Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Joh. Grundtvig

Oprindelig forfatter HJrg
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Joh. Grundtvig, Johan Diderik Nicolaj Blicher Grundtvig, 14.4.1822-25.3.1907, arkivar, historiker. Født i Præstø. G. blev student 1842, privat dimitteret, og teologisk kandidat 1848. S.å. meldte han sig som frivillig, blev sekondløjtnant og 1849 premierløjtnant. Han stod i reserven til 1863 da han udtrådte med titel af kaptajn. Allerede da havde han for længst begyndt sine historiske studier som navnlig blev drevet med iver, efter at han 1860 var blevet assistent i rentekammer-arkiv-kontoret. 1861 blev han fuldmægtig og havde fra da af faktisk ledelsen af kammerarkivets kongerigske afdeling. Med stor energi og dygtighed gik han i gang med et hårdt tiltrængt ordningsarbejde, og han har æren for at det i løbet af få år blev muligt at få et overblik over arkivets indhold. Sagerne blev anbragt efter proveniehsprincippet, således at det blev nemt at finde hvad man søgte, og herved åbnedes et nyt skatkammer for historikerne. G. selv var en af de første til at udnytte stoffet. 1871-78 udgav han fire bind Meddelelser fra Renterkammerarchivet, og 1871 udkom Bidrag til Oplysning af Grevefejdens Tid (Danske magasin 4.r.III), hovedsagelig bygget på akter fra rentekammeret. Det samme var tilfældet med hans hovedværk Frederik den Andens Statshus-holdning, 1876 der gav anledning til bitter konflikt med Troels Troels-Lund; denne hævdede med rette at man ikke kunne betragte rentemesterregnskaberne som egentlige statsregnskaber, idet de kun gav oplysning om de faktiske ind- og udbetalinger der gik igennem rentemestrene, men intet indeholdt om de forskellige assignationer eller om naturalhusholdningen. 1876-77 veksledes i denne anledning flere fejdeskrifter mellem de to forskere. – 1874 blev G. udnævnt til kontorchef, men fortsatte stadig som leder af kammerarkivet. 1867 havde han foreslået at alle ministeriernes arkiver skulle samles til ét under ledelse af en rigsarkivar, men dette forslag kom for tidligt til verden og nåede aldrig længere end til papiret. Da arkivernes nyordning efter 1880 trængte på, og A. D. Jørgensen, G.s underordnede i kammerarkivet, blev udset til at gennemføre nyordningen, indgav G. sin afskedsbegæring der bevilgedes fra udgangen af 1884. Han var derefter bibliotekar ved Kbh.s folkebiblioteker. – G. var to gange medlem af folketinget. 1858-61 repræsenterede han Skælskør, 1864-66 Fredensborg, men deltog ikke meget i forhandlingerne. Hans jomfrutale 1858 formede sig som en skarp protest mod den påstand at danske statsembedsmænd hørte til de højest lønnede i Europa, og i det hele taget var det navnlig tjene-stemandsspørgsmål og skattesager der kaldte ham frem. Flere gange holdt han små belærende historiske forelæsninger i tinget. G. hørte nærmest hjemme hos de nationalliberale. Han var ret konservativt indstillet, stemte for de højestbeskattedes særlige indflydelse på de kommunale valg og var tilhænger af et stærkt landsting der kunne dæmme op for en alt for voldsom reform-flod fra folketingets side.

Familie

Forældre: biskop N. F. S. G. (1783-1872) og Elisabeth C. M. Blicher (1787-1851). Gift 3.10.1855 i Kristiania med Oline Vilhelmine Christiane Stenersen, født 16.4.1828 i Kristiania, død 8.4.1893 i Kbh., d. af professor, dr.teol. Stener Johannes S. (1789-1835) og Johanne Abigael Breede (1798-1884). – Far til Elisabeth G., Stener G. og Vilhelm G. Halvbror til F. L. G. Bror til Svend G.

Udnævnelser

R. 1850.

Annonce

Ikonografi

Tegn. af P. C. Skovgaard, 1848 (Fr.borg). Malet som gammel af Joakim Skovgaard. – G.s og brødrenes portr. på C. Dalsgaards mal., 1868, fra Vartov er overmalet.

Bibliografi

Sofus Høgsbro: Brevveksl, og dagbøger I, 1924. Breve fra og til N. F. S. Grundtvig I-M, 1924-26. Brevveksl, m. P. Chr. Skovgaard i Gads da. mag. XXIII, 1929 658-68. N. F. S. Grundtvig og hans nærmeste slægt under treårskrigen. En brevveksl., 1933. – A. D. Jørgensen: Udsigt over de danske rigsark.s hist., 1884. Kr. Erslev i Hist. t. 8.r.I, 1907 175f. – Breve i Kgl. bibl. Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Harald Jørgensen: Joh. Grundtvig i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290235