Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gunnar Olsen

Oprindelig forfatter CBjø
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Gunnar Olsen, Niels Gunnar Olsen, 14.1.1910-26.1.1962, historiker. Født i Tuse, død på amtssygehuset i Glostrup, begravet Tuse kgd. O. arbejdede som ung ved landbruget hjemme, var 1927-28 og igen 1929-31 på Askov højskole og blev student 1933, cand.mag. i historie og geografi 1940. Efter forskellig løs beskæftigelse, bl.a. som vikar på Rigsarkivet 1940-42, og fri litterær virksomhed, til dels i forbindelse med historikergruppens aktiviteter, blev han 1947 arkivar ved Landsarkivet for Sjælland hvor han 1961 blev landsarkivar. Som medarbejder ved det sjællandske landsarkiv indlagde O. sig betydelige fortjenester, for Rigsarkivet udgav han Kancelliets brevbøger 1642-43, 1957, mens han pga. sin tidlige død ikke nåede at tegne en profil som arkivchef. – Som historiker udfoldede han sig i 1940erne over et bredt felt med bidrag til dansk købstadhistorie, Københavns historie, danske landboforhold og med bogen Norges Kamp for Friheden, 1946, fortrinsvis med sigte på et bredt publikum. I Historikergruppens Danmarkshistorie, 1950, behandlede O. den ældre enevældes periode, mens han i Vore gamle tropekolonier I, 1952 skildrede Tranquebars historie 1616-1732. O.s egen baggrund i og fastholdte forbindelse til det sjællandske landbomiljø førte ham naturligt ind på studiet af landbefolkningens historie, og 1600-tallets landbohistorie blev hans egentlige forskningsfelt. Kildekritisk mindre sikker var Studier i Præstemandtallene 1677-1687 (Fortid og Nutid XIII, 1940), men med Studier i Danmarks Kornavl og Kornhandelspolitik 1610-1660 (Hist. Tidsskr. 10.r.VI, 1943) ydede han et værdifuldt bidrag til forståelsen af dansk landbrugs produktions- og afsætningsforhold i det behandlede tidsrum. O.s hovedindsats blev dog disputatsen Hovedgård og bondegård. Studier over stordriftens udvikling i Danmark i tiden 1525-1774, 1957. Den er et i dansk historieskrivning usædvanligt arbejde ved sit forsøg på at beskrive og tolke de lange linjer over 250 år i forholdet mellem herregårde og bondelandbrug. Det er O.s opfattelse, at stordriften ekspanderede efter midten af 1500-tallet, og at der nedlagdes i alt 3500 bondegårde eller ca. 5 pct. af det samlede antal. Det uensartede, for den ældre tid stærkt fragmentariske kildegrundlag maner til forsigtighed over for en for håndfast brug af bogens resultater, men det anfægter ikke bogens placering som et hovedværk i dansk landbohistorie. Klargørende på et myte-omspændt felt var den lille Træhesten, hundehullet og den spanske kappe, 1960 der redegjorde for tugtelsesrettens praksis i forholdet herremandbonde, mens Kronborg Vestre Birk, 1961, rummede en solid lokalhistorisk skildring. Derimod kom O.s evner som forsker og skribent næppe fuldt til deres ret i Den unge enevælde 1660-1721 (Politikens Danmarkshistorie VIII), 1964, et arbejde han ikke nåede at fuldføre, men som blev afsluttet af Finn Askgaard. O. står som en af de centrale skikkelser i dansk landbohistorie i dette århundrede, af og til mindre sikker i den strengt metodiske behandling af kildematerialet, men med en udpræget forståelse af sammenhænge, moden vurderingsevne og indtrængen i det danske samfund i 16- og 1700-tallet. O. var udadvendt og afholdt i kollegers kreds. "Historikere, der stod O. nær, værdsatte hans åbne, altid altid vide- og virkelystne natur og hans landboprægede sjællandske lune. Hans jævne, lidt formløse fremtræden dækkede over en helstøbt, grundredelig karakter" (F. Skrubbeltrang). – O.s hustru Karen Marie Olsen offentliggjorde allerede 1948 den metodisk centrale artikel i Danske folkemål om Aabenraa Bymaal, blev cand.mag. 1951, og var fra 1962 arkivar på Rigsarkivet hvor hun havde privatarkiverne som særligt arbejdsområde, og hvor hun såvel arkivfagligt som kollegialt var højt værdsat. For Landbohistorisk selskab udgav hun Herlufholm Birks tingbog, 1954-57, og Sokkelund herreds tingbøger, 1967-74.

Familie

Forældre: gårdejer Jørgen Peter O. (1879-1937) og Karen Kirstine Jensen (1877-1952). Gift 2.1.1946 i Åbenrå med arkivar, cand.mag. Karen Marie Kjeldsen, født 21.11.1921 i Åbenrå, død 23.11.1977 i Gentofte, d. af lektor Thorvald K. (1894-1969) og lærer Kamilla Bjerg (1894-1975).

Ikonografi

Foto.

Annonce

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1958 151-53. – Sv. Aakjær i Nord. arkivnyt, 1962 9f. Fr. Skrubbeltrang i Hist. t. 12.r.I, 1963-66 238-40. Samme: Det danske landbosamf. 1500-1800, 1978. – Vello Helk i Nord. arkivnyt, 1978 8f. H. Sode-Madsen i Hist. t. 13.r.V, 1978 603f (om Karen Marie Olsen).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Bjørn: Gunnar Olsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295327