Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

F. Sehested

Oprindelig forfatter HCBro
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

F. Sehested, Niels Frederik Bernhard Sehested, 20.2.1813-15.1.1882, stamhusbesidder, arkæolog. Født på Broholm, død sst., begravet i Gudme. S. var et års tid (1827–28) elev på Sorø akademi, men opdroges bortset herfra på Broholm af sin mor, en forstandig og energisk kvinde der administrerede godset udmærket; her uddannedes han til en dygtig landmand. 20 år gammel opdyrkede han et ryddet, stenet skovareal til en fortrinlig gård, Brændeskov som han selv lod bygge, og her havde han sit hjem i de første måneder af sit ægteskab. Ved moderens død 1839 arvede han Broholm hvor han udfoldede en storslået virksomhed som administrator samtidig med at han røgtede flere offentlige tillidshverv; således valgtes han 1847 til suppleant i stænderforsamlingen, og i nogle år var han medlem af rigsrådets landsting; men han opgav snart politikken hvorimod han beholdt en del tillidsposter på egnen. 1848 meldte han sig frivilligt i krigen og gjorde tjeneste ved herregårdsskytternes korps som han selv havde været med til at oprette, og han belønnedes for sin indsats og sit mod med ridderkorset. Efter krigen fortsatte S. sin praktiske virksomhed og deltog af og til i debatten om tidens vigtige spørgsmål; således viser hans afhandlinger Om Livsfæstes Overgang til Selveiendom, 1849, Om Fæstetvangen, 1850 og Om Tvangsloven, 1852 ham som en human og forstående godsejer, og disse småskrifter fik betydelig indflydelse på affattelsen af fæsteloven 1861. Også hans artikler i "Dagbladet" om skovene og hans pjece I Anledning af Spørgsmaalet om Skovtvangens Afskaffelse, 1867 var af betydning i den diskussion der rejstes i anledning af projektet om skovenes overflyttelse til Jylland. Ved siden af sine mange praktiske opgaver syslede S. også med videnskabelige problemer og studerede således matematik og astronomi; men det felt på hvilket han gjorde sin største indsats var dog arkæologien. Som lokalforsker og eksperimenterende arkæolog har han udført et arbejde der stedse vil sikre ham en fremtrædende plads i denne videnskabs historie. Måske var det fremdragelsen af den store guldskat fra jernalderen 1833, "Broholmfundet", der vakte hans sans for oldfundene; i hvert fald samlede han omhyggeligt de oldsager der fremdroges på hans gods, og fra 1854 korresponderede han jævnligt med J. J. A. Worsaae om et fænomen han havde iagttaget, fremkomsten af sorte, kulfyldte gruber, "Ildsteder", under flad mark; og ved naturforskermødet 1860 forelagde han sine iagttagelser herover. 1871 kom han i forbindelse med Japetus Steenstrup og Ludvig Zinck, fra 1875 (gennem Chr. Herbst) med daværende museumsassistent Henry Petersen som fra nu af lige til S.s død bistod ham ved hans undersøgelser i marken. Henry Petersen rådede S. til at foretage en systematisk indsamling af de oldsager der fremdroges på Broholmegnen, til at supplere fundene ved udgravninger og til at publicere såvel fund som jordfaste mindesmærker i et stort værk. 1878 udkom dette, en statelig kvartpublikation med smukke illustrationer af A. P. Madsen, R. Mejborg og Magnus Petersen, under titlen Fortidsminder og Oldsager fra Egnen om Broholm som blev meget påskønnet af fagfolkene. S.å. åbnede S. i en særlig museumsbygning i Broholms have sin meget anselige oldsagsamling for publikum. 1938 erhvervede Fyns stiftsmuseum fundene fra bronze- og jernalder. I de følgende år fortsatte S. sine udgravninger både på Broholm og på sine jyske besiddelser ved Addit og foretog samtidig omfattende, nøjagtigt kontrollerede eksperimenter over stenredskabernes anvendelighed som han bl.a. godtgjorde ved at bygge et bjælkehus i gårdens have udelukkende ved hjælp af stenredskaber. Desuden udgav han et bidrag til belysning af jydepottefremstillingen (1881) hvorimod en plan om at publicere samtlige kendte stenalderfund blev opgivet efter Henry Petersens råd.

I sine sidste leveår syslede S. med en fortsættelse af sin store bog der også skulle medtage hans udgravninger i Jylland og en beskrivelse af hans forsøg på at arbejde med stenværktøj. Døden afbrød ham i arbejdet; men det var dog ført så vidt frem at det 1884 kunne udsendes af hans sønner med Henry Petersens bistand. Dette værk, Archæologiske Undersøgelser 1878–1881, danner både med hensyn til indhold og udstyr et værdigt sidestykke til det første; det er kildeskrifter man ikke kan gå uden om, og det må beklages at de ikke, som Henry Petersen ønskede, blev begyndelsen til et "arkæologisk diplomatarium". S. viste heri hvor vigtigt det er at hver egn af landet undersøges systematisk både med hensyn til mindesmærker og fund, og hans arbejder skabte ham med rette ry som en af sit slægtleds betydeligste arkæologer. – Jægermester 1839. Hofjægermester 1860. Kammerherre 1882. – Datteren Thyra Sehested, født 28.3.1840, død 13.1.1923, havde stærke historiske interesser og medvirkede ved udgivelsen af faderens sidste værk. Senere bosatte hun sig i Kbh. for at forske i slægtens tidligere historie. Hun udgav Hannibal Sehested I-II, 1886, Cantsler Christen Thomesen Sehested, 1894, Admiral C. T. Sehesteds Saga, 1904 og Rigsmarsk Steen Maltesen Sehested, 1911 desuden i Personalhist. tidsskr. 6.r.VI, 1915 og 7.r.III, 1919 afhandlingerne Malthe Sehested og Mogens Sehested. Værkerne må karakteriseres som stofsamlinger, der hverken ved historisk metode eller fremstilling hæver sig over det jævne. Fra 1886 var hun stiftsdame i Vallø.

Familie

Forældre: løjtnant Anders S. til Broholm (1784–1819) og Edel Marie Kjær (1789–1839). Gift 29.6.1839 i Kbh. (Garn.) med Charlotte Christine Linde, født 5.7.1819 i Kbh. (Garn.), død 19.1.1894 på Broholm, d. af kaptajn, senere oberst, kammerherre Georg L. (1787–1847) og Karen Rothe (1792–1876). – Far til Hannibal S. (1842–1924), Hilda S. og Knud S.

Annonce

Udnævnelser

R. 1848. DM. 1874.

Ikonografi

Mal. af D. Monies, 1839 (Broholm) og udst. 1856 (sst.). Posthumt mal. af H. Chr. Jensen, 1882 (sst.), efter dette træsnit s.å. Afbildet på stik af Magnus Petersen, 1882. Mal. af A. Jerndorff 1889 og 1890 og tegn. dertil. – Mindestøtte 1898 ved Brudager k. samt i Broholm have.

Bibliografi

IIt. tid. 22.1.1882. C. Neergaard i Svendborg amt XXV, 1933 3–42. Poul Møller i Pers. hist. t. 10.r.I, 1934 106–24. – Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
H. C. Broholm: F. Sehested i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 9. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297342