• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

A. Heise

Oprindelig forfatter PBag
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

A. Heise, Carl Arnold Leopold Heise, 28.12.1837-7.2.1915, historiker, rektor. Født i Birkerød, død i KM., begravet i Birkerød. H. blev student 1856 fra Fr.borg, tog 1862 filologiskhistorisk embedseksamen og blev 1863 efter en kort udenlandsrejse adjunkt ved Herlufsholm. 1868–82 var han adjunkt i Viborg, 1882–92 overlærer i Roskilde, 1892–1908 rektor i Viborg. Han var en human skolemand, ved sin optagethed af stoffet en god underviser. Hans lange ophold i Jylland førte ham ind på lokalhistoriske studier. I Samlinger til Jydsk Historie og Topografi behandlede han en række emner med tilknytning til Viborgs historie, bl.a. i provinsialstændertiden, og 1879 udgav han for Danske selskab Diplomatarium Vibergense med en værdifuld indledning. Sin vigtigste videnskabelige indsats gjorde han inden for reformationstidens danske rigshistorie. Han blev sit slægtleds fineste kender af denne periode. H. satte sig tidligt det mål at fortsætte C. F. Allens arbejde, opfattede sig som hans elev, men delte ikke i alt hans syn på periodens historie, var bl.a. væsentlig mere kritisk over for Christian II som menneske og statsmand. Han blev snart Allens ligemand i beherskelse af kildestoffet, men var ham underlegen i kunstnerisk evne. Af H.s afhandlinger har navnlig Herredagen i Kjøbenhavn 1533 og Wolfgang v. Utenhof, 1873 og -77 (begge i Hist. Tidsskrift) betydning. Hans argumentation i den sidste afhandling for en stærk tysk indflydelse i Danmark i Christian IIIs første regeringstid blev imødegået af Dietrich Schafer (se H.s svar i Hist.Tidsskr. 6 VI, 1895 265–70) og Astrid Friis (Scandia VI, 1933 265–70). H.s doktordisputats Kristiern den Anden i Norge og hans Fængsling, 1877 er karakteristisk for ham ved den udførlige behandling af det moralske problem som står i forbindelse med at kongen blev fængslet trods givet lejde. H. udnyttede sin store personalhistoriske viden i sin fortsættelse af Konrad Barners Familien Rosenkrantz' Historie (II, 1882, omfattende første halvdel af 1500-tallet, videreført i afhandlinger i Hist. Tidsskr. og Pers.hist. Tidsskr.) og i talrige artikler i Brickas Dansk biografisk Lexikon. Han evnede dog vistnok i ringere grad personkarakteristik end skildring af politiske begivenheder. Den sidste har også på bekostning af beskrivelsen af kulturelle, sociale og økonomiske forhold en altovervejende plads i hans grundige, nøgterne og alligevel frisk skrevne fremstilling af Danmarks historie 1481–1536 (Danmarks Riges Hist. III, 1, 1899–1905) i hvilken han indarbejdede resultaterne af sine specialstudier. – Medlem af Danske selskab 1884.

Familie

Forældre: sognepræst Carl Johan H. (1787–1857) og Caroline Dichman (1800–81). Gift 5.8.1868 i Kbh.. (Holmens) med Kaia Marie Othilia Dichman, født 30.4.1837 på Herlufsholm, død 28.9.1922 på Frbg., d. af overlærer, senere rektor Gustav Adolph D. (1795–1853) og Caroline Marie Christiane Hesselberg (1812–91).

Udnævnelser

R. 1894. DM. 1908.

Annonce

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov.1877 66–69. – III. tid. 12.1.1908. Viborg stiftstid. 9.2.1915. Berl. tid. s.d. Johs. Steenstrup i Saml. til jydsk hist. 4.r.II, 1915 154–60. Samme i Hist.t. 8.r.V, s.å. 450f. Historiske samlinger i Landsark. for Nørrejylland.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Povl Bagge: A. Heise i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291037