Søren Abildgaard

Søren Abildgaard, 18.2.1718-2.7.1791, arkivtegner. Født i Flekkefjord, død i Kbh. (Trin.), begravet sst. (Ass.). A. blev student fra Kristiansand 1737 og studerede naturvidenskab og tegnekunst, men gik over i fabrikationsvirksomhed og kaldtes ved sit bryllup "daglønner" men det vides ikke hvad han arbejdede med. Først da han trådte i forbindelse med Jacob Langebek, kan vi følge hans virksomhed. 1751 malede han det eneste kendte portræt af denne, et miniatureprotræt (Fr.borg). I årene 1753 og 1754 fulgte han med Langebek på rejser i Sverige, Finland, Rusland og Nordtyskland for bl.a. at tegne segl og monumenter af betydning for fædrelandets historie. Efter hjemkomsten søgte han om at måtte blive arkivtegne-mester ved gehejmearkivet hvad der bevilgedes 1755. Embedet var ulønnet, men 1756 antoges han efter ansøgning til at aftegne "Monumenta Patriæ" for en løn af 300 rdl. om året. Han skulle rejse om sommeren (fri befordring) og rentegne skitserne om vinteren under Langebeks opsyn.

A. rejste gennem 21 år indtil han ved kabinetsordre blev fritaget 1778, og i disse rejser ligger hans historiske hovedindsats. Han var den første sagkyndige antikvar der gennemrejste landet og sogn for sogn søgte oplysning om mindesmærkerne. Tidligere havde man normalt brugt præsteindberetninger når man ønskede lokale historiske oplysninger. Om A.s flid vidner de 13 fynske og jyske rejsedagbøger der findes i Nationalmuseets 2. afdeling. Han har her gjort notater om gamle dokumenter og portrætter og om kirkeinventar, især sådant der havde navne eller våbenmærker. Også jordfaste fortidsminder beskrev han. Dele af disse rejsedagbøger er nu udgivet i Sønderjyske årbøger og Vejle Amts årbøger. Originalernes nuværende slidte tilstand vidner om den brug generationer af arkæologer og antikvarer har gjort af dem. Hovedformålet med rejserne var som nævnt at udføre tegningerne, af hvilke der kendes ca. 900, de fleste i tusch, enkelte i farve. De findes ligeledes i Nationalmuseets 2. afdeling, enkelte på Frederiksborg og Det kgl. bibliotek, mens mønttegningerne findes i Den kgl. Mønt- og Medaillesamling. De fleste af tegningerne forestiller gravmonumenter – A.s speciale var senmiddelalderlige gravsten med relief-minuskler – og da originalerne undertiden nu er beskadigede eller forsvundne har tegningerne stor betydning. Selv om det i ganske enkelte tilfælde er blevet vist at A. har været for afhængig af ældre forlæg er det utvivlsomt at han i almindelighed bestræbte sig på korrekt gengivelse, og hans livsværk betegnes af Erik Moltke som "en helt uvurderlig skat". Dog var hans runetegninger ikke gode. I 1780'erne var der planer om at udgive gravstenene i kobberstik ved G. Haas, men det blev for dyrt, og først 1859 blev hans Mindesmærker fra Antvorskov Klosterkirke udgivet (af Anton Petersen). I moderne værker har hans tegninger hyppigt tjent som illustrations-forlæg, f.eks. i "Danmarks Kirker".

A. interesserede sig i høj grad for geologi og landøkonomi. Allerede omkring 1750 vides han at have arbejdet med porcelænsfremstilling, grafit og blyantsfabrikation, senere kom afhandlinger om et sundt mineralsk kildevæld ved Antvorskov, om tørvemoser, om forholdene på Skagen samt om mergel. For denne sidste afhandling fik han 1773 Landhusholdningsselskabets mindre guldmedalje. Geologiske studier lå til grund for Beskrivelse over Stevens Klint, 1759, tysk udg. 1764, og Physisk-mineralogisk Beskrivelse over Møens Klint, 1781, begge illustreret med kobberstukne tavler. Hans to bøger karakteriseres af Axel Garboe som "vidtløftige teoretiske forklaringsforsøg med hensyn til iagttagne geologiske forhold". A. var flittig og nøjsom, men til tider sær og vanskelig. Hans kunstneriske begavelse og praktiske sans gik i arv til de to sønner, maleren Nicolai A. og veterinæren P. C. A.