Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

J.B. Sorterup

Oprindelig forfatter GGal
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

J.B. Sorterup, Julius Benjamin Sorterup, 8.2.1815-17.2.1849, arkæolog, numismatiker. Født i Hjortespring, Herlev sg, død i Langå, Gudme hrd., begravet sst. S. blev student 1832 fra v. Westens institut, cand.teol. 1838 og underviste ved flere skoler, fra 1842 ved Metropolitanskolen hvor han 1844 blev adjunkt. Samtidig dyrkede han arkæologiske og numismatiske studier under Christian Jürgensen Thomsens vejledning og var fra 1832 medhjælper ved Det kgl. museum for nordiske oldsager. 1841 udgav han fortegnelse over generalmajor C. D. Krebers mønt- og medaljesamling hvori han havde indføjet mange oplysninger til dansk mønthistorie. Han foretog 1842–43 en studierejse til Tyskland, Schweiz og Italien og blev 1845 arkivsekretær, 1847 arkivar ved det hist.-arkæologiske arkiv under kommissionen for nord. oldsagers opbevaring. Han har i Annaler for nord. Oldkyndighed skrevet arkæologiske afhandlinger, bl.a. om Bjernede kirke (1840–41). 1848 blev han sognepræst i Langå og Øksendrup på Fyn.

Familie

Forældre: enken Anne S. Gift 10.5.1845 i Kbh. (Holmens) med Ane Jeanette Caroline Nathalia Petersen, født 9.10.1826 i Kbh. (Holmens), død 16.1.1856 sst., d. af skibsbygmester i søetaten Jacob Vilhelm P. (1780–1855) og Sophie Kirstine Petersen (1800–76).

Ikonografi

Mal. af F. Heisted, 1842.

Annonce

Bibliografi

F. E. Hundrup: Lærerstanden ved Metropolitanskolen, 1873 = Skoleprogr. fra Metropolitanskolen 158–60.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Georg Galster: J.B. Sorterup i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 13. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297662