• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Axel Steensberg

Oprindelige forfattere HRas og MeHa

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Axel Steensberg, 1.6.1906-3.3.1999, historiker. Født i Sinding. Efter adskillige år ved landbruget besøgte S. 1926–27 og 1927–28 Askov højskole, tog 1930 faglærereksamen i historie, 1931 studentereksamen (privat dimit.) og 1932 faglærereksamen i geografi. Efter et år som lærer ved Stevns højskole 1932–33 arbejdede han samtidig med forberedelserne til skoleembedseksamen dels ved statistisk departement, dels ved Nationalmuseets 1. afdeling og 1934–37 som assistent hos Gudmund Hatt med opmåling af forhistoriske agre ved dennes undersøgelser af oldtidsagerbrug i Jylland. 1937 tog S. afsluttende eksamen i historie med geografi og geologi som bifag if. særlig bevilling. Fra 1936 knyttedes han til Nationalmuseets 3. afdeling (Dansk folkemuseum), 1939 som inspektør og 1946–59 som afdelingsleder (overinspektør). Fra disse år ved Nationalmuseet foreligger en række studier over danske plovtyper og høstredskaber der 1943 efter rejser i Polen, Tjekkoslovakiet, Tyskland og Østrig for at studere høst med kornsegl førte til disputatsen Ancient harvesting implements. A study in archaeology and human geography. Et andet hovedemne har været bondegårde og landsbybebyggelse hvor udgravningen af tomten under Pebringegården, der 1939 flyttedes til Frilandsmuseet i de følgende år fortsattes med arkæologiske landsbyundersøgelser forskellige steder på Sjælland og i Jylland med Atlas over en del af middelalderlandsbyen Borups agre 1000–1200 e.Kr., 1968 og Store Valby. Hist.-arkæol. undersøgelse af en nedlagt landsby på Sjælland I-III, 1974 som vigtigste publikationer, hvortil slutter sig Jordfordeling og udskiftning. Undersøgelser i tre sjællandske landsbyer, 1951 (s.m. C. Rise Hansen). 1944 igangsatte S. med støtte fra private fonds en landsomfattende undersøgelse af byggeskikken på landet til supplering af H. Zangenbergs indsamlede materiale. 1954 tog S. initiativet til et møde af europæiske plovforskere i Kbh. der førte til oprettelsen af International Secretariat for Research on the History of Agricultural Implements der siden har fungeret under hans ledelse. 1954 knyttedes S. til Kbh.s univ. som lektor i kulturhistorie og udnævntes 1959(–70) til den første professor i det nyoprettede fag materiel folkekultur. Som udsendt rådgiver for UNESCO har han foretaget undersøgelsesrejser til Papua-New Guinea 1968, 1971, 1975 og 1983 for at studere primitivt agerbrug, beskrevet i bl.a. New Guinea gardens, 1980. I sine undersøgelser har han stedse tangeret både historie, arkæologi og kulturgeografi, en kombination der er karakteristisk for hovedparten af hans produktion. Af S.s omfattende forfatterskab kan endvidere nævnes Den danske Landsby, 1940 (2. udg. 1973), Den danske Bondegaard, 1942 (2. udg. 1974), Gamle danske Bøndergaarde, 1943 (3. udg. 1978), Danske bondemøbler, 1949 (3. udg. 1973), Bondehuse og vandmøller i Danmark gennem 2000 aar, 1952, og han har været både redaktør og medforfatter af Historikergruppens Danmarkshistorie I–II. 1950–51, Dagligliv i Danmark i det 17. og 18. århundrede, 1969–71 og Dagligliv i Danmark i det 19. og 20. århundrede, 1963–64 (2. udg. 1981–82).

S. har beklædt en lang række tillidshverv af videnskabelig og organisatorisk karakter som formand for Historisk samfund 1942–44, Dansk selskab for oldtids- og middelalderforskning 1946–49 og 1952–55, sekretær i Dansk kulturhistorisk museumsforening 1946–49, medlem af bestyrelsen for Foreningen til beskyttelse af videnskabeligt arbejde 1943–47, styrelsen for foreningen Danmarks folkeminder 1947, styrelsen for Dansk historisk fællesforening 1952–66, Dansk landbrugsmuseum siden 1962, Nordisk institut for folkedigtning 1964–68, Rask-Ørsted fondet 1970, medlem af Videnskabernes selskab 1954, Det kgl. danske selskab for fædrelandets historie 1962, Selskabet til udgivelse af danske mindesmærker 1965, det danske præsidium for Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder 1963 hvor han fungerede som formand 1966. Som medlem af provinsmuseumsnævnet 1952– 58 var han med til at udforme den betænkning der førte til den første egentlige museumslov i Danmark og deltog som medlem i lokalmuseumstilsynet 1958–59. For hist.-arkæologisk forsøgscenter i Lejre, hvortil han havde været initiativtager, var han formand 1964–70. Æresmedlem af Samfundet for Nordiska museets fram-jande 1952 og af det ungarske etnografiske selskab 1979, medlem af Finska fornminnesföreningen 1952, The Deserted Medieval Village Resarch Group 1954, Kungl. Gustav Adolfs akademien 1954, Etnologiska sällskapet i Stockholm 1954, Norsk folkemuseum 1961, Society of Antiquarians of Scotland 1968, Association internationale des musées d'agriculture 1971, det finske videnskabsakademi i 1974 og Gesellschaft für Vor- und Frühgeschichte i Bonn 1976. Han blev ærresdoktor ved Den kgl. veterinær og landbohøjskole 1990. S. blev tildelt Augustinusprisen 1957, hædersgave fra G. E. C. Gads fond 1970, Nils Ahnlunds pris 1975, Blicher-prisen 1976 og Mads Eg Damgaards fond 1980. I 2000 rejste forenigen Borup Ris' Venner en mindesten over Axel Steensberg i Fuglebjerg.

Familie

Forældre: bolsmand Jens Christensen S. (1858–1926) og Maren Jespersen (-Skree) (1862–1931). Gift 8.8.1934 i Ål med Frida Sillesen, født 14.11.1908 i Oksbøl, død 26.7.1964 i Kbh. (Tim.), d. af købmand Silles S. (1864–1939) og Maren Stockholm Jensen (1870–1949). – Bror til V. S.

Annonce

Udnævnelser

R. 1952. R.1 1968.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov.1943 156. – A. S.: Slægten Steensberg og dens vestjyske hjemsted, 1950. A. S. lst june 1976, red. Grith Lerche, 1976 (heri bibliografi 52–88). Kbh.s univ. 1479–1979, red. Sv. Ellehøj XI, 1979 107–11. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Holger Rasmussen, Merete Harding: Axel Steensberg i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297765