Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Camillus Nyrop

Oprindelige forfattere EiNy og VDyb
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Camillus Nyrop, 31.7.1843-6.8.1918, historiker. Født i Kbh. (Trin.), død på Frbg., begravet sst. (Solbjerg). N. levede sine barneår i et hjem hvor håndværk var nøje forenet med videnskab og kunstnerisk snilde. Fra dette hjem og fra det københavnske miljø hvori han voksede op modtog han impulser der mærkede ham for livet. Han blev 1861 student og fik 1867 sin juridiske embedseksamen. En lille tid var han derefter sagførerfuldmægtig, men den praktiske jura lå ikke for ham; først da han 1869 blev indvalgt i Industriforeningens styre nåede han frem til sin rette plads. Skønt han ikke hørte hjemme blandt det praktiske livs mænd havde man netop derfor brug for ham, i betragtning af hans skrivefærdighed og boglige dannelse. Yderligere udbyggedes hans tilknytning til foreningen, som i denne periode havde en altoverskyggende betydning inden for dansk industrielt virke, derved at han 1876 overtog posten som foreningens sekretær, en stilling han beklædte i de følgende atten år, fra 1880 sammen med sekretærposten i Fællesrepræsentationen for dansk industri og håndværk (nu Håndværksrådet).

Ad disse veje ledtes N. ind på sin virksomhed som industri- og håndværkshistoriker. Den virksomhed han på dette område udfoldede i det følgende halve århundrede var så omfattende, at næppe noget andet land har en så forholdsvis stor industrihistorisk litteratur at opvise i denne periode. N. var ikke de store linjers mand, han fordybede sig nok så meget i detaljen og de personalhistoriske enkeltheder og fremdrog et kildestof der har lettet efterfølgerne i betydelig grad, foruden at han øste af et stort traditionsstof. Hans værker og afhandlinger spænder over alle håndværkets, industriens og kunstindustriens felter, næsten fra middelalderen til hans egen samtid – alle fag behandlede han, om talrige af vore store industrimænd skrev han monografier på tidsbilledlig baggrund, mange af vort lands betydende merkantile og industrielle virksomheder skildrede han gennem tiderne i minde- og jubilæumsskrifter. Han var selvskreven dertil, og hvert lejlighedsskrift af N. blev altid et arbejde af blivende værdi. Han begyndte med at fylde Industriforeningens Maanedsskrift med større og mindre afhandlinger. Hans første større arbejde var Bidrag til den danske BoghandelsHistorie (udkommet 1870 som Gyldendals jubilæumsskrift). Det faldt noget uden for hans felt, men er et af hans mest velskrevne arbejder, stadig et vigtigt kildeskrift. N. var en meget flittig mand, utrættelig i stofindsamling, men mindre interesseret i bearbejdelse og fremstilling jo ældre han blev, først og sidst optaget af detaljen. Videre historisk udsyn viser dog bl.a. hans Bidrag til den danske Industris Historie, 1873, Haandvaerksskik i Danmark, 1903, Den danske Enevoldsmagt og Lavene, 1909 og hans store udgave af Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen I–II. 1895-1904. Hertil slutter sig værdigt de store monografier Joh. Fred. Classen, 1887, N. L. Reiersen, 1896, Det Suhrske Hus, 1899 og J. C. Jacobsen, 1911 der hver for sin periode er betydende historiske tidsbilleder, med talrige nye oplysninger om datidens industriforhold og handelsliv. Endvidere hørte N. til de flittigste medarbejdere ved det første biografiske leksikon og redigerede en overgang tidsskriftet Fra Arkiv og Museum.

N.s ansættelse i Industriforeningen gav ham en fremskudt placering i tidens erhvervspolitik. Til de fleste af datidens større udstillinger i ind- og udland knyttedes den unge N.; han var sekretær ved Industriudstillingen i København 1872 og ved den nordiske udstilling 1888 (hvis bygmester var hans fætter Martin Nyrop), og som anerkendelse for sin virksomhed ved denne lejlighed belønnedes han med professortitlen. Hyppigt var han dansk afdelingssekretær eller jurymand ved udstillinger i udlandet, således i Paris 1878 og i Wien 1873 og 1882. N. fik oprindelig ideen til et dansk kunstindustrimuseum og var meget virksom ved virkeliggørelsen af museet som indviedes 1894. N. var i det hele pennefører for den kunstindustrielle linje der så stærkt prægede Industriforeningen under Philip Schous ledelse og til op mod århundredskiftet. Det var hans sikre opfattelse, at en egentlig industri i større stil ikke havde nogen fremtid for sig i Danmark. Det var kunstindustrien der skulle satses på, og den havde mulighed for at indtjene udenlandsk valuta i større skala. I meget var N. håndværkets og den lille industris mand – han var den der virkeliggjorde Teknologisk institut 1908 – og han forstod ikke at dreje udviklingen i Industriforeningen hen mod den større, moderne industris interesser. Uden tvivl var dette medvirkende til den spaltning der førte til oprettelsen af Industrirådet 1910. N.s eget formandskab i foreningen 1905-07 var blot en art "forretningsministerium" i overgangsperioden. N. havde i øvrigt udprægede forhandlingsevner men stillede sig aldrig selv i forgrunden, skønt han i tidens løb modtog adskillige tillidshverv. – Til sønderjyske kredse fik N. tidligt tilknytning gennem sin hustrus morbror Nicolai Ahlmann og deltog siden bestandig i arbejdet for danskheden; han var formand for Sønderjysk samfund (fra 1900), senere tillige for det såkaldte "Timandsråd", en fællesdelegation for samtlige sønderjyske foreninger, og kom derved til at stå i spidsen for det nationale arbejde i kongeriget. Og de venskaber, han sluttede, forblev han tro. Derom vidner hans smukke mindebog om digteren Thor Lange, 1917, hvem han gennem mange år havde været behjælpelig med opførelsen af de talrige historiske monumenter som denne under sin russiske udlændighed lod rejse i hjemlandet, og hvem han efterhånden kom til at stå meget nær. – Tit. professor 1888.

Annonce

Familie

Forældre: kirurgisk instrumentmager Camillus N. (1811-83) og Karen C. Andersen (1822-93). Gift 2.5.1871 på Frbg. med Josephine Agnes Fieron, født 7.3.1848 i Kbh. (Petri), død 4.7.1923 på Frbg., d. af hofskrædder Louis F. (1813-67) og Agnes Ahlmann (1811-92). – Bror til Kristoffer N.

Udnævnelser

R. 1882. DM. 1904. K2. 1913.

Ikonografi

Træsnit 1888 efter foto. Min. af Sophie Holten, 1896. Tegn. af Alfred Schmidt, 1906. Mal. af G. F. Clement, 1913 (Industriforeningen). Malet med hustruen af V. Irminger, 1916. Buste af Ingeborg Plockross Irminger, 1917 (Teknologisk institut). Foto.

Bibliografi

C. N. i Mit hjem II, 1912 27-31. – E. Nystrøm: Industrihistorikeren C. N., 1922 (heri bibliografi). Vagn Dybdahl i Erhvervshist. årbog XII 1960, 1961 7-26. Samme: Industriforen. i Kbh. 1888-1910, 1970. – Papirer i Kgl. bibl. og Landsark. for Sjælland. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eiler Nystrøm, Vagn Dybdahl: Camillus Nyrop i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295177