Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sofus Elvius

Oprindelig forfatter PBGr
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Sofus Elvius, Sophos Helenos Elvius, 3.4.1849-22.8.1921, genealog. Født i Kbh. (Holmens), død sst., begravet på Frbg. E. var ansat som assistent og registrator i Livs-forsikringsanstalten i Kbh. 1871-99 og kom, bl.a. under sit arbejde med de ældre enkekassesager, tidligt ind på de genalogiske studier der blev hans livs indhold. Sammen med Immanuel Barfod arbejdede han 1879 for oprettelsen af Samfundet for dansk-norsk genealogi og personalhistorie, var kun en ganske kort tid dettes sekretær, men vedblev at have sæde i bestyrelsen til 1903. Hans basis for et omfattende arbejde i genealogiens tjeneste blev det af ham 1887 stiftede Genealogisk institut, efter forskellige stridigheder ophævet og afløst af Nyt genealogisk institut 1909, medens Th. Hauch-Fausbøll samtidig oprettede Dansk genealogisk institut. Som institutleder vandt han megen anseelse, ikke mindst på grund af virkelig samvittighedsfuld nøjagtighed, ligesom han indlagde sig visse fortjenester ved indforeisen af de nye kirkebøger. Hans virksomhed på navneforandringssagens område tør imidlertid ikke anses for tilfredsstillende. Ikke få uheldige, for ikke at sige latterlige navne, udgik fra hans institut, approberet af justitsministeriet hvis mangel på sagkundskab ofte var mærkbar. Det kan ikke nægtes at han har sin del af ansvaret for at denne sag aldrig kom ind i det rette spor. 1885-87 udgav han sin Danmarks Præstehistorie 1869-84. en systematisk og fortrinlig håndbog der betød et afgjort fremskridt i teknisk henseende. Sammen med H. R. Hiort-Lorenzen offentliggjorde han Danske patriciske Slægter, 1891, og forfattede iøvrigt enkelte gode stamtavler, bl.a. over slægterne Nyholm (1893) og Hagerup (1902) hvortil kom adskillige studenterjubilæumsskrifter og mindre tidsskriftbidrag. Han var medudgiver af Den danske Lægestands 5. og 6. udgave (1889 og -91) og medarbejder ved Dansk biografisk Leksikon, 1. udg. Meget velmenende og imødekommende over for nogle, yderst pirrelig og afvisende over for andre kom han i et vist skævt forhold til sin samtid, hvilket utvivlsomt var en af grundene til hans relativt begrænsede produktion. Da hans præstehistorie fortsattes af andre påbegyndte han med nogle få hæfter udgivelsen af Danmarks Præstehistorie 1885-1919, men var da allerede svag af kræfter.-Justitsråd 1900.

Familie

Forældre: lærer, senere forstander Emil E. (1814-74) og Erasmine H. H. Fleischer (1813-74). Gift 31.3.1882 i Kbh. (Matth.) med Christine Elisabeth Appel, født 23.4.1849 i Maribo, død 18.2.1929 i Kbh., d. af købmand, konsul Christopher Jørgen Frederik A. til Anderstrupgård (1806-54) og Marie Sophie Høngaard (1819-96).

Ikonografi

Foto.

Annonce

Dansk forfatterforen. 1894-1919, 1919. – [Paul Hennings] i Pers.hist.t. 7.r.VI, 1921 212. – Papirer og breve i Kgl.bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Bredo Grandjean: Sofus Elvius i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289127