H.C. Broholm

H.C. Broholm, Hans Christian Broholm, 8.3.1893-16.6.1966, arkæolog. Født på Broholmgård i Bellinge ved Odense, død i Kbh., begravet i Bellinge, Fyn. B. blev student fra Odense 1912 og blev cand. mag. 1919 (historie, græsk, latin) og blev ansat 1.1.1919 som medhjælper ved Nationalmuseets 1. afd. hvor han 1.10. s.å. blev underinspektør, 1931 2. inspektør, 1936–65 1. inspektør; 1941–58 var han undervisningsministeriets tilsynsførende ved provinsmuseernes forhistoriske samlinger. 1934 blev han medlem af Oldskriftselskabets oldsagsafdeling og af de internationale arkæolog-kongressers Conseil permanent, 1937 af Nordisk museumsråd for afholdelse af nordiske arkæologmøder, 1941 af Nationalmuseets museumsråd. Under stærk indflydelse af J. L. Heiberg og Chr. Blinkenberg begyndte B. som klassisk arkæolog med et par småskrifter (Harpyiemonumentet i Xanthos, 1923; Kyrene, en mykensk Gudinde, 1925) ligesom han 1926 opholdt sig som stipendiat ved det svenske arkæologiske institut i Rom. Men snart medførte hans embedsstilling at han søgte sit studieområde i den hjemlige forhistorie. Hans første arbejder i nordisk arkæologi omhandlede stenalderen med publikationer af de udgravninger han havde ledet (Nye Fund fra den ældste Stenalder, Aarbøger for nord. Oldkyndighed, 1924; Langøfundet, sst. 1928), men fra 1927 har han samlet sig om studiet af Danmarks bronzealder. I forbindelse hermed foretog han 1930 en studierejse til museer i Nordtyskland, Polen, Østrig, Ungarn, Jugoslavien, Bulgarien og Tyrkiet, og en frugt heraf var disputatsen Studier over den yngre Bronzealder som 1933 skaffede ham doktorgraden (uden mundtligt forsvar). Siden har han fortsat sine bronzealder-undersøgelser med talrige afhandlinger, men især med sine store publikationer Danske Bronzealders Dragter (sammen med Margrethe Hald), 1935 (eng. udg. 1940), Skrydstrupfundet (sammen med Margrethe Hald o.fl.), 1939. En sammenfattende skildring af bronzealderen Danmarks Bronzealder I-IV, 1943–49, viser en nøgtern vurdering af det arkæologiske materiale og disciplinens sammenhæng med den almindelige kulturhistorie, idet han til belysning af de forhistoriske perioder inddrager etnologisk stof. – Bronzealderstudierne er fortsat i en monografi over lurene The Lures of the Bronze Age (sammen med William P. Larsen og Godtfred Skjerne), 1949, i Danske Oldsager 11 I-IV 1952–53 og en række afhandlinger i årbøger for nordisk oldkyndighed, i Acta Archaeologica og i Fra Nationalmuseets Arbejdsmark. I sine sidste år tog B. studierne i klassisk arkæologi op igen og udsendte Danmark og Romerriget, 1952 og Kulturforbindelser mellem Danmark og Romerriget, 1960 der skildrer sammenhængen mellem oldtidskulturer i syd og nord. B. havde en særlig interesse i litteratur og var næstformand i Holberg-samfundet 1947–53, formand 1953–59. Tillige blev han æresmedlem af Société Préhistorique Polonaise, Poznan, og medlem af Deutsches Archäologisches Institut, 1958.