Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

D. H. Hegewisch

Oprindelig forfatter SvLar
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

D. H. Hegewisch, Dietrich Hermann Hegewisch, 15.12.1740-4.4.1812, historiker. Født i Quakenbruck, Hannover, død i Kiel, begravet sst. H. gik i skole i sin fødeby og 1758–59 på gymnasiet i Osnabrück; syvårskrigen medførte skolens lukning og derefter studerede han teologi i Göttingen indtil krigens slutning. Han blev huslærer i Hannover og siden lærer for den senere finansminister grev H. C. Schimmelmanns søn Carl Maximilian i Hamburg. Om sit ophold her skrev han under pseudonymet Leopold v. Mansfeld romanen Eine Geschichte in Briefen, 1787. Schimmelmann skaffede ham ansættelse som ulønnet sekretær i Tyske kancelli 1774, men indfødsretsloven umuliggjorde videre karriere. I nogle år opholdt H. sig i Hamburg hvor han redigerede et par blade, og samtidig beskæftigede han sig med historiske studier hvis frugt blev Versuch einer Geschichte Kayser Karls des Grossen, 1777. Denne bog vakte bifald hos Ditlev Reventlow (1712–83) der var kurator for Kiels universitet, og 1780 blev H. overordentlig – 1782 ordentlig – professor i historie i Kiel. Som universitetslærer behandlede han emner såvel fra Grækenlands som fra Tysklands, Englands og Sveriges historie, men størst fortjeneste indlagde han sig gennem sine arbejder vedrørende hertugdømmernes historie. På foranledning af det slesvigholstenske ridderskab besørgede H. sammen med F. C. Jensen 1797 den vigtige udgave af Privilegien der Schleswig-Holsteinischen Ritterschaft, og tilskyndet af Fritz Reventlow optog han det arbejde med at fremstille hertugdømmernes historie som W. E. Christiani kun havde ført op til 1588. H. skrev to bind af denne Schleswigs und Holsteins Geschichte der går til 1694 og udkom 1801–02.

H.s forskning var helt præget af 1700-tallets rationalistiske ånd. Han tilstræbte en rolig afvejen af begivenhederne, en upartiskhed i bedømmelsen, en samvittighedsfuldhed over for opgaverne der gav hans arbejde blivende værdi, men det kunne også medføre at hans egne meninger ganske trådte i baggrunden, og fremstillingen er blevet betegnet som "blodløs". – Hans indstilling over for politiske spørgsmål var af samme karakter. Han var afgjort helstatsmand og skyede al strid mellem nationaliteterne. Kun over for F. Høegh Guldbergs forsøg på at skaffe dansk sprog større indpas i Holsten protesterede H. i flyvebladet Schreiben an einen Freund ..., 1809, men anonymt. Skriftet blev siden af Nicolaus Falck optrykt i Kieler Blatter, II. Ud over dette beskæftigede H. sig ikke med politik; det var som historiker, at hans navn fik anseelse; han optoges som æresmedlem af Videnskabernes selskab i Kbh. og München. – Medlem af Videnskabernes selskab 1798. – Etatsråd 1805.

Familie

Forældre: glarmester Herman Caspar H. (1709–88) og Cunna Helena Bohlmann (1712–74). Gift 10.1.1783 i Westensee med Benedicte Elisabeth Kramer, født 6.3.1761 i Westensee, død 14.3.1809 i Kiel, d. af sognepræst Franz Leonhard K. (1730–86) og Anna Boje. -Far til Franz H.

Annonce

Udnævnelser

R. 1809.

Ikonografi

Stik af C. D. Voigts. Pastel (Schleswig-Holst. Landesbibl., Kiel).

Bibliografi

Breve i Zeitschr. der Gesellschaft für schlesw.-holst. Gesch. XXXVI, Kiel 1906 257–70. – Otto Brandt: Geistesleben und Politik in Schlesw.-Holst. um die Wende des 18. Jahrh.s, Stuttgart 1925. Vilh. la Cour i Festskr. til H. P. Hanssen, 1932 14–26. S. Wriedt: Die Entwikklung der Geschichtswissenschaft an der Christiana Albertina, Neumünster 1973 = Quellen und Forschungen rur Gesch. Schlesw.-Holsteins LXIV.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Svend Larsen: D. H. Hegewisch i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290983