 1918 (udg. 1919). L. optager her P. Lauridsens teorier om bol, landsby og ornum til kritisk behandling, og afhandlingens banebrydende karakter har været anerkendt af alle, også – mundtligt – af Lauridsen selv. På grundlag af markbøger, jordebøger og middelalderlige breve meddeles den første sikre definition af begrebet bol, og forskellen på solskifte, bolskifte og en ældre uregelmæssig agerfordeling trækkes op, ligesom der gives værdifulde oplysninger om toft og ornum, hovedgård og landsby. Mens Lauridsen antog, at den yngste jordfordelingsform, solskiftet, ganske havde ændret landsbyen, hævder L. at udviklingen er foregået uden spring, således at der er kontinuitet i bebyggelse og dyrkning fra den ældre middelalder indtil udskiftningen. Denne frugtbare teori har gjort det muligt ved en art arkæologisk metode at vinde ny kundskab om den ældre middelalders bebyggelse og opdyrkning. I afhandlingen Sjællandske Landsbyer og Landsbynavne (Fortid og Nutid IV, 1923) forbandt L. denne metode med stednavneforskning, i andre afhandlinger har han behandlet landbrugs- og bebyggelseshistoriske emner fra senmiddelalderen og frem til ca. 1800, fællesskabet på Lolland-Falster, i Hardsyssel, i Ribe amt, om landsbyerne under Kbh. (i de pågældende amtsårbøger), ligesom han har givet bidrag til Vejlby Sogns Landbohistorie (i Aarbøger udg. af Hist. Samf. for Aarhus Stift 1927), Aug. F. Schmidt: Morsingboer i gamle Dage (1930), John Kvist: Bække Sogn (1936), Søren Alkærsig: Askov i Malt Herred (1934) og Vejen Sogn i Malt Herred (1936). L.s forskninger inden for bebyggelseshistorien og den historiske topografi har videreført Johs. Steenstrups og P. Lauridsens undersøgelser, og hans landbrugshistoriske bidrag er præget af stor indsigt i kildematerialet. Hans fremstillingsform var tung og nøgtern, bygget på en stor fortrolighed med kildematerialet.

Familie

Forældre: læge på Christiansø, senere distriktslæge i Skagen og Kalundborg Herman August L. (1846–1927) og Karen Agnete Andersen (1850–1929). Ugift.

Ikonografi

Foto.

Annonce

Bibliografi

M[arius] Kr[istensen] i Fortid og nutid III. 1920–21 209–12 (anm. af L.s Danske landsbyer). Holger Hjelholt sst. 1926–27 145–49. John Kvist i Fra Ribe amt, 1956 132f. – Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Bjørn, Svend Aakjær: Henrik Larsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293301