Flemming Dahl, Gösta Flemming Lauge Rietz Granzow Dahl, 12.2.1896-21.3.1976, historiker. Født i Kbh, død på Kbh.s sygehjem, Ordrup, urne på Garn. kgd., Kbh. D. blev 1922 cand. mag. i historie, dansk og tysk og var 1923-29 gymnasielærer. 1929-34 var han arkivar ved Rigsarkivet og 1929-30 tillige undervisningsassistent i historie ved Kbh.s univ. 1934 blev han ansat som rådstuearkivar i Kbh. (stillingsbetegnelsen 1936 ændret til stadsarkivar). Han var her en noget usmidig administrator. 28.6.1945 blev han suspenderet på grund af sit politiske tilhørsforhold under besættelsen og 1.3.1948 afskediget. En tid var han derefter beskæftiget ved Det danske sprog- og litteraturselskab. 1952-70 var han knyttet til Det kongelige bibliotek som arkivar.

D. var livet igennem en meget flittig skribent der beskæftigede sig med både historie, filologi, samfundskundskab og geografi, men han var -især for så vidt angår hans historiske forfatterskab - mere lærd end skarpsindig. I sin lærertid udarbejdede han skolebøger og andet undervisningsmateriel. Hans historiske forfatterskab var i begyndelsen centreret om den national-liberale statsmand C. G. Andre, men efter at han var blevet stadsarkivar beskæftigede han sig i stigende grad med Københavns historie. Hovedværket er Københavns Bystyre gennem 300 Aar. Hovedtræk af Stadens Forfatningshistorie fra Frederik IIIs til Christian Xs Tid I, 1648-1858, 1943. I tidsskriftet Historiske Meddelelser om Staden København og dens Borgere, som han redigerede 1934-45 skrev han bl.a. om byens kommunalforfatning af 1840 og om stadsarkivets historie. Hans redaktion af tidsskriftet gav anledning til en del kritik. Man fandt at han tog irrelevante emner op. 1944-45 fik han derfor et redaktionsudvalg ved sin side. Et københavns-historisk arbejde som lå færdigt 1945, men først udkom 1962 var Brolægnings og vejkommissionen af 1844. Modsætninger mellem Københavns magistrat og borgerrepræsentationen. D.s historiske arbejder bygger på et stort materiale der er indsamlet med omhu og grundighed, men rigdommen på detaljer kan virke belastende på overskueligheden. Stilen er kunstlet. I den sidste fase af D.s produktion lå tyngdepunktet i det filologiske. Han gendigtede og fortolkede med held Jens Baggesens Parthenaïs eller Alperejsen og Oceania, og hans arbejder vedrørende denne digter skaffede ham 1968 Jens Baggesenprisen. Et andet område han beskæftigede sig med i denne periode var det sydafrikanske sprog (for det hvide mindretal) afrikaans. Den sydafrikanske union takkede ham med en æresmedalje.

D. virkede i genforeningstiden som dansk agitator i Mellemslesvig. I 1930erne fattede han sympati for den nazistiske ideologi. Han gik ind i et politisk arbejde og blev under besættelsen placeret i det danske nazipartis inderkreds. Det kostede ham hans stilling og en fængselsstraf, og selv om han senere igen fik sig placeret som forsker og skribent var han dog resten af livet en ensom mand i fagfællers kreds.

Familie

Forældre: cand. jur., senere professor, dr. jur. Frantz D. (1869-1937) og Maria Vilhelmina Granzow (1872-1957). Gift 15.6.1923 i Kbh. (Frederiks) med børnebogsforfatter Minna Friis, født 8.5.1900 i Kbh., død 14.1.1979 (Ordrup), d. af overdyrlæge, senere stabsdyrlæge Steffen F. (1861-1942) og maler Christiane Magdalene Thorlacius Petersen (1864-1928).

Ikonografi

Foto (Kbh.s stadsarkiv, Kgl. bibl.).

Bibliografi

Slægtstavlesamlingen, 1931 33f. H. Friis-Petersen: Familien Friis fra Ribe, 1949. Poul Møller i Hist. medd. om Kbh. 3.r. V, 1942-43 63-67. Sigurd Jensen sst. Årbog 1976 190 f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig