Otto E. Ravn, Otto Emil Ravn, 30.11.1881-18.11.1952, assyriolog. Født i Ålborg, død i Skovshoved, begravet Ordrup kgd. R. blev student 1899 fra Ålborg og valgte det teologiske studium som han afsluttede med embedseksamen 1905; s.å. vandt han Kbh.s univ.s guldmedalje for besvarelsen af den teologiske prisopgave der behandlede de israelitiske stammers indvandring i Kana'an. Af hans lærere var Frants Buhl den der øvede stærkest indflydelse på hans udvikling og vakte hans interesse for orientalsk filologi. Denne interesse førte ham hurtigt til assyrisk som han læste under Valdemar Schmidt. 1906–09 fulgte frugtbare studieår i udlandet som så ofte med støtte af Carlsbergfondet. R. videreførte sit studium af assyrisk og babylonsk hos P. Jensen (Marburg), Weissbach og H. Zimmern (Leipzig), V. Scheil (Paris), studerede sammenlignende semitisk filologi hos C. Brockelmann (Königsberg) og læste sumerisk hos T. G. Pinches (London) og hos S. Langdon (Oxford). Resultaterne af disse års arbejde der i meget høj grad afspejlede hans egen fornemmelse for sproglige undersøgelser forelagde han i sin doktorafhandling, Om Nominernes Bøjning i ba-bylonisk-assyrisk, 1909 der også i dag står som et hovedværk om akkadisk nominalflexion. Af særlig værdi var problemstillingen med dens stærke understregning af forskellene mellem de akkadiske dialekter indbyrdes, og mellem det officielle og det talte sprog. De følgende år førte R. ind i en krævende virksomhed som gymnasielærer i engelsk (adjunkt 1910 ved Plockross' skole, Hellerup, lektor 1919–23). Dette forhindrede dog ikke R. i at arbejde med sin videnskab. Herom vidner eksempelvis hans lille arbejde, De gamle babyloneres syn på liv og død, 1919 der for første gang gav danske læsere et indblik i Gilgamesh-eposet, et af hovedværkerne inden for assyrisk-babylonsk litteratur.

Tillige holdt R. 1910–18 som privatdocent forelæsninger ved universitetet over assyrisk-babylonske emner, og adskillige nordiske assyriologer modtog deres første uddannelse hos ham i disse år. 1923 blev han ansat som docent i assyrisk ved universitetet, 1937 som ekstraordinær professor i dette fag. Hermed fik han mulighed for helt at vie sig assyriologien som forsker og lærer. Hans første opgave blev tilrettelæggelsen af universitetets magisterkonferens i semitisk filologi med assyriologi som hovedfag. Hans løsning viser klart hans usædvanlige overblik over alle studiets grene og samtidig hans praktiske greb og skolede pædagogiske erfaring. De betydningsfulde opdagelser inden for mesopotamisk arkæologi som fandt sted i R.s første år som docent uddybede hans interesse for denne del af hans studiefelt. En forskningsrejse til Iraq 1927–28 gav ham lejlighed til personlig deltagelse i udgravningsarbejdet som medlem af The Joint Expedition of the British Museum and the University of Pennsylvania der arbejdede i Ur. Desuden skaffede han sig på rejser omkring i landet et grundigt førstehåndskendskab til Mesopotamiens natur og folk. Indtrykkene fra disse år satte sig spor først i artikler og i et mindre skrift, Udgravning i Mesopotamien, 1930, senere i det større arbejde Herodots Beskrivelse af Babylon (Københavns Universitets Festskrift, 1939) der udkom i engelsk oversættelse, Herodotus' Description of Babylon, 1942. I denne afhandling rekonstruerede R. billedet af verdensstaden Babylon som det kan tegnes på grundlag af indskrifter og udgravningsresultater; og på grundlag deraf vurderede han Herodot's beskrivelse af byen. Inderlig fortrolighed med emnet og en rolig kritisk bedømmelse af de mange vanskelige problemer har gjort denne bog til et højst værdifuldt bidrag til vor viden. R.s interesse for mesopotamisk arkæologi formåede dog ikke at trænge hans filologiske interesser i baggrunden. Fra tid til anden behandlede han i korte, indholdsrige artikler i tidsskriftet Acta Orientalia grammatiske problemer inden for akkadisk, og under titlen Babylonske og assyriske Kongers historiske Indskrifter, 1934 udgav han et udvalg af vigtige historiske tekster i dansk oversættelse, fortræffeligt kommenteret. Fra 1929 foretog han for The Oriental Institute, University of Chicago, oversættelsen af de babylonsk-assyriske omentekster som et led i forarbejdet til The Chicago Assyrian Dictionary. Hans bog The so-called relative Clauses in Accadian or the Accadian particle sa, 1941, er et vigtigt bidrag til forståelsen af et centralt emne inden for akkadisk grammatik. Posthumt udkom i serien Verdensreligionernes Hovedværker som andet bind R.s oversættelser af den babylonske skabelsesberetning og af Gilgamesh-digtet under titlen Babylonske religiøse tekster, 1953. I 1960 kom A catalogue of oriental cylinder seals and seal impressions in the Danish National Museum, et arbejde der havde optaget ham i en lang årrække. R. må stå som den egentlige grundlægger af assyriologisk forskning i Danmark. – Medlem af Videnskabernes selskab 1947.

Familie

Forældre: fuldmægtig Sophus Georg R. (1842–1915) og Anna Louise Rathmann (1845–87). Gift 7.11.1917 i Hellerup med Ingrid Kaufmann, født 22.1.1883 i Kbh. (Frue), død 1.3.1972 i Hellerup, d. af fuldmægtig i Kreditkassen for husejere Jacob Julius Martin K. (1845–98) og Magdalene Elisabeth Johannessen (1853–1939). – Bror til F. Kølpin R.

Udnævnelser

R. 1933. DM. 1942. K2. 1951.

Ikonografi

Tegn. af Sophie Spies, 1902. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1909 163.-Svend Aage Pallis sst. nov. 1953 121–29 (heri bibliografi). Johs. Pedersen i Oversigt over vidensk. selsk.s virksomhed 1953–54 59–61. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig