Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Carl Neergaard

Oprindelig forfatter HD-N
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Carl Neergaard, Carl Peter Neergaard, 5.7.1869-30.4.1946, arkæolog, museumsinspektør. Født i Kbh. (Cit.), død sst. (Trin.), begravet sst. (Garn.). Ugift. 1886 blev N. student fra Fr.borg statsskole og påbegyndte det historiske studium ved Kbh.s univ. Allerede året efter blev han som medhjælper knyttet til Nationalmuseets forløber, Det kgl. museum for nordiske oldsager (Oldnordisk museum). Da han var ganske ung, var hans forkærlighed for dansk klosterhistorie kommet til udtryk i en artikel i Berlingske Tidende 1885 om karmeliterklostret i Helsingør. En række af hans klosterartikler blev samlet i Kirkehistoriske Samlinger 4.r. I–II, 1889-93, undertitlen Bidrag til Danmarks Klosterhistorie I–III. 1890 fulgte i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie og i festskriftet ved 300-året for Herlufsholms stiftelse Næstved St. Peters Kloster og Skovkloster, 1915. 1888 offentliggjorde N. i Aarbøger ... Ravsmykker fra Stenalderen; efterhånden blev han så optaget af museumsarbejdet at han valgte at opgive universitetsstudiet. Efter foreningen af Oldnordisk museum, Etnografisk museum, antikkabinettet og møntkabinettet under det nye nationalmuseum 1892 blev N. assistent ved dettes nyoprettede 1. afdeling, der med Sophus Müller som direktør dengang både omfattede den forhistoriske danske afdeling, antiksamlingen og Etnografisk samling. 1897 blev N. inspektør, og efter Müllers afgang 1921 overtog han ledelsen af afdelingen, dog ikke som direktør, idet M. Mackeprang derefter blev enedirektør for hele museet. Det var N. der under Mullers auspicier kom til at forestå oldtidssamlingens fuldstændige nyordning og etikettering, men han var tillige særdeles aktiv i marken hvor nye undersøgelsesmetoder kom til at sikre en hidtil ukendt grad af nøjagtighed. N. såvel forberedte som deltog i de fleste af sin tids større arkæologiske udgravninger. Han havde således en hovedandel i dem der 1900 resulterede i standardværket Affaldsdynger fra Stenalderen i Danmark hvor han skrev omkring en tredjedel. Et par år senere udkom, som led i Nordiske Fortidsminder I, bindet Danevirke, archæologisk undersøgt, beskrevet og tydet, 1903 hvor han havde Sophus Muller som medforfatter; i samme bind havde N. forud skrevet Nogle Depotfund fra Bronzealderen. Som forhistoriker koncentrerede han sig navnlig om jernalderen, hvilket bl.a. kom til udtryk i Meddelelser fra Nationalmuseets danske Samling; Jernalderen, Aarb. ... 1892, Jydske Gravpladser fra den førromerske Jærnal-der, sst. 1894, i samarbejde med A. P. Madsen; Guldfundene fra den efterromerske Jærnalder, sst. 1915 og Sønderjyllands Jærnalder I, sst. 1916. Yngre bronzealder har N. behandlet i Haagfundet, sst. 1908. Af mere generel karakter er de to arkæologihistoriske bidrag Thinghøje og Thing-dysser, sst. 1902, og Thomas Bartholin og Old-forskningen i Danmark i 17. Aarh. i Ugeskrift for Læger, 1916, samt Høie med mange Grave fra 1910. En del af sin betydelige kulturhistoriske viden anvendte han som medarbejder ved Trap Danmark, 3. og 4. udgave, Danske Herregaarde ved 1920 og ved Salmonsens Konversations Leksikon. Det ville imidlertid være ukorrekt udelukkende at bedømme N. ud fra hans litterære virke, om end det rummer mange nye iagttagelser og synspunkter. Han var primært undersøgeren, hvilket Muller da også nævner i Bopladsfund fra Bronzealderen, 1919 som væsentligst hvilede på N.s undersøgelser. Sideløbende med sin omfattende virksomhed fik N., der også var en stor bogsamler (hans bibliotek på ca. 20 000 bd. blev solgt på auktion 1947-48), stunder til at gøre en stor indsats som sekretær for oldskriftselskabet og redaktør af Aarbøger... 1921-32. Sidstnævnte år tvang en tiltagende øjensygdom den myreflittige, men noget reserverede embedsmand til at trække sig tilbage fra alt.

Familie

Forældre: kaptajn, senere oberst Emil N. (1830-97) og Olivia Dichmann (1841-1901).

Udnævnelser

R. 1907. DM. 1925.

Annonce

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Volmer Rosenkilde i Philobiblon I, 1946 125-36. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henning Dehn-Nielsen: Carl Neergaard i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294828