Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Abraham Kall

Oprindelig forfatter ELJ
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Abraham Kall, 2.7.1743-5.12.1821, historiker. Født i Kbh. (Frue), død sst. (Helligg.), begravet sst. (Ass.). Som professorsøn havde K. mulighed for en tidlig udvikling og en hurtig akademisk løbebane. Kun tretten år gammel blev han student, og teologisk attestats tog han før han var fyldt nitten år. 1763 rejste han på stipendium til udlandet for at studere teologi og filologi; han begav sig til Göttingen hvor han blev den meste tid af de fire år han var borte, og i halvtredje år var knyttet til det derværende universitetsbibliotek. Ligesom senere D. G. Moldenhawer, Georg Zoëga og Friederich Münter studerede han under den berømte filolog C. G. Heyne (K.s optegnelser efter Heynes forelæsninger over klassisk arkæologi er bevaret), og det var hans ønske at komme til Italien, men faderen der ihærdigt arbejdede for at han kunne få "noget Etablissement ved Universitetet" satte sig mod denne plan og rettede hårde bebrejdelser mod ham fordi han ikke kunne nå til afslutning af sine studier over den græske digter Theognis og fremlægge resultater. Det lykkedes 1765 at få ham udnævnt til universitets-bibliotekar, og endelig 1766 kom Specimen novæ editionis Sententiarum Theognidis Megarensis; 1770 blev han professor i græsk. I de følgende år udgav han forskellige klassiske forfattere, hovedsagelig til skolebrug. Samme formål havde Den almindelige Verdens-Historie. 1777 der delvis var en oversættelse, delvis en bearbejdelse af J. M. Schröcks Lehrbuch der allgemeinen Weltgeschichte zum Gebrauche bey dem ersten Unterrichte der Jugend (1774); i et par menneskealdre blev den brugt som lærebog i latinskolerne. Som universitetsbibliotekar indlagde K. sig stor fortjeneste, bl.a. ved 1778 at få indrettet et særligt læseværelse og de gamle bogskabe erstattet med reoler. – K. overtog 1781 professoratet i historie og geografi med de forudsætninger han havde som filolog, og i kraft af sin polyhistoriske viden. Han var i øvrigt kommet ind i den lærde historikerkreds og havde gået Jacob Langebek til hånde ved afskrivning og kollationering af materialet til Scriptores rerum Danicarum. En undersøgelse Ptolemæi Beretning om vor Cimbriske Halvøe blev offentliggjort i Videnskabernes selskabs skrifter (ny serie II, 1783), men K.s produktion blev dog aldrig betydelig. Han havde ikke dybere historisk forståelse og heller ikke drift eller udholdenhed til møjsommeligt arbejde på langt sigt. Da den ældre generation gik bort påtog han sig pietetsfuldt sammen med Rasmus Nyerup og E. C. Werlauff at afslutte eller så vidt muligt fortsætte de store foretagender. Hvad Suhm havde efterladt af manuskript til Histore af Danmark lagde han med indsigt til rette således at bind VIII og IX kunne komme frem 1806 og 1808, og i Danske selskab og i Videnskabernes selskab udfoldede han stødvis energi, men forholdene var ikke som i stifternes dage; ikke blot savnedes personlighederne, men krigene, ulykkerne, den økonomiske misère virkede lammende. K.s eget store foretagende, et værk over nordiske antikviteter, blev aldrig fuldført. Mange kobberplader var stukne, men under bombardementet 1807 gik en del til grunde. Ved en subskriptionsindbydelse 1812 begrænsedes opgaven til norske antikviteter, men heiler ikke i den skikkelse kom værket ud; en snes tavler (sigiller og mønter) i Det kgl. bibliotek er rester fra det strandede forsøg. – K. var æret og anset blandt sine samtidige, ikke blot fordi han var i besiddelse af "en stupend Lærdom i Historie, klassisk Philologie og mathematiske Videnskaber", men også fordi han djærvt kunne sige sin mening ved given lejlighed, og fordi han havde en levende trang til at virke praktisk til gavn for sine medmennesker. Han var en af stifterne af Selskabet for borgerdyd (1785) og forstander for dets skole; han skrev love for Selskabet som understøtter ugifte fruentimmer, hvis kår ikke svarer til deres opdragelse (1793), og efter den store brand i Kbh. tog han 1797 sammen med finans-deputeret J. N. Tetens og bogholder i kommercekollegiet Ole Pedersen Holm initiativet til oprettelsen af Kreditkassen for Husejere i Kjøbenhavn der kom til at nyde godt af hans finansielle indsigt og forretningssans. Selv efterlod han sig en betydelig formue.

Som adskillige af den ældre generation var han en samler der ejede et antikvitetskabinet (samling af oldsager), et stort bibliotek og en manuskriptsamling, rig på materiale til Danmarks og Nordens topografi og indre historie som blev købt af Det kgl. bibliotek. – Ordenshistoriograf 1808. Medlem af Videnskabernes selskab 1780, af Danske selskab 1793. – Etatsråd 1811.

Familie

Forældre: orientalist, professor J. C. K. (1714–75) og Elisabeth Wøldike (1721–91). Gift 11.11.1774 i Kbh. (Frue) med Maria Anna Sophie Rosenstand-Goiske, døbt 13.7.1749 i Viborg, død 11.11.1825 i Kbh. (Frue), d. af dr. teol., professor Peder R.-G. (1705–69) og Marie Benedicte Kneil (Kneyln) (1718–79). – Bror til N. C. K.

Annonce

Udnævnelser

R. 1808.

Ikonografi

Mal. af Jens Juel. Mal. af Hans Hansen, 1813 (Fr.borg), stukket af O. O. Bagge, 1814, efter dette træsnit 1887. Min. (Fr.borg). – Mindesten (Assistens kgd., Kbh.).

Bibliografi

R. Nyerup i Dansk Minerva V, 1817 68–76. E. C. Werlauff i Dansk litteratur-tid. for 1822 101–12 118–26 (også som særtryk). Samme: Det kgl. da. selsk. for fædrelandets hist. og sprog, 1847. Samme: Erindr, om mit liv, 1910 (fot. optr. 1968) = Memoirer og breve XIII 25. Chr. Molbech: Det kgl. da. vidensk.s selsk.s hist., 1843. Kreditkassen for husejerne i Kbh. 1797–1922, ved Carl Thalbitzer, 1922. Sv. Dahl: Univ.bibl.s bygninger, 1932 31–37. O. Andrup: Den kgl. saml. på Rosenborg I, 1933 31–37. Brevveksl. i Genealogisk-biogr. Archiv, 1840-49 436-44. Johs. Pedersen: Borchs kollegiums hist. 1916 50-53 115-18. Stambog i Kgl.bibl. - Breve i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Lund Jensen: Abraham Kall i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292451