Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

P.O. Brøndsted

Oprindelige forfattere KFrJ og GRode
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

P.O. Brøndsted, Peter Oluf (Ole) Brøndsted, 17.11.1780-26.6.1842, arkæolog. Født i Fruering, død i Kbh., begravet sst. (Ass.). B. fik sin første uddannelse i den lærde skole i Horsens hvis fortræffelige rektor, den ansete filolog Oluf Worm, tog sig meget af ham. 1796 tog han artium ved universitetet og forbavsede alle ved sine kundskaber i græsk. Efter 1798 at have fået anden eksamen studerede han uden synderlig lyst teologi og tog 1802 attestats. Men derefter gik han over til filologien og trådte ind i det "pædagogiske" seminarium under D. G. Moldenhawer. Her sluttede han et nært venskab med den dygtige unge filolog Georg Koes, søn af finansråd K. og forlovede sig 1806 med hans søster. Svogeren der havde studeret i Halle gjorde ham først bekendt med den nye af F. A. Wolf grundlagte retning i filologien. Efter at have modtaget universitetets guldmedalje foretog B. 1804 sin første udenlandsrejse og stiftede i Göttingen bekendtskab med J. G. Eichhorn, på hvis anmodning han forfattede en udsigt over den danske skønne litteraturs historie (først udkommet 1810 i 4. bd. af "Geschichte der Literatur"). Samtidig udarbejdede han sin disputats Opusculorum phitosophici et philologici argumenti som han forsvarede for magistergraden 1806. Umiddelbart derefter tiltrådte han delvis med offentlig understøttelse sammen med sin ven Koes en studierejse hvis sidste og væsentligste mål skulle være en vandring gennem Grækenland for ved selvsyn at lære dette land og dets fortidsminder at kende. Over Dresden, hvor Oehlenschläger sluttede sig til dem, og Weimar hvor de opholdt sig under slaget ved Jena, nåede de nov. til Paris, hvor de blev halvtredie år. Deres omgangskreds var her hovedsagelig landsmænd og tyskere, Oehlenschläger, brodrene Schlegel, filologerne K. B. Hase og G. Bredow m. fl. I de rige kunstsamlinger og det store kejserlige bibliotek arbejdede B. meget flittigt og søgte på alle måder at forberede sig til Grækenlandsrejsen, bl.a. ved at excerpere Villoisons optegnelser. Sommeren 1809 drog de to venner videre til Rom, hvor de traf sammen med arkitekten Haller v. Hallerstein fra Nürnberg, den schwabiske landskabsmaler Linckh og den kunstelskende baron Stackelberg fra Estland og bevægede disse tre til at slutte sig til dem som rejsefæller. Juni 1810 mødtes de alle i Napoli for derefter at drage gennem Storgrækenland til Otranto. Over Korfu og Korinth nåede de Athen i sept. Vennekredsen forøgedes her yderligere med to unge engelske arkitekter, Cockerell og Foster, og var nu så stor, at den med Athen som det fælles samlingssted kunne dele sig i forskellige ekspeditioner. Vinteren gik med til undersøgelser i Attika og de nærmeste landskaber. Foråret 1811 foretog Haller, Linckh og englænderne de berømte udgravninger i Athenetemplet på Ægina medens B., Koes og Stackelberg drog til Konstantinopel og derfra ned gennem Lilleasien til Smyrna. Koes vendte herfra tilbage til Athen medens de to andre fortsatte til Efesos. Ved tilbagekomsten, til Smyrna blev de begge alvorligt syge og vendte over Thessalien tilbage til Athen hvor de ankom i okt. Koes var imidlertid død på Zante 6.9. Efter et kortere ophold i Athen rejste B. ledsaget af Linckh i december til øen Keos hvor han i de følgende måneder foretog undersøgelser og udgravninger især i ruinerne af det antikke Karthaia. Foråret 1812 tilbragte han dels med studier i Athen dels med mindre ekskursioner og påbegyndte derefter i juni en Peloponnesrejse under hvilken han deltog i de af Haller ledede udgravninger i Apollotemplet ved Phigalia. Sept. drog han til Zante for at besøge sin vens grav og efter et par måneders ophold her fortsatte han til Epiros. Her fik B. lejlighed til personligt at stifte bekendtskab med "den genialske Tyran" Ali Pascha af Janina, af hvem han har givet en interessant karakteristik i de nedennævnte forelæsninger. Med Korfu som sidste station forlod B. endelig foråret 1813 Grækenland og efter mindre ophold i Napoli, Rom, Wien og flere byer vendte han i sept. tilbage til Danmark.

Straks efter sin hjemkomst blev B. udnævnt til professor extraordinarius i filologi. Ved sit ægteskab blev han velhavende og i stand til at følge sin tilbøjelighed for en komfortabel grandseigneur-tilværelse. Han havde en udstrakt bekendtskabskreds, omgikkes de fleste betydende videnskabsmænd og kunstnere i Kbh. og var med sin levende personlighed og sine mange selskabelige talenter, ikke mindst sine musikalske evner, yndet både som vært og gæst. Imidlertid kunne B. dog ikke rigtig finde sig til rette i de hjemlige forhold. Det stillesiddende liv passede. Ikke for hans urolige, oplevelseslystne sind og han havde svært ved at indordne sig under de krav til punktlighed og stadighed professorgerningen stillede til ham. Både dette og hans selvsikre optræden og hele verdensmandsmæssige apparition skabte nogen animositet mod ham i universitetskredse. Man efterlyste også frugterne af den lange og kostbare rejse. Selv om B. ganske vist i disse år kun publicerede lidt - og overhovedet alle dage havde svært ved at gøre et arbejde færdigt - var han dog ingenlunde uvirksom. 1814 var han med til at stifte Det danske bibelselskab og i den n.å. oprettede kgl. kommission til udarbejdelsen af en ny oversættelse af Det nye testamente blev han en betydende kraft. I vinterhalvårene 1815-17 gav han i forelæsninger ved universitetet for en talrig tilhørerkreds en foreløbig, i populær form holdt skildring af sin Grækenlandsrejse, dog med undtagelse af opholdet på Peloponnes 1812. Senere i sit liv påtænkte B. selv at lade disse forelæsninger trykke, men først efter hans død blev de udgivet ved N. V. Dorph (P. O. Brøndsteds Reise i Grækenland i Aarene 1810-1813, I-II, 1844). De egenskaber der gjorde B. til en ypperlig rejsende, hans altid vågne iagttagelse, hans fysiske og psykiske elasticitet, hans naturglæde og eventyrlyst i forbindelse med den livlige og kundskabsfyldte fremstilling af hans oplevelser og observationer over naturen, folkelivet og oldtidsminderne i det dengang endnu kun lidet kendte land giver dette værk rang blandt vor litteraturs ypperste rejsebeskrivelser. Fremdeles offentliggjorde han 1817-18 to hæfter Bidrag til, den danske Historie og til Kundskab om Danmarks ældre politiske Forhold af udenlandske Manuscriptsamlinger (uddrag af Robert Vaces Rimkrønike). Men det store videnskabelige værk i hvilket resultaterne af hans forskninger i Grækenland skulle fremlægges savnede han ro og midler til at udarbejde i Kbh. Han længtes meget efter igen at komme til Rom hvor han under langt bedre studievilkår end hjemme kunne hellige sig dette arbejde. Hans hustrus tidlige død forøgede yderligere hans udlængsel. Efter at have fået sine tre små børn anbragt i sin svigerinde, fru Aagaards hjem på helingen ved Vordingborg, forlod han 31.10.1818 atter Danmark. For at have en fast og anset stilling i Rom, hvortil B. ankom jan. 1819, havde han før sin afrejse modtaget udnævnelse til det danske hofs agent ved pavestolen. De diplomatiske indberetninger om andre hverv, bl.a. hans rolle som cicerone for fremtrædende danske rejsende som denne post pålagde ham, røvede megen tid fra hans videnskabelige arbejde. Efter et besøg på de ioniske øer opholdt B. sig i sommeren 1820 i Palermo og blev vidne til de blodige ptøjer som revolutionen i Napoli fremkaldte. Oplevelserne formåede dog ikke at gøre noget skår i hans dybe sympati for frihedsbestræbelserne. Han glædede sig af sit ganske hjerte over den frie forfatning Napoli havde opnået. Men da han i officielle indberetninger gav udtryk for denne opfattelse og ydermere i fortalen til en lille afhandling han udgav i Napoli i dette efterår Sopra un iscrizione greca scolpita in un antico elmo di bronzo hyldede kongen af Napoli for den konstitution han havde givet sit folk, tilbageholdt man hans gage som hofagent, uden dog at afskedige ham. I et værdigt og frimodigt gensvar tilbageviste B. denne kritik af hans optræden og også fremtidig lagde han ikke skjul på at han med levende deltagelse fulgte de revolutionære rørelser i forskellige lande, i særdeleshed den græske frihedskrig. Fra slutningen af 1820 til foråret 1823 var B. i Rom. En plan om at hjemkalde ham som direktør for det 1822 genoprettede Sorø akademi blev ikke ført ud i livet. Med det store værk gik det vedblivende kun langsomt. Koncentrationen om en enkelt opgave var ikke B.s sag; økonomisk uafhængig og ganske frit stillet kunne han uhindret følge sin trang til alsidig fordybelse i sin videnskab og pleje sine mange andre interesser, bl. a. venskabet med Thorvaldsen. Endelig maj 1823 besluttede han sig til at forlade Rom for at iværksætte udgivelsen af hvad der var færdigt. Efter at have opholdt sig nogle måneder i Geneve for at lade sit franske manuskript gennemgå kom han henimod slutningen af året til Paris og gik her i gang med den endelige redaktion af sit værk. Atter afbrødes arbejdet hermed ved en rejse til England (sidste halvdel af 1824) med studier i British Museum som hovedformål. Den af forfatningen sikrede personlige frihed, såvel som folkekarakteren tiltalte B. stærkt, og han kom til at opfatte London som "det sande Centralpunct for den moderne Civilisation". Fra begyndelsen af 1825 var han igen i Paris og sidst i dette år udkom endelig her 1. levering af hans hovedværk Voyages dans la Grece accompagnés de recherches archéologiques, samtidig med at en tysk udgave Reisen und Untersuchungen in Griechenland udsendtes. Også en engelsk udgave var forberedt men standsedes ved det pågældende forlags fallit. B. skildrer i dette bind sine undersøgelser på Keos og behandler indgående denne øs oldtidshistorie, mytologi m.m. Sangvinske løfter om at de næste leveringer skulle følge umiddelbart efter var B. ikke mand for at indfri. Foråret 1826 tog han igen til London og derfra til Danmark for at besøge slægt og venner. Først aug. 1827 vendte han tilbage til Paris. Fraset et nyt studieophold i London (sommeren 1828) blev han de følgende år her hvorfra han i et privatbrev vurderede julirevolutionens resultat særdeles positivt på grund af "den ypperlige Constitution". Omtrent samtidig udkom endelig 2. bd. af hans værk, omfattende undersøgelser over Parthenon og navnlig et meget lærd og skarpsindigt forsøg på at tyde sydsidens metoperelieffer. Dette arbejde grundfæstede B.s europæiske berømmelse. Men hermed gik værket der efter planen skulle have omfattet i alt otte leveringer i stå; en beskrivelse af Parthenons gavlgrupper vides at have foreligget i manuskript udarbejdet i London hvor B. opholdt sig fra begyndelsen af 1831, men den udkom aldrig. Derimod offentliggjorde B. under dette Englandsophold et par mindre skrifter om græske vaser hvoraf det betydeligste er afhandlingen On Panathenaic Vases, trykt i Transactions of the royal society of Literature 1832, i hvilket selskab han kort forinden var blevet valgt til medlem. Maj 1832 vendte B. endelig varigt tilbage til Danmark. Hans formue var stærkt reduceret, han havde ofret betydelige summer på sit store værk, navnlig på de meget smukke kobberstik dertil; det engelske forlags fallit havde voldt ham et anseligt tab; han havde også i rigeligt mål føjet sin trang til at omgive sig med smukke ting og under sine rejser erhvervet sig en kostbar samling af antikke kunstsager, især bronzer. Under sit sidste Englandsophold havde han set sig nødsaget til at afhænde en del deraf; andet solgte han senere til den franske regering. - Han blev nu okt. 1832 udnævnt til direktør for Den kgl. Mønt- og Medaillesamling og nov. s.å. til professor ordinarius i filologi og arkæologi. Også de følgende år foretog han vel gentagne gange rejser til England og Frankrig bl. a. for at skaffe afstøbninger til møntsamlingen af hvis ordning han har væsentlige fortjenester. Men rejserne havde kun karakter af midlertidige afbrydelser i hans embedsvirksomhed. Som universitetslærer vandt han nu megen påskønnelse. Den begejstring for og indtrængende samfølelse med den græske oldtid og den skønhedsglæde der er grundakkorderne i hans produktion parret med hans meget omfattende og alsidige viden og hans evne til en livlig og åndfuld fremstilling måtte gøre hans forelæsninger fængslende og inspirerende; uden tvivl har de givet et værdifuldt supplement til den retning af filologien der samtidig fortrinligt repræsenteredes af hans yngre kollega J. N. Madvig. Foruden over Grækenlands geografi og arkæologi m.m. læste han med forkærlighed over Pindar og tragikerne, som han i særlig grad følte sig i stand til at forstå og fortolke. Hans sidste litterære arbejde blev den smukke oversættelse af Aischylos' Agamemnon som han udgav 1842 og tilegnede Samfundet til den danske litteraturs fremme, hvis formand han var fra 1839. I manuskript efterlod han sig en omtrent færdig oversættelse af Eumeniderne og Choeforerne, således at Dorph kunne udgive B.s gengivelse af trilogien Orestias samlet 1844. - Af videnskabelige arbejder kom efter hans hjemkomst ikke meget fra hans hånd. I De cisla aenea Praeneste reperta (universitetsprogram 1834) publicerede han en af de prænestinske cister; en beskrivelse og fortolkning af den berømteste og kunstnerisk værdifuldeste repræsentant for denne samme monumentgruppe "den ficoroniske Cista" med tilhørende kobberstik fandtes blandt hans efterladte manuskripter og blev 1847 udgivet af Dorph. Betydeligere og en af B.s smukkeste arkæologiske publikationer er hans skrift om Bronzerne fra Siris, to med prægtige relieffer smykkede stykker af en græsk rustning fra 4. årh. der tidligere havde tilhørt B. selv, men som han havde afhændet til British Museum, (først udgivet 1836 på engelsk af Society of Dilletanti, et selskab B. havde nær tilknytning til, en revideret tysk udgave udsendte han selv n.å. i Kbh.). B.s liv fik en brat afslutning. På en af sine daglige rideture faldt han ved en dristig manøvre af hesten og døde få dage efter af sine læsioner. Hans videnskabelige produktion var ikke blevet synderlig omfangsrig og kom ikke helt til at svare til hans egne og andres forventninger. Mange andre interesser havde bestandig jævnsides dermed lagt beslag på hans tid og kræfter. Stadigt samkvem med andre mennesker havde gennem hele hans liv været en fornødenhed for hans livlige og meddelsomme natur. I arkæologien blev hans hovedindsats den store ungdomsrejse i Grækenland. Ved den blev han en af foregangsmændene for den nyere tids arkæologiske forskning for hvilken undersøgelsen i marken går forud for arbejder i studerekammeret. - B. var medlem af et stort antal lærde selskaber i udlandet, fra 1826 også af Det danske videnskabernes selskab. - Gehejmelegationsråd 1827.

Familie

Forældre: sognepræst i Fruering, senere Horsens, provst Christian B. (1742-1823, gift 1. gang med Johanne Kirstine Hansdatter Hatting, 1745-79) og Mette Augusta Petersen (1758- 1832). Gift 23.10.1813 i Horsens med Frederikke Koes,født 18.9.1790 på Antvorskov, død 10.5.1818 i Kbh. (Frue), d. af finansråd Georg K. (1731-1804) og Anna Mathea Falck (døbt 1757-92).

Annonce

Udnævnelser

R. 1815. DM. 1826. K. 1840.

Ikonografi

Stik af Flint og 1808 af Chrétien. Mal. af C. A. Jensen, 1819. Tegn. af H. H. Plötz (Kgl. bibl.). Mal. af C. A. Jensen, 1827 (Glyptoteket), gentagelse 1842 (Fr.borg). Relief af Pierre-Jean David, 1831. Litografi af Lemercier efter tegn. af L. Dupré, 1833. Mal. af C. A. Jensen, 1837. Mal. af samme 1839 (Fr.borg), to gentagelser 1839 (den ene St. mus.); stylograferet af E. Fortling og 1844 gengivet i litografi og kobberstik. Kopi af Constantin Hansen, 1847 (Horsens statsskole). Relief af H. V. Bissen 1859-60 (gravstenen; Nat.mus.). Buste af O. Evens, 1889 (Fr.borg). Klippet silhouet (sst.). Flere silhouetter af Fausing (Kgl. bibl.). Gravsten af G. Bindesbøll, 1856.

Bibliografi

Kilder. P. O. B.: Reise i Grækenland 1810-13,1-II, udg. N. V. Dorph, 1844 (heri B.s biogr. af J. P. Mynster). P. O. B.: Uddrag af reisedagbøger, udg. N. V. Dorph, 1850. Breve fra P. O. B. 1801-33, 1926 (fot. optr. 1974) = Memoirer og breve XLVII.

Lit. V. Birkedal: Personlige oplevelser I, 1890 174-81. Vilh. Andersen: Tider og typer, II, 1, 1915 134-65. K. F. Plesner i Festskr. til Vilh. Andersen, 1934 60-75. Papirer i Kgl. bibl. og Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karsten Friis Johansen, Gorm Rode: P.O. Brøndsted i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287870