Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Evald Tang Kristensen

Oprindelig forfatter HGN

Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Evald Tang Kristensen, ved dåben Christensen, 24.1.1843-8.4.1929, folkemindesamler, forfatter. Evald Tang Kristensen der er opkaldt efter etatsråd A. Evald Tang på Nørre Vosborg mistede tidligt sin far, og den indesluttede dreng havde en lidt trist barndom i de store hedeegne omkring Viborg, opdraget af en lidet forstående stedfar og af en mor der tyngedes af det daglige slid. Han vogtede familiens to køer og passede sine mindre søskende.

Evald Tang Kristensen var tidligt udviklet, og præsten i Brandstrup læste sprog med ham. Han havde lyst til at blive læge, men dertil var der ikke råd; han sendtes til Lyngby seminarium ved Grenå 1858, tog lærereksamen 1861 og var 1861–63 hjælpelærer i Husby ved Nissum fjord og 1863–66 lærer i Helstrup ved Randers. Sidstnævnte sted levede han et eneboerliv, men forberedte sig til tillægseksamen som kirkesanger, og under dette musikalske selvstudium vaktes hans interesse for folkelig musik. Allerede som dreng samlede han på folkegåder, men først da han 1866 blev lærer i Gellerup (Hammerum hrd.), blev han klar over sit rette virkefelt som folkemindesamler. Det begynde med, at han 4. juledag 1867 under et besøg hos sin mor i Brandstrup efter dennes tilskyndelse nedskrev sin første vise efter mundtlig overlevering. Hurtigt opdagede Evald Tang Kristensen at der i den bindestue-egn, hvor han selv var lærer, kunne gøres de mærkeligste fund af middelalderlig folkevisedigtning. Disse viser med melodier blev af ham straks offentliggjort i Jyske Folkeminder I–II, 1871–76, udgivne delvis med bistand af Svend Grundtvig. Samtidig blev der stof til sagnsamlingerne Jyske Folkeminder III-IV, 1876–80 og til en eventyrsamling Jyske Folkeminder V, 1881, og dermed var Evald Tang Kristensen inde på den indsamlings- og udgivervirksomhed der fortsattes til hans død.

Interessen udvidedes efterhånden til alle arter af folkeminder, og indsamlingsvandringerne udstraktes med tiden til hele Jylland. I Østdanmark følte Evald Tang Kristensen sig derimod ikke fortrolig med almuemålet, og her foretog han kun undtagelsesvis rejser. Efter Svend Grundtvigs død stiftede Evald Tang Kristensen 1883 Folkemindesamfundet og var indtil 1889 redaktør af dets medlemsblad Skattegraveren, hvorved han erhvervede sig forbindelse med bidragydende folkemindeinteresserede fra alle landets egne. Evald Tang Kristensen, der 1876–84 var lærer i Fårup ved Viborg og 1884–88 i Brandstrup, modtog siden 1873 med mellemrum rejseunderstøttelse fra staten; fra 1888 satte en fast statsunderstøttede på 1800 kr. årlig ham i stand til udelukkende at hellige sig folkemindearbejdet. Han flyttede nu til Hadsten (1888–97), og den sidste tid af sit liv boede han i Mølholm ved Vejle. Evald Tang Kristensen var 1904 sammen med Axel Olrik og H.F. Feilberg medvirkende ved Dansk folkemindesamlings oprettelse, og i jan. 1924 overdrog han ved gavebrev samtlige sine folkloristiske manuskripter og folkelige tryksager (skillinysvisetryk, folkebøger m.v.) til denne institution. En del af sine almuegenstande skænkede han til et Evald Tang Kristensen-værelse i Herning museum samt til Vejle museum.

Annonce

Evald Tang Kristensens interesse for det danske almueliv gjaldt i forreste række den uddøende folkedigtning, langt mindre festskikke, dagligliv og folkemål. Han opnåede ved sin møjsommelige indsamlingsvirksomhed resultater af allerstørste omfang og værdi; i alt samlede han fx ca. 3000 viser, 1000 melodier, 2700 eventyr, 2500 skæmtesagn, 25.000 sagn o.l. Som indsamler, ordner og udgiver besad Evald Tang Kristensen en heldig forening af en række egenskaber: fra fødslen var han fortrolig med almuens sprog og levevis, han var en utrættelig fodgænger, han var i besiddelse af ordenssans og sund dømmekraft, dertil myreflittig og nøjsom; og han havde en glimrende hukommelse over for personer og steder og skrev hurtigt og tydeligt efter folks diktat. Evald Tang Kristensen søgte og fandt på sine rejser megen støtte hos sine lærerkolleger. Det kunne vel undertiden hænde, at han kom til ulejlighed, når han med sin bogtaske over skulderen lidt tung og ludende trådte ind i et fremmed hjem, men oftest var han til opmuntring og blev en velset gæst. Særlig hos de fattige og småkårsfolk, hos hvem folkedigtningen jo altid mest var at træffe, vidste han at finde sig til rette.

Kunne han end lejlighedsvis støde an ved stejlhed og læreragtig strenghed, ved sin kantede utålmodighed efter hurtigt at komme til sagens kerne, ved sin barokke sparsommelighed og ved sin efterhånden lidt originale, halvt spøgefulde vane altid at sige sin mening lige ud, måtte han til gengæld selv finde sig i megen uhøflig behandling. Han besad i øvrigt en egen humoristisk sans, og denne humor spores ofte bag hans menneskeskildringer.

Evald Tang Kristensen modtog i en række år af staten en i øvrigt ret ringe understøttelse til trykning af sit materiale, men han forstod ved at forene sin folkemindeindsamling med kolportørsalg af egne folkemindeskrifter på eget forlag at skaffe sig en betydelig ekstraindtægt, så han blev i stand til at øge sin fremlæggelse på tryk af folkemindestof i et overraskende omfang, hvilken tilgængeliggørelse har været til megen gavn for den folkloristiske forskning. Foruden blandingssamlinger (viser, eventyr, sagn og tro) som Jyske Folkeminder I-XIII, 1871–97 og Skattegraveren I-XII, 1884–89 med Efterslæt, 1890 har han udgivet systematisk ordnede hovedværker som Danske Sagn som de har lydt i Folkemunde I-VI, 1892–1901 (ny udg. I-VIII, 1980), Danske Sagn, ny række I-VI, 1928–36, Gamle Folks Fortællinger om det jyske Almueliv I-VI, med tillæg 1891–1902, Danske Ordsprog og Mundheld, 1890, Danske Børnerim, Remser og Lege, 1896, Danske Folkegaader, 1913, Et hundrede gamle danske Skjæmteviser, 1901, Danske Folkeæventyr optegnede af Folkemindesamfundets Medlemmer, 1888, Molbo- og Aggerbohistorier I–II, 1892–1903, Vore Fædres Kirketjeneste, 1899, Danske Skjæmtesagn, 1900, Kuriøse Overhøringer I–II. 1892–99, Danske Dyrefabler og Kjæderemser, 1896, Gamle Raad for Sygdomme hos Mennesket, 1922, desuden populære småsamlinger af eventyr m.m. som Mikkel Skrædders Historier, 1890, Fra Bindestue og Kølle I–II, 1896–97, Bindestuens Saga, 1897 og Fra Mindebo, 1898. En meget betydelig del af Evald Tang Kristensens samlinger er dog endnu uudgivne, således det meste af de omfangsrige eventyrsamlinger. En del af vise- og melodistoffet er udgivet i Danmarks gamle Folkeviser I-XII, 1853–1976. Evald Tang Kristensen havde altid megen interesse for lokalhistorie og personalhistorie. Af topografiske arbejder kan fremhæves: Øen Anholt i Sagn og Sæd, 1891 (genoptr. 1977), Heden, 1887 (i Danmark i Skildringer og Billeder, udg. M. Galschiøt) (optrykt 1930), Øen Holmsland, 1891; af personalhistoriske arbejder kan anføres: St. Blichers Liv og Gjerning, 1882, Gjellerup Sogns Degnehistorie, 1917. På sine helt gamle dage syslede Evald Tang Kristensen med arkivstudier i Viborg vedrørende Vejle by, og han har skrevet flere bidrag til Vejle Bys Historie ved C.V. Petersen (1927). Et for folkemindeforskningen meget værdifuldt overblik over hele sin indsamlingsvirksomhed og sine meddelere har Evald Tang Kristensen givet i sine Minder og Oplevelser I–IV, 1923–28 der er udarbejdet med gamle breve og optegnelseshæfter som grundlag; hertil slutter sig billedværket Gamle Kildevæld, 1927 (ny udg. 1981).

Mens Svend Grundtvig 1848–83 skulle samle sit store folkemindemateriale alene ved hjælp af skriftlig forbindelse med lokale folkemindesamlere og selv sad hjemme, indsamlede Evald Tang Kristensen den største part af sit stof under egne personlige vandringer. Han er Danmarks eneste folkemindeindsamler i stor stil. Med utrættelig energi har han reddet historisk set uvurderlige skatte af dansk folkedigtning og folkesang fra total forglemmelse, og han har på dette felt inden for den internationale folkemindeforskning skaffet Danmark en ærefuld plads i nationernes række. Hans talrige folkemindeudgaver savner ganske vist videnskabelig kommentar, idet det var stoffet selv der umiddelbart interesserede ham, ligesom han aldrig fik lejlighed til at tilegne sig den sammenlignende folkemindevidenskab og dens metoder, men det fortjener største påskønnelse at Evald Tang Kristensen som udgiver holdt fast på at fremlægge stoffet som det var, uden forsøg på af populære hensyn at arrangere eller afglatte. Evald Tang Kristensen hædredes af fagfæller 1917 og 1923 med festskrifter. – En fuldstændig håndskriftoversigt findes utrykt i Dansk folkemindesamling der opbevarer samtlige manuskripter og breve vedrørende Evald Tang Kristensen, tillige avis- og tidsskriftartikler om ham.

En søn Johannes Evald Tang Kristensen (27.12.1906-16.9.1994) blev efter studentereksamen 1926 assistent (-1934) ved Dansk folkemindesamling og efter bibliotekareksamen 1933 bibliotekar ved centralbibliotekerne i Vejle, Odense, Esbjerg og Ålborg. Fra 1945 virkede han ved biblioteksvæsenet i Nørre Sundby, 1970–76 var han vicestadsbibliotekar i Ålborg. Han var desuden fra 1960 leder af Sundby-Hvorup sognehistoriske saml. og af Nørresundby byhistoriske saml. fra 1971. Johannes Evald Tang Kristensen har udgivet en række historiske og kulturhistoriske arbejder og biografien Rasmus Henrik Kruse. Naturmaler og antikvar, 1979.

Familie

Evald Tang Kristensen blev født i Nørre Bjert ved Kolding, døde i Mølholm ved Vejle og er begravet i Vejle.
Forældre: lærer Anders Christensen (1811–46) og Ane Persine Sand (1813–91, gift 2. gang 1849 med lærer i Ø, senere i Brandstrup, Hans Peter Hansen Schuster, 1824– 91). Gift 1. gang 16.5.1866 i Øster Velling med Frederikke Duedahl, født 17.7.1840 i Hygum ved Vejle, død 2.11.1866 i Gjellerup, d. af lærer Lavrids Duedahl (1798–1879) og Elisabeth Christensdatter Skaderis (1794–1847). Gift 2. gang 24.1.1872 i Brandstrup, Middelsom hrd., med Ane Margrethe Risum, født 3.8.1840 i Klem, Ulfborg sg., død 8.2.1900 i Mølholm ved Vejle, d. af murer Jens Villadsen Risum (1806–44) og Karen Marie Christensdatter Skaderis (1808–76). Gift 3. gang 29.10.1905 i Vinding ved Vejle med Kirsten Marie Jensen, født 18.2.1863 i Gjellerup sg., Hammerum hrd., død 20.10.1934 i Valby, d. af karetmager Jens Kristensen (ca. 1832–87) og Kirsten Andersdatter (død 1913).

Udnævnelser

R. 1898. DM. 1917.

Ikonografi

Træsnit 1885 og af W. Obermann, 1887. Mal. af Niels Wiwel, 1908 (Herning mus.). Mal. af Marie Hatting (Dansk folkemindesaml.), af Hans Agersnap (Fr.borg) og af Niels Holbak. Tegn. af Martin Kristensen. Buste af Just Nielsen Sondrup. Træskulptur af Alfr. Märtens. Linoleumssnit af K. J. Almquist. – Mindesten ved Møllehøje Østergård.

Bibliografi

E. T. K.: Minder og oplevelser I-IV, 1923–28. – E. T. K. 1843–1943, udg. Johs. E. Tang Kristensen, 1943 (heri bibliografi). Inger M. Boberg: Folkemindeforskn.s hist., 1953 = Danm.s folkeminder LX. Erik Dal: Nord. folkeviseforskn., 1956 = Univ.jubilæets da. samf.s skr. CCCLXXVI. Bengt Holbek og Thorkild Knudsen i Arv XXVI, Sth. 1969–70 239–57. Joan Rockwell: E. T. K. A lifelong adventure in folklore, 1982 = Aalborg studies in folk culture V. – Papirer i Kgl. bibl. og Dansk folkemindesaml.

Referér til denne tekst ved at skrive:
H. Grüner-Nielsen: Evald Tang Kristensen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298162