Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

J.C.L. Lengnick

Oprindelig forfatter ThH-F
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

J.C.L. Lengnick, Johan Carl Louis Lengnick, 2.2.1796-25.2.1865, genealog. Født i Kbh. (Frels.), død sst., begravet sst. (Frels.). L. blev student 1814 fra det v.Westenske institut, men først 1822 cand.jur. To år forinden var han blevet sekondløjtnant i kongens liykorps hvor han 1823 blev premierløjtnant, 1826 kaptajn og kompagnichef, 1834 fik majors anciennitet, 1835 og på ny 1843 à la suite. Sidstnævnte år blev han regnskabsfører ved korpset, og få dage før sin død fik han afskedspatent som major. Ved siden af sin militære stilling var han et år volontær i rentekammeret og arbejdede tre år under generaltoldkammer- og kommercekollegiet. 1831 blev han kopist i magistratens 3. afdeling, 1842 fuldmægtig ved Kbh.s vandkommission og var 1846–58 da han ved magistratens omorganisation afgik med et par hundrede rdl. i pension, assistent og kontrabogholder ved Kbh.s vandvæsen. 1850 var han tillige skriver ved Kbh.s søret. Magistratens 3. afdeling var overformynderiet, og ligesom enkekassens arkiv gjorde Sofus Elvius til genealog, var det overformynderiets rige genealogiske materiale der vakte L.s interesse for genealogien som han fra 1835 flittigt dyrkede både dag og nat. Her blev han også opmærksom på genealogiens praktiske betydning med hensyn til arv og legater så han oftere anvendtes i arveretssager og blev Danmarks første praktiserende genealog. Ved siden af sin kaptajnstitel, med hvilken han altid benævnedes, var han da også den første der betegnede sig med genealog som livsstilling, og han påtænkte at få oprettet et genealogisk kontor. I den anledning slog han sig sammen med Frederik Thaarup og stiftede 1838 Det genealogisk-biografiske selskab, men da kontor og arkiv blev tilsidesat for udgivelsen af et tidsskrift, trådte han ud af selskabet og begyndte på egen hånd at udgive sine stamtavler. Han kunne ingen forlægger få, men måtte selv forlægge dem å 16 skilling pr. blad. Således udkom 1841–58 Genealogier over adelige og borgerlige Familier, 1. samling og 2. samlings tre bind, og 1859 påbegyndte han udgivelsen af 3. samling; i alt foreligger fra hans hånd ca. 515 stamtavler. De fik kun ringe tilslutning. 1842 havde han kun otte subskribenter, og af flere stamtavler havde han endnu ikke solgt et eneste eksemplar til familien. Han siger selv at de ikke skænkede ham en hvid i indtægt, men bebyrdede ham med betydelige udgifter; en enkelt stamtavle havde alene i porto kostet ham 42 rdl. Da han præsenterede Frederik VI den Gleerupske stamtavle i manuskript sagde kongen at det ville være langt fordelagtigere at skrive en roman. Han tænkte derfor 1844 på at ophøre med sin genealogiske virksomhed, men bevægedes ved nogle opmuntrende ytringer af Christian VIII og en understøttelse af finanserne til at fortsætte.

Til sine stamtavler havde L. flittigt benyttet de københavnske kirkebøger, og på biskop P. C. Stenersen Gads anbefaling resolverede kancelliet 1847 at hele Lolland-Falsters stifts kirkebøger successive skulle udlånes ham. Det skete også, men da han ikke for de øvrige stifters vedkommende kunne opnå en lignende tilladelse, udgav han 1855 Om Uddrag af Ministerialbøger hvori han opfordrede og vejledede præsterne til at sende sig sådanne. Han havde efterhånden fået samlet et betydeligt antal bind af disse uddrag som han forsynede med et tredobbelt register for hvert sogn, og 1857 tilbød han forgæves staten at overlade den hele samlingen mod en årlig godtgørelse af 300 rdl.; dog fik han det følgende år 100 rdl., men det var først da kultusminister C. C. Hall fik interesse for ham at man modtog hans tilbud – fremsat i en for ham kritisk periode da han var "sat ud af sit embede" – om at overtage hans samlinger til indlemmelse i gehejmearkivet mod en årlig understøttelse af 400 rdl. i ti år. Han vedblev derefter flittigt at afskrive og registrere uddragene som nu findes i et antal af 77 bind i Rigsarkivet og indtil kirkebøgernes centralisering var den vigtigste genealogiske kilde i landet. I Rigsarkivet findes også et bind uddrag af enkekassens arkiv og ni bind stamtavler med hans håndskrevne supplementer. I Ny kgl. saml. 8° 348 findes disse stamtavler med tilføjelser af Th. Erslew. Til Det kgl. bibliotek havde han, efterhånden som stamtavlerne blev færdige, afgivet sine korrespondancer desangående indbundet i foliobind samt de indsendte kirkebogsuddrag fra præsterne, og de vil vedblive at være en meget vigtig kilde til dansk personalhistorie. 1842 udkom hans Om genealogiske Undersøgelser, som og Kirkebøger osv., der kan betragtes som den første danske lærebog i genealogi; tillige gav han anvisning på hvorledes kirkebøgerne burde føres, og foreslog – et halvt århundrede forud for sin tid – kirkebøgernes og skifteprotokollernes centralisering. Hans Danske, norske og islandske Studenter, der i Aarene 1649–1814 ere jordede i Kjøbenhavn og hans Personalhistoriske Bidrag, vedkomm. Danmarks og Norges Geistlighed, 1847–58, er uddrag af hans kirkebogssamlinger. De sidste fik navnlig betydning for S. V. Wibergs præstehistorie. Momentvis skrev han artikler i Kjøbenhavnsposten og Flyveposten, og han udgav enkelte stamtavler og undersøgelser i separattryk.

L. var ikke nogen lykkelig mand. Trange kår og anstrengende arbejde i forbindelse med sygdom og dødsfald blandt hans kæreste gjorde hans sind bittert og pirreligt og hans dom skarp over dem han anså for sine modstandere. Skønt han var en landskendt mand blev han næppe påskønnet efter fortjeneste; han blev ganske vist 1843 medlem af det norske videnskabernes selskab i Trondhjem og fik 1852 F.M.1., men ingen af delene betød ret meget dengang.

Annonce

Familie

Forældre: student, klaverinformator Carl Leopold L. (1769–1816) og Johanne Marie Holte (1777–1808). Gift 2.5.1830 med Christine Elisabeth Prytz, født 12.11.1805 på Appelsbjerggård ved Skælskør, død 21.3.1871 på Frbg., d. af løjtnant, senere postfører i Ålborg, krigsassessor Christian P. (1777–1840, gift 1. gang 1802 med Karen Kirstine Smith, 1781–1803) og Helene Elisabeth Smith (1779–1858).

Ikonografi

Maleri. Foto.

Bibliografi

Dansk folkeblad, 1840 nr. 32. F. Dyrlund i Dagbladet 8.3.1865. I. Levin i Berl.tid. 20.3.s.å. – Papirer i Kgl. bibl. og Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Th. Hauch-Fausbøll: J.C.L. Lengnick i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 25. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293489