Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

F.C. Dahlmann

Oprindelig forfatter SvLar
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

F.C. Dahlmann, Friedrich Christoph Dahlmann, 13.5.1785-5.12.1860, historiker, politiker. Født i Wismar, død i Bonn, begravet sst. D. gik i latinskolen i Wismar 1797-1802 og kom på foranledning af sin onkel, den kancellideputerede Friedrich Christoph Jensen, derefter til Kbh. for at studere klassisk filologi; 1804-05 studerede han i Halle, var 1805-09 i Wismar og proklameredes 1810 til dr. phil. ved universitetet i Wittenberg. S.å. rejste han til Kbh. hvor han 1811 fik dansk indfødsret, blev dr. phil. og docent ved universitetet. Han interesserede sig for nordisk åndsliv og skrev 1812 Betragtninger over Oehlenschlägers dramatiske Værker. S.å. fik han - efter D. H. Hegewischs død - overdraget at holde forelæsninger i historie i Kiel og ansattes juni 1813 som overordentlig professor.

I D.s ungdom havde det tyske riges sammenbrud virket stærkt på ham, og 1809 havde han sammen med Heinr. v. Kleist foretaget en rejse til Böhmen for at søge at udvide den østrigske krig til en tysk. Men der var samtidig hos ham en rest af 1700-tallets kosmopolitisme som først forsvandt i Kiel. Der følte han "daniseringen" og virkningen af banksammenbruddet som en krænkelse af hertugdømmernes rettigheder. Efter D.s opfattelse sikrede de gamle landsrettigheder hvoraf ridderskabets privilegier var en rest hertugdømmernes selvstændighed og indre forbindelse. Da kongeloven ikke var indført i Slesvig 1721 mente D. at forfatningen stadig var hvilende; den skulle genoplives tilpasset efter den gamle landsret og med den engelske som forbillede. Uden forståelse for Slesvigs særlige nationale forhold opfattede D. begge hertugdømmer som tyske og gav det bl.a. udtryk i den festtale han holdt på Kiels universitet efter sejren ved Waterloo 1815.

S.å. var han medstifter af "Kieler Blatter" hvortil han leverede flere politiske bidrag, bl.a. Ein Wort über Verfassung. På samme tid blev D. sekretær for ridderskabets "fortwährende Deputation" og fik derved lejlighed til at støtte ridderskabet i kampen for privilegierne og at tilrettelægge henvendelsen til forbundsdagen som imidlertid endte med nederlaget 1823. 1829 modtog han en kaldelse til universitetet i Göttingen og deltog fra da af ikke aktivt i slesvigholstensk politik, bortset fra den støtte han gav slesvigholstenerne i Frankfurt 1848. Efter at have deltaget i de syv Göttinger-professorers protest mod ophævelsen af den hannoveranske forfatning 1837 blev han jaget i landflygtighed; fra 1842 til sin død var han professor i Bonn. - Af D.s historiske værker er Forschungen auf dem Gebiete der Geschichte I-II. 1822, udgaven af Neocorus' Chronik des Landes Ditmarschen I-11. 1827 og Geschichte von Danemark I-III, 1840-43 værdifulde bidrag til nordisk historie. - D.s virksomhed i Kiel fik overordentlig betydning for udformningen af den slesvigholstenske idé. Skønt han i sin opfattelse af hertugdømmernes statsretslige forhold byggede på tanker der tidligere havde været fremme i ridderskabelige kredse, evnede han som ingen tidligere at føre disse tanker fra ridderskabet over på hertugdømmernes statsret i sin helhed og at give dem større slagkraft; han tiltrak studenterne ved "sin milde Alvor og indre Lødighed" (C. F. Heiberg) og gav dem en påvirkning der spores i den senere slesvigholstenske liberalisme.

Annonce

Familie

Forældre: syndicus, senere borgmester Johann Ehrenfried Jacob D. (1739-1805, gift 2. gang 1790 med Friederike Christiane Jensen, 1764-1810) og Lucia Augusta Frederikke Jensen (1756-88). Gift 1. gang 23.4.1817 i Kiel med Julie Hegewisch, født 8.5.1795 i Kiel, død 17.12.1826 sst., d. af professor D. H. H. (1740-1812) og Benedicte Elisabeth Kramer (1761-1809). Gift 2. gang 3.4.1829 i Kiel med Wilhelmine Albertine Louise Horn, født 28.4.1800 i Altona, død 9.2.1856 i Bonn, d. af oberstløjtnant Frederik Bogislav H. (1740- 1813, gift 1. gang 1792 med Elisabeth Risakowska, 1742-97) og Sophie Georgine Louise Warnstedt (1768-1801).

Ikonografi

Litografi 1829 efter mal. af J. L. Hansen, kopieret i gruppebillede. Litografi af F. Pecht, 1838, kopieret i stålstik. Litografi af Cä. Brandt. Tegn. fra 1840erne. To litografier af P. Rohrbach, litografi af A. Honeck, 1844, af F. Hickmann, af Ph. Winterweib og af Kitzerow. Afbildet på satirisk litografi fra 1848. Mal. af O. Feckert. Marmorbuste.

Bibliografi

Kilder. G. Hille i Zeitschr. für schlesw.-holst. Gesch. XV, Kiel 1885 1-33 (Personalakten). Efterl. papirer fra den Reventlowske familiekreds, udg. Louis Bobé, VII, 1906 477f.

Lit. Anton Springer: F.C.D. I-II, Lpz. 1870-72. Hermann Christem: F.C.D.s politische Entwiklung bis 1848, Lpz. 1921 (også i Zeitschr. für schlesw.-holst. Gesch. L, 1921 147-392). Otto Brandt: Geistesleben und Politik in Schlesw.-Holst, um die Wende des 18. Jahrh.s, Stuttgart 1925. Samme: Zur Vorgesch. der schlesw.-holst. Erhebung, Berlin 1927. Otto Scheel: Der junge D., Breslau 1926 = Schriften d. baltischen Kommission zu Kiel II (også i Veröffentlich. der schlesw.-holst. Univ.gesellsch. III, Jahrbuch, Breslau 1925 7-73). Carl Petersen i Veröffentlich. der schlesw.-holst. Univ.gesellsch. X, Jahrbuch, Breslau 1926 103-11. Sigrid Wriedt: Die Entwicklung der Geschichtswissensch. an der Christiana Albertina im Zeitalter des dänischen Gesamtstaates, Neumünster 1973 = Quellen und Forschungen zur Gesch. Schlesw.-Holst.s LXIV. Papirer Deutsche Staatsbibl., Berlin (øst).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Svend Larsen: F.C. Dahlmann i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 11. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288639