Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christopher Giessing

Oprindelig forfatter ThH-F
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Christopher Giessing, 1723-22.9.1791, genealog. Født på Langholt i Vendsyssel, døbt 18.3. i Bedsted, død i Roskilde, begravet i domk. sst. G. var af bondeslægt fra Thy, men opkaldt efter sin morfar, præsten Christopher G. i Ingstrup, og førte derfor, som skik og brug var, hans navn videre. Hans mor flyttede efter sin anden mands død 1732 til Viborg. G. havde lyst til at tegne og var en kort tid i lære hos kunstmaler G. de Lode, men kom 1737 i Viborg latinskole. I skoletiden dyrkede han ivrigt musikken. Efter at være blevet student 1745 måtte han straks tage huslærerplads hos pastor Faber i Voer og n.å. hos Hans Tørsleff på Estruplund. 1747 tog han filosofikum og blev n.å. hører og kantor i Randers, men drog 1752 til Kbh. for at studere videre. Her opretholdt han livet ved at undervise fornemme folks børn, men afbrød 1755 studierne og blev hører og kantor ved Helsingør latinskole, 1758 kantor ved Roskilde domkirke og skole. – Når man har betegnet G. som den danske borgerlige genealogis fader, er det ikke helt rigtigt, thi forud for ham gik D. G. Zwergius og T. de Hofman, men G.s Nye Samling af Danske, Norske og Islandske Jubel-Lærere, med hosføyede Slægt-Regislere og Slam-Tavler I–III, 1779-86 (fot. optr. 1978-) var det hidtil største genealogiskpersonalhistoriske værk over borgerlige slægter, og det var Gerhard Treschows Danske Jubellærere hvori han savnede nogle af sine forfædre, og altså studiet af hans egen slægt der gav ham tilskyndelse til værket. Han skaffede sig sine oplysninger ved en udstrakt korrespondance med de pågældende familer og med andre lærde fx professor Jens Worm og provst L. P. Næraae, ligesom han flittigt benyttede den trykte litteratur som han var vel bevandret i. Det havde været hans hensigt at udsende 1. del i den grønlandske missions første jubelår 1772, men det tog ham syv år inden den så lyset, og med 3. dels 1. bind der kom 1786 ophørte værket. G. havde store samlinger til en fortsættelse, bl. a. havde de islandske bisper Finnur Jonsson og Gisli Magnusson sendt ham materiale vedrørende ca. 180 jubellærere. Disse samlinger er desværre forsvundet. Eksemplarer af værket med tilføjelser af Th. H. Erslew og M. N. C. Kall Rasmussen i Det kgl. bibliotek hvor også enkelte breve fra G. er bevaret. G.s store værk benyttes stadig flittigt; hans øvrige virksomhed har ikke sat sig spor i nutiden.

Familie

Forældre: ridefoged, senere skoleholder og bedemand i Grenå Christen Hansen Bedsted (død 1731) og Mette Giessing (1698-1760, gift 2. gang 1731 med by- og herredsfoged i Grenå, fh. aktør Johannes Ulsøe, 1694-1732). Gift 20.11.1754 med Anna Birgitte Saabye, døbt 25.10.1729 i Århus, d. af rektor i Århus, magister Peder Jensen S. (1683-1732, gift l. gang med Birgitte, enke efter organist Morbech i Korsør) og Ane Marie Thrane.

Bibliografi

Autobiogr. optegn, m. bibliografi i Kirkehist. saml. 3. r. VI, 1887-89 780-85. – C. Nyrop: Strandmøllen, 1878 207-10. V. Hostrup Schultz: Helsingørs embeds og bestillingsmænd, 1906 244.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Th. Hauch-Fausbøll: Christopher Giessing i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. juli 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290032