Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

H.P. Clausen

Oprindelige forfattere MeHa og JWei
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

H.P. Clausen, Hans Peter Clausen, 31.1.1928-21.4.1998, historiker, politiker. Født i Borg, Brede sg., begravet på Frederikskirkens kgd., Højbjerg, Århus. C. tog studentereksamen (mat. nat.) 1946 fra Sønderborg statsskole og læste derefter historie og dansk ved Kbh.s univ. hvor han 1955 blev cand. mag. S. å. blev han videnskabelig assistent i nyere historie ved Århus univ., 1958 adjunkt, 1964 amanuensis og lektor i statskundskab i hvilket fag han 1969 blev professor. 1955-65 var han tillige lærer ved universitetets journalistkursus, senere Danmarks journalisthøjskole, og fra 1957 lærer ved nordisk journalistkursus, fra 1974 formand for journalisthøjskolens bestyrelse. -Blandt de mange tillidshverv C. havde kan nævnes: administrator for Sandbjerg gods fra 1969, medlem af FDMs repræsentantskab fra 1973 samt medlem af bestyrelsen for Jysk selsk. for hist. og dettes redaktionsudvalg 1960-70, bestyrelsen for Selsk. for dansk skolehist. og dettes redaktionsudvalg 1966-68, af Fællesudvalget for historisk forskning 1967-72, af Editional Board for Scandinavian Political Studies fra 1970, af redaktionsudvalget for Økonomi og Politik fra 1973, formand for Dansk selsk. for statskundskab 1969-75, formand for forskningsrådenes udvalg for massemedieforskning 1972-76, formand for NORDKOM fra 1970, medlem af den danske UNESCO-nationalkommission fra 1976 og af Statens samfundsvidenskabelige forskningsråd fra 1976. - I sit videnskabelige arbejde samlede C. sig især om tre områder. I en række afhandlinger (Da. mag. 1962 og -63, Sønderj. årbøger 1964) behandlede han dansk udenrigspolitik i 1840erne, specielt det slesvigske spørgsmål. Et andet område var dansk skolehistorie, også der med vægten på brydningerne i Sønderjylland i 1800-tallet (Sønderj. årbøger 1965 og -66). Hans interesse for Sønderjylland mødes også i bogen Augustenborgerne : slægt - slotte - skæbne, 1980 (s.m. Jørgen Paulsen). Sin største indsats gjorde han imidlertid inden for historieforskningens metode, teknik og teori, og skrev bl.a. Aviser som historisk kilde, 1962, Hvad er historie, 1963 (norsk 1968) og Målsætning og hjælpemidler i metodeundervisningen (Historie, 1966). Det væsentlige træk ved denne del af C.s produktion er dens karakter af pionerarbejde, i det mindste på dansk baggrund. Specielt analyserede han problemerne omkring historieforskningens individualiserende, over for dens generaliserende karakter, et problem der aktualiseredes i 1960-erne gennem konfrontationen mellem historie og den moderne samfundsvidenskabelige forskning. I den debat om historisk metodologi som blev ført i Norden spillede C. ved sine skrifter og foredrag ved konferencer en ledende rolle. I denne forbindelse bør det også nævnes at det var på hans initiativ den første nordiske konference om metodelære fandt sted 1965. Dette har ikke alene resulteret i årligt tilbagevendende konferencer men også i en skriftserie om historisk metode i hvis redaktion C. deltog, og som har været af stor betydning for metodedebatten inden for historie og samfundsvidenskaberne i Norden.

C. blev formand for Mediekommissionen 1980-84, herefter overtog han stillingen som overbibliotekar ved Statsbiblioteket i Århus. 1984-86 var han formand for Grænseforeningen. Han indledte nu en politisk karriere, idet han fra 1986 varetog en række ministerposter i Poul Schlüters regeringer. Han var kulturminister 1986-87, minister for kultur og kommunikation 1987-88, trafik- og kulturminister 1988 og justitsminister 1989. C. blev medlem af folketinget 1987 for det konservative folkeparti og var folketingets formand 1989-93. Som følge af Tamilsagen, hvor folketingets flertal udtrykte en misbilligelse af C., nedlagde han sit hverv. Han blev dog siddende i folketinget indtil 1997, hvor han udtrådte af tinget for at blive generalkonsul i Flensborg, en post han bestred til sin død.

Familie

Forældre: førstelærer, senere skoleinspektør Peter C. (1900-85) og Mette Marie Thomsen (1907-97). Gift 15.3.1958 i Herlufsholm k. med journalist Ester Birthe Lindberg Nielsen, født 25.9.1936 i Herlufsholm, d. af gårdejer Niels Frederik N. (1890-1960) og Emma Marie Lindberg (født 1897).

Annonce

Udnævnelser

R. 1977.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Jörgen Weibull: H.P. Clausen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288440