Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ejler Haugsted

Oprindelige forfattere PBir og ESejr
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Ejler Haugsted, 1.10.1875-23.1..1959, historiker, bibliotekar. Født i Vester Skerninge, død i Roskilde, urne på Bispebjerg kgd. H. blev student 1893 fra Herlufsholm og cand. mag. 1899 med historie som hovedfag og engelsk og latin som bifag. Fra 1901 var han lærer ved Marselisborg skole, men blev 1906 knyttet til Statsbiblioteket i Århus hvor han 1908 ansattes som underbibliotekar og 1917 blev bibliotekar (fra 1931 og til sin afsked i 1945 bibliotekar I). Han kom i en årrække til at deltage i ordningen af det unge biblioteks store, heterogene bogmasser der i mange år var ukatalogiserede, og kunne med selvoplevelsens anskuelighed skrive afsnittet Ordning, Opstilling og Bogbestand i Statsbibliotekets festskrift 1927. H.s omfattende viden ikke blot inden for historie men også på områder som kunst og sprog kom på mange måder biblioteket til gode, ligesom hans hjælpsomhed over for alle kategorier af lånere bidrog til at skabe bibliotekets gode omdømme i vide kredse. Et særligt arbejdsområde for H. var den store specialsamling af missionslitteratur, biblioteket havde erhvervet efter provst Jens Vahl, og 1942 udgav han katalog over samlingen. Ved siden af sin biblioteksgerning ydede H. gennem flere årtier en ypperlig indsats for lokalhistorie og museumsvæsen. 1908 blev han formand for det redaktionsudvalg det da nystiftede Historisk samfund for Århus stift havde nedsat, og i samfulde 44 år var han hovedredaktør af samfundets årbog der i en lang årrække var en af landets vægtigste. 1916–52 var han samfundets formand og sjælen i foreningens mange aktiviteter der foruden årbogsudgivelse omfattede udflugter, foredrag m.m., og omkring 1930 nåedes et medlemstal på ca. 1500. – Det var også takket være H.s initiativ og stædige udholdenhed, at Historisk samfund i 1911 kunne gå i gang med, i samarbejde med Nationalmuseet helt til 1943, at gennemføre en også i økonomisk henseende krævende opgave, udgravningen af Øm kloster og anlæg af en ruinpark med et dertil knyttet museum, en opgave af langt større omfang end man på forhånd kunne forestille sig. -Takket være blandt andet Rylægen Kristen Isagers undersøgelser af de mange hundrede skeletfund på klosterområdet førte H.s initiativ til vigtige og overraskende medicinskhistoriske resultater. – For det i 1861 oprettede historiske museum i Århus blev det af afgørende betydning at H. i 1909 trådte ind i bestyrelsen og hurtigt overtog arbejdet med de historiske samlinger og fra 1918 også de forhistoriske. I årene efter 1926, efter at de historiske samlinger var udflyttet til Den gamle by, gennemførte H. – faktisk ene mand – en gennemgribende nyordning af oldsagssamlingen, og han skabte et museum der var udtryk for det bedste inden for tidens opfattelse af museumsudstillinger.

Også arbejdet i marken nød godt af H.s ildhu og dynamik. Personligt deltog han i og ledede bl.a. større udgravningsarbejder i Århus by, og det var ham man kaldte på når man stødte på et oldtidsminde eller ruinrester, og H. var på pletten så hurtigt det var muligt med råd og dåd. "Intet fund af betydning i Århusegnen, selv egnen i videste betydning, undgik hans opmærksomhed" (C. M. Smidt), og det er hans fortjeneste at en række fortidsminder i Østjylland har undgået den ødelæggelse som ikke var ualmindelig på et tidspunkt da interessen for arkæologi og historie kun var liden.

H.s uudslukkelige interesse for lokalhistorien gav sig også udtryk derved at han i samarbejde med to af katedralskolens lektorer udformede tanken om årlige hjemstavnsstævner hvoraf det første fandt sted i Rønde 1923 og de følgende år indtil 1943 forskellige steder i landet. 1929–50 var han medlem af bestyrelsen for Landsforeningen for hjemstavnskultur. H.s omfattende viden og store kendskab til hele Østjyllands historie og topografi gav sig udtryk i talrige foredrag og i en lang række lødige bidrag til årbøger, festskrifter og samleværker. Nævnes kan at han i det store værk Aarhus gennem Tiderne, som han iøvrigt var medredaktør af, behandlede arkæologien og bispedømmet og kirkernes historie. I "Danske Slotte og Herregaarde" skrev han ialt om 30 østjyske herregårde, og i Udvalgte historiske Skrifter, som en kreds af venner udgav ved H.s 70-årsdag 1945, er optrykt en række af hans bedste afhandlinger bl.a. Aarhusegnens historiske Minder, Udgravningerne paa Bispetorvet, Karmeliterklostret i Aarhus, Benediktinernes Kirke i Venge, Familien Marselis' Komme til Danmark, Skjoldelev Kirke og Danmarks Middelalder taler gennem Øm Klosters Tomt. -Sammen med Emil Fog udgav H. iøvrigt 1908 Forsvarssagen. 40 Aars Kampe for og imod.

Annonce

H. spillede – sammen med sin hustru – gennem en lang årrække en betydelig rolle i det århusianske kulturliv. Han var 1921–35 formand for Alliance francaise's Århusafdeling, ligesom han var virksom i arbejdet for oprettelsen af et universitet i Århus. Han var medlem af Universitetssamvirkets bestyrelse og 1925–27 sekretær for dennes agitationsudvalg, ligesom han 1933 var medstifter af den videnskabelige forening Humanistisk samfund.

Familie

Forældre: læge i Vester Skerninge, senere kredslæge i Brædstrup Peter Emil H. (1847–1919) og Anna Louise Gabriele Farrer (1855–1935). Gift 25.6.1901 i Kbh. (Andreas) med pianist Augusta Jessen, født 25.5.1875 i Julianehåb, død 7.3.1972 i Kbh. (Holmens), d. af læge i Julianehåb, senere distriktslæge i Brædstrup Otto J. (1842–96, gift 2. gang 1885 med Hulda Cecilie Christine Jacobine Mathilde Bjerregaard, 1861–1935) og Anna Krebs (1852–82).

Udnævnelser

R. 1932.

Ikonografi

Tegn. af Tycho Jessen. Foto.

Bibliografi

C. M. Smidt i Årbøger udg. af Hist. samf. for Århus stift XXXVIII, 1945 1–12. V. Dybdahl sst. LI-LII 1959 7–17. Emanuel Sejr: Biblioteks- og kulturliv i Århus, 1977 146–49.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Palle Birkelund, Emanuel Sejr: Ejler Haugsted i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290915