Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frederik Hey

Oprindelig forfatter PStav
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Frederik Hey, Frederik Larsen Hey, 21.2.1857-17.10.1925, vinhandler, politiker. Født i Odense, død på Billeshave, begravet i Hellerup. H., der fra første færd var bestemt til at skulle overtage og fortsætte faderens vinhandel, fik sin uddannelse i Odense katedralskole og i Grüners handelsakademi hvorefter han var på et studieophold i Bordeaux. Hjemkommen trådte han ind i faderens forretning som han overtog 1891 og udvidede og moderniserede ligesom han efterhånden med stor iver kastede sig ind i arbejdet for sin bys og fødeøs erhvervsmæssige og kommunale udvikling. Inden længe var han sjælen i en række virksomheder på Fyn og landet over. Således var han 1906 med til at stifte Fyns kommunale Telefonselskab i hvilket han indtil 1911 var formand for direktionen. Endvidere deltog han 1901 i stiftelsen af og indtil 1914 i ledelsen af Østifternes Hypotekforening og 1889 i oprettelsen af Fyns Glasværk; han bestred fremdeles adskillige andre tillidsposter af erhvervsøkonomisk natur; bl.a. var han formand for Fyns Discontokasses bestyrelse, formand for Genforsikrings-Aktieselskabet Skandinavias forretningsudvalg og formand for A/S De forenede Glasværker hvis stiftelse 1907 han ledede. 1897– 1902 var han medlem af Odense byråd. – Ved landstings valget 1902 lod han sig opstille i 6. kreds, og hans kandidatur gennemførtes fordi socialdemokraterne, der ikke selv kunne vælge en mand, efter ordre fra partiledelsen kastede deres stemmer på H. for at ikke agrarpolitikeren, proprietær F. Andersen-Rosendal skulle blive valgt. Også i hovedstaden lagde man efter H.s indtræden i det politiske liv beslag på hans sjældne administrative evner og forretningsmæssige indsigt. Han blev således 1910 medlem af bestyrelsen for forsikringsselskabet Absalon, 1911 af Privatbankens bankråd og sad 1917–19 i Kbh.s havnebestyrelse. Også til udlandet strakte hans foretagsomhed sig. Han var en tid ejer af Rosdala Glasbruk i Småland som han drev ret betydeligt op, og hvis arbejderes hengivenhed han vandt bl.a. ved at skænke 60000 kr. til et hjælpefond for opførelse af arbejderboliger. Fra 1919 ejede han Billeshave ved Middelfart. Efterhånden afviklede han sin vinhandel (udtrådte af firmaet 1912) og visse ledende stillinger i Odense for at tage fast ophold i Kbh. hvortil også hans politiske virksomhed i stigende grad bandt ham. Han blev i årene før og under første verdenskrig en af rigsdagens fremtrædende skikkelser. Umiddelbart efter sin indtræden i tinget gik han ligesom Chr. Sonne og Frederik Tesdorph sammen med det gamle højre mod De vestindiske øers salg. Men han sluttede sig hurtigt derefter til den nydannede frikonservative gruppe, hvis ledende mænd, grev Mogens Frijs og konferensråd H. N. Hansen, han stod personlig nær. Trofast fulgte han gruppens politik – også da den efter det konservative folkepartis dannelse som følge af "kontrolminister" Chr. Rottbølls eksklusion 1917 fik en kort renæssance. H. blev som gruppens eneste købstadrepræsentant dens ekspert og ordfører i de spørgsmål der angik købstædernes erhvervsliv. Hans betydeligste indsats er medarbejderskabet på toldloven af 1908. Han havde her ikke blot en forbitret modstand fra det protektionistiske højres side at bekæmpe; også inden for den frikonservative gruppe ytrede der sig uvilje mod reformens frihandelsvenlige tendens. Det lykkedes ham imidlertid at fjerne alle hindringer. Allerede ved Vilhelm Lassens død var forligets linje i det store og hele lagt ud, og det blev derefter N. Neergaard og H. der i fællesskab førte sagen til ende. Ved valget 1918 udtrådte H. af det politiske liv for derefter udelukkende at hellige sig sine private virksomheder. Sin indflydelse skyldte han sin store erhvervsmæssige erfaring og et usædvanlig sikkert og hurtigt sagligtpraktisk greb. Han havde let ved at forhandle med folk, loyal af optræden, frisk og indtagende af væsen som han var. Dansk konservatisme mindes i ham en af sine betydeligste og smukkeste personligheder. – Vicekonsul for Spanien 1895–1916.

Familie

Forældre: vinhandler Frederik Wilhelm H. (1813–91) og Ida Christine Larsen (1820–76). Gift 10.5.1883 i Odense med Kristine Lucia Sommer, født 19.4.1861 i Stenløse ved Odense, død 11.8.1934 på Montebello, d. af kapellan i Stenløse, senere sognepræst i Torup, Strø hrd., Jensenius S. (1822–73) og Laura Lucie Gjellebøl (1824–1902).

Udnævnelser

R. 1898. DM. 1908. K.2 1911. K.1 1923.

Annonce

Ikonografi

Afbildet på tegn. af Alfred Schmidt 1906 og 1918 (Fr.borg). Mal. af Knud Larsen, 1909. Mal. af H. Vedel, 1920 (Baltica-Skandinavia). Tegn. af O. Matthiesen og afbildet på sammes mal. 1923 af rigsdagen 1915 (folketinget). Foto.

Bibliografi

F.H. i Tiden V, 1915 569f (Hvorledes jeg blev politiker). – N. P. Bransager og P. Rosenkrantz: Den danske regering og rigsdag, 1901–03 526. Nationaltid. 18.10.1925. Berl. tid. s.d. Fyens stiftstid. 19.10. s.å. Tidsskr. for industri, 1925 262f. Aage Heinberg: Danske erhvervsmænd I, 1930 119–23. V. Elberling: Rigsdagens medlemmer I, 1949 213. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
P. Stavnstrup: Frederik Hey i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 12. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291259