Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Søren Telling

Oprindelig forfatter HD-N
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Søren Telling, Søren Christian Christensen Telling, 26.1.1895-14.7.1968, arkæolog, forfatter. Født i Randers, død på Danevirke, begravet Hedeby kgd. Efter realeksamen 1911 blev T. uddannet som tømrer og gjorde 1915–18 tjeneste i sikringsstyrken ved ingeniørtropperne. 1919–23 deltog han som frivillig i kaptajn Borgelins rekylkorps i den estiske frihedskamp og blev højt dekoreret. Indtil han 1928 vendte tilbage til Danmark var T. beskæftiget med entreprenørvirksomhed i Estland hvorpå han frem til 1938 drev en virksomhed med bygningsbeslag i Kbh. Den fra faderen arvede musikinteresse bragte ham imidlertid i kontakt med Johannes Brøndsted og den tyske arkæolog Gustav Schwantes der udførte forsøg med bronzelurer. 1938 blev han arkæologisk assistent ved Landesmuseum i Kiel hvor han virkede indtil 1946 da han udnævntes til det ulønnede hverv som den tysk-danske Danevirke-kommissions befuldmægtigede inspektør ved Danevirke-voldanlægget, en post som han med stor ildhu og med bolig på selve Danevirke bestred lige til sin død. Det skyldtes således først og fremmest T.s indsats og hans direkte henvendelse til Heinrich Himmler at Danevirke-voldene i 1944 blev reddet fra totalødelæggelse da tyskerne ville omdanne dem til en gigantisk tankspærring til modtagelse af et ventet britisk fremstød ned gennem Jylland og Slesvig. Ligeledes reddede T. runestenene i museet i Kiel og Nydam-båden fra tilintetgørelse under luftangrebene på Kiel under anden verdenskrig. Fra 1950 ernærede T. sig ved en omfattende foredrags- og omviservirksomhed vedrørende Danevirke hvilket især tusinder af danske soldater nød godt af. Allerede 1943 fik T., der som arkæolog var en original omend omdiskuteret udgraver, gennemført fredningen af Hærvejen fra Slesvig til Rendsborg, og efter mange års ihærdige anstrengelser, afbrudt af både sagsanlæg og politiaktioner, satte han 1950 med fredningen af hele Danevirke kronen på sit livsværk. Derudover var T. 1955–64 tillige optaget af genoplivelsen af den danske hærs feltmusik. Den på samme tid egenartede og fængslende T. var en mand med sine meningers mod og desuden en fantasifuld, men aldrig kedelig popularisator. Om sit virke skrev han bl.a. bøgerne Søren Telling fortæller, 1958, Vore grave i det fremmede, 1961, Da Rigets Port blev laast, 1962, og erindringsværket 25 Aar paa Danevirke, 1965, hvortil kom talrige avis- og tidsskriftartikler.

Familie

Forældre: musikdirektør Søren T. og Ane Cathinka Andersen. Gift 1. gang 1926 med Anne Pauline Smirnova. Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 31.10.1931 i Værløse (b.v.) med Hildur Valborg Christensen, født 1.5.1906 i Kbh. (Nath.), d. af typograf Thorvald Carlo Olaf C. (1883–1961) og Herma Adelgunde Christensen (1886–1976).

Bibliografi

Berl. tid. 24.1. og 26.1.1965. Børsen 25.1. s.å. – S. T. Om og af den danske jarl på Danevirke, red. Tage Mortensen, 1969. Sønderjyske historikere efter 1864, red. J. Hvidtfeldt m.fl., 1976.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henning Dehn-Nielsen: Søren Telling i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 8. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298188