Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

F. de Fontenay

Oprindelige forfattere PEng og VSj
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

F. de Fontenay, Frank le Sage de Fontenay, 24.9.1880-28.9.1959, historiker, gesandt. Født på Unnerupgård ved Helsinge, død i Kbh., begravet på Frbg. (Solbjerg kgd.). de F. blev student 1899 fra Fr.borg og cand.mag. 1906 (historie, dansk, græsk). 1906-07 var han ansat ved Det kgl. bibliotek, men blev 1909 underarkivar i udenrigsministeriet, arkivar sst. 1914. Sammen med Erik Arup omlagde og moderniserede han arkivet som han ledede under de vanskelige krigsår. 1924 udnævntes han til Danmarks repræsentant i Island med titel af gesandt. Han virkede med iver for de dansk-islandske interesser men betragtede sin mission som endt efter forbundslovens udløb og ophævelsen af personalunionen med Danmark 1944. Han tog derfor nov. 1945 mod tilbudet om at blive forflyttet til Tyrkiet. Juli 1946 tiltrådte han sin nye post i Ankara hvor han blev til han faldt for aldersgrænsen 1950. På historieforskningens område har han bidraget med flere værdifulde afhandlinger dels om Islams kultur og historie, dels om islandske forhold. Hans vigtigste arbejder er Østasien i Folkenes Historie VII, 1912 og Østasiens Kultur i Verdenskulturen VIII, 1912 samt urtidens og orientens historie i Gyldendals ill. verdenshistorie I-VI, 1919-22 som han tillige redigerede. 1940 udgav han i Reykjavik Uppruni og åhrif Muhammedstruar. Hans vigtigste artikler og mindre afhandlinger blev 1975 udgivet af hans datter Madeleine i tobindsværket Udvalgte arbejder. For udenrigsministeriet udgav han 1921 Det slesvigske Spørgsmaals diplomatiske Historie 1914-20. Desuden har han udgivet Danmarks Traktater IV, 1918. I 2. udgaven af DBL samt i forskellige leksika har han skrevet adskillige biografier og historiske artikler. Æresdoktor (Reykjavik) 1940.

Familie

Forældre: proprietær Frederik Edvard le Sage de F. (1847-1911) og Marie Sophie Caroline Jensen (1856-1937). Gift 1. gang 2.6.1911 i Kbh. (Ref.) med Olga Helene Angélique Wilhelmine de Renouard, født 5.8.1884 i Kbh. (Tysk ref.), død 2.12.1969 sst., d. af assistent ved DSB, løjtnant, senere kaptajn Daniel Julius Arthur de R. (1836-1917) og Elisabeth Charlotte Lisette Sophie Silberloh (1859-1953); ægteskabet opløst 1924. Gift 2. gang 7.12.1927 i Reykjavik (b.v.) med Gudrun Sigridur Eiriksdottir, født 6.7.1903 i Reykjavik (gift 1. gang 1922 med købmand Møller), d. af smedemester Eirikur Bjarnason (1866-1948) og Gudrun Helgadottir (1878-1961).

Udnævnelser

R. 1917. DM. 1923. K.21931. K.1 1946.

Annonce

Ikonografi

Tegn. af Gerda Ploug Sarp, 1915. Portr. af Maria Olafsdottir (Reykjavik). Foto.

Bibliografi

M. le Sage de Fontenay: Slægten le Sage de Fontenay i Danm., 1974 243 251-56. Berl. tid. 29.9.1959. Den danske udenrigstjeneste 1770-1970 I–II, 1970. Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Povl Engelstoft, Viggo Sjøqvist: F. de Fontenay i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 26. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288750