Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

H.M. Velschow

Oprindelig forfatter ELJ
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

H.M. Velschow, 22.11.1796-8.7.1862, historiker. Født i Kbh. (Helligg.), død sst. (Helligg.), begravet sst. (Ass.). V. blev student 1815 fra Metropolitanskolen; han vandt universitetets guldmedalje 1818 og tog teologisk embedseksamen 1822. Han fik 1824 Videnskabernes selskabs guldmedalje for en prisafhandling Om Myntens udvortes Tilstand i Danmark fra Knud den Stores Tider til den oldenborgske Stammes Regering, skrev 1825 den kritiske studie De Regnero episcopo, qui per annos 1252-1267 dioecesi Othiniensi præfuit (i udvidet skikkelse på dansk 1849 i Genealogisk og biographisk Archiv) og 1827 De villicis (Om bryderne, en egen Classe af den danske Bondestand i Middelalderen, 1840 i 1. bind af Historisk Tidsskrift). Efter at have vundet magistergraden på den meget betydelige afhandling Commentationis de institutis militaribus Danorum, regnante Valdemaro secundo, 1831 studerede V. i to år i udlandet, og ved hjemkomsten udnævntes han 1833 til professor extraordinarius i historie og nordiske antikviteter (fra 1835 med titel Rostgardianus). Ifølge lektionskatalogen tilbød han 1837-38 vejledning ved historisk-kritiske øvelser, et tilbud der ikke senere blev gentaget; derimod indførte han i 40erne eksaminatorier i tilslutning til sine forelæsninger. Hans forelæsning 1839 over hertugdømmet Slesvigs historie især med hensyn til statsretlige og nationale forhold var den første forelæsning der blev holdt over Sønderjyllands historie på Kbh.s universitet. Megen anseelse nød hans kursus for statsvidenskabelige studerende over Europas nyere politiske historie. – Som forsker tog V. arven op efter Hans Gram og Jacob Langebek. Allerede i ungdomsarbejderne sporer man overblik over traditionen og kritisk indtrængen. Danmarks middelalder blev hans særlige område. I tilslutning til magisterafhandlingen udarbejdede han Om Folkemængden i Danmark i Midten af det 13. Aarhundrede (Univ.program sept. 1841 og i 4. bind af Historisk Tidsskrift, 1843) og efter Peter Erasmus Mullers død 1834 påtog han sig at afslutte den store Saxo-udgave. 1839 udkom 1 .del, men 2. del der indeholdt fortalen og de fyldige noter kom først 1858. V. var en selvstændig gransker der på flere punkter åbnede for væsentlige diskussioner om kildekritiske problemer. Det gælder den militære organisation og samfundsforholdene i Danmark ved 1200-tallets midte og ikke mindst de mange Saxo-problemer der rejste sig under udgiverarbejdet. Han havde konstruktiv såvel som kritisk evne og mente at den velgrundede hypotese var det dybe kildestudiums fineste frugt, men de sindrige kombinationer og lange slutningsrækker førte ham til tider på afveje. Afhandlingen om Danmarks folkemængde er i så henseende typisk.

V.s andet interesseområde var Slesvigs historie. I Maanedsskrift for Litteratur II skrev han 1829 en anmeldelse af A. L. J. Michelsens bog om Nordfrisland i middelalderen og (XV-XVI) 1836 en større redegørelse Danmarks, Slesvigs og Holsteens statsretlige og nationale Forhold. Han holdt i Videnskabernes selskab 1846 et foredrag om det slesvigske ridderskabs oprindelse (Historisk Tidsskrift 2.r. II, 1848) og bidrog til Antislesvigholstenske Fragmenter (IX, s.å.) med Udsigt over de Begivenheder, Forhandlinger og Overeenskomster, der have bestemt Hertugdømmet Slesvigs statsretlige Forhold til Danmark og Holsteen siden 1459. Hans omfattende kundskaber blev taget i brug da han udnævntes til medlem af den kommission der ifølge fredstraktaten af 1850 skulle bestemme grænsen mellem Slesvig og Holsten. De danske kommissærers indlæg må i det væsentlige betragtes som hans værk. – V. kom i en meget kort periode ind i det politiske liv. Febr. 1853 blev han valgt til medlem af folketinget og støttede ministeriet Bluhme i tronfølgesagen ved afstemningen 18.4. der førte til rigsdagens opløsning næste dag. Han hørte i øvrigt ikke til i de konservatives rækker. V. blev 1836 medlem af Det kgl. danske selskab for fædrelandets historie og sprog, 1841 af Videnskabernes selskab; 1841-50 var han formand for Den danske historiske forening.

Familie

Forældre: brygger og snedkermester Christian V. (1772-1825) og Cathrina Marie Krollerup (1768-1845). Gift 14.1.1852 i Kbh. (Holmens) med Margrethe Elisabeth Knudsen, død 3.3.1825 i Kbh. (Trin.), død 4.10.1896 sst., d. af lysestøber Hans K. og Marie Kirstine Søderup.

Annonce

Udnævnelser

R. 1847.

Ikonografi

Malet med familie på glas, i form af silhouetter, af J. C. Weitlandt, 1805 (Fr.borg).

Bibliografi

C. Paludan-Müller. Et udv. af hans optegn, og breve, udg. Bj. Kornerup I, 1958 (brevveksl.). – E. C. Werlauff: Erindr, af mit liv, 1910 (fot. optr, 1968) = Memoirer og breve XIII. Fra Fyens fortid, udg. G. L. Wad I-II, 1916. Alex. Thorsøe: Erindr., 1929 96. Ellen Jørgensen: Historiens studium i Danm. i det 19. årh., 1943. -Papirer i Kgl. bibl. og Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Lund Jensen: H.M. Velschow i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 24. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298967