Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frederik Hjort

Oprindelige forfattere CBjø og HaKnu
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Frederik Hjort, 15.7.1863-15.5.1942, historiker. Født i Vemmelev, Sorø amt, død på Bågegård, begravet i Tommerup på Fyn. Efter oplæring ved landbruget besøgte H. Vejstrup højskole og senere Næsgård agerbrugsskole, hvor forstander A. la Cour fik stor betydning for ham. H. arbejdede derefter som fodermester og forvalter på større gårde til han 1891 blev ejer af Bågegård (65 ha) ved Tommerup st. H. sluttede sig i 90erne til agrarbevægelsen, var medlem af hovedbestyrelsen og stillede sig 1898 i Hurup-, 1901 i Frederiksværkkredsen på bevægelsens program uden dog at opnå valg. H. var i det hele taget aktiv i det landøkonomiske foreningsliv, således medstifter af Østifternes landhypotekforening, ligesom han hyppigt skrev i dagspressen om faglige og økonomiske emner. – Religiøst og historisk præget fra barndomshjemmet kom H. tidligt ind på personalhistoriske studier og udsendte allerede 1890 Peder Jensen Gierløfs Efterkommere (ny udg. 1904). Senere fulgte andre arbejder, Beretningen om Slægten Thura gennem 300 Aar, 1894 (ny udg. 1925), Gamle Næsgaardianere, 1899, Familien Berth og Familien Hjort, 1904, Hejninge-Slægten og Bidrag til en sjællandsk Slægt Pinds Personalhistorie, 1922. Efter bosættelsen på Fyn tog H. fat på lokalhistoriske studier. Optegnelser om Baagegaard, 1896 fulgtes af Historiske Oplysninger om Tommerup Sogn, 1924, Historiske Oplysninger om Vissenbjerg Sogn og Birk, 1924 og Træk af Midtfyns Historie og Topografi, 1927 og flere mindre arbejder. H. var medstifter af Odense og Assens amters historiske samfund og frem til 1934 dets energiske formand, ligesom han 1912–40 bidrog til samfundets årbog. Som historiker var H. ujævn, sikrest i det slægts- og personalhistoriske, men hæmmet af manglende kritisk skoling og bredere viden i sine øvrige arbejder. I det lokalhistoriske organisationsarbejde har han ydet en pionérindsats, og han bidrog især til at vække den fynske landbefolknings interesse for det lokalhistoriske arbejde.

Familie

Forældre: gårdejer, cand.phil. Andreas H. (1830–87) og Ane Marie Andersdatter (1833–1925). Gift 1. gang 25.4.1891 i Hesselager med Anne Marie Catharine de Thurah, født 8.9.1864 på Frbg., død 8.10.1938 på Bågegård, d. af lærer, folketingsmand, senere sognepræst i Hesselager Christian Henrik de T. (1830–98) og Thora Marie Frederikke Andersen (1836–1911). Gift 2. gang 16.9.1939 i Ordrup med Astrid Sofie Christine Nielsen, f. de Thurah, født 18.7.1891 i Kbh., død 21.3.1970 i Gentofte (gift 1. gang 1918 med ingeniør Harald Georg Wilhelm Nielsen, 1892–1969; ægteskabet opløst 1932), d. af skibskonstruktør Christian Erik de T. (1858–1943) og Karen Christine Christensen (1864–1935).

Bibliografi

F.H.: Mit livs begivenheder, 1935. Samme i Årbog for hist. samf. for Odense og Assens amter VI, 1937 7–18 (Et tilbageblik på de 25 år i Hist. samf.). – F.H.: Familien H., 1904 21f. K. P. Lauridsen i Næsgårdbogen, 1942 61–64. Harald Hatt i Fynske årbøger II 1942, 1943 148–54.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Bjørn, Hans Knudsen: Frederik Hjort i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291302