Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Aage Sørensen

Oprindelig forfatter EKJo
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Aage Sørensen, Aage Kristian Sørensen, 14.4.1904-3.4.1984, tekstilfabrikant. Født i Viborg, død i Viborg (Dom.), begravet sst. S. blev efter sin skolegang uddannet som smed i Karup og arbejdede derefter nogle år inden for maskinbranchen indtil en trafikulykke 1928 gjorde ham delvis invalid. Efter en kort periode som forsikringsmand og landbrugsmaskinsælger startede han i kompagniskab med en ungdomsven der var væver, på dennes tilskyndelse en mindre fabrik i Karup for fremstilling af undertøj med lådden vrang. Efter få måneders samarbejde sprang kompagnonen fra, og S. overtog 1930 Karup Trikotagefabrik som eneindehaver, og det lykkedes ham ved families og venners hjælp at komme igennem de første vanskelige år i den for ham ukendte branche. I de første år handlede virksomheden næsten udelukkende med uldkræmmere, og først efter at S. 1935 gik over til fortrinsvis at fremstille dameundertøj i silke kom salget til manufakturforretningerne for alvor i gang.

I 1930ernes sidste halvdel udvidede fabrikken betydeligt. Den tyske besættelse – og planerne om anlæggelsen af en militær flyveplads i Karup – fremskyndede tidligere planer om at flytte til et stort fabrikskompleks i Viborg. I forbindelse med flytningen 1940 skiftede virksomheden navn til Asani-Silke. Efter nogle stille besættelsesår voksede produktionen meget voldsomt fra de første efterkrigsår. Ved hjælp af en kraftig reklameindsats – der bl.a. omfattede tekstilindustriens første mannequinopvisninger – opnåede S. at skabe Asaniundertøjets ry som det anerkendte kvalitetsdameundertøj. I løbet af 1950erne blev fabrikken – der blev fuldstændig ødelagt ved brand 1951 – ombygget og udvidet samtidig med, at der blev oprettet en filial i Norge. 1960 grundlagde S. desuden en særlig fabrik for fremstilling af blonder, Skandinavisk Blondeindustri A/S (Scanlace) der i løbet af nogle år voksede til Nordeuropas største og næsten udelukkende var baseret på eksportvirksomhed. Til denne knyttedes – efter Fællesmarkedets oprettelse – en filial i Flensborg (nedlagt 1974), og i Viborg føjede S. 1962 endnu en virksomhed, tekstilfarveriet Nordisk Tekstilforædling (Nortex) til de tidligere fabrikker. I midten af 1960erne beskæftigede S. mere end 1000 medarbejdere i sine virksomheder, og fremgangen fortsatte til begyndelsen af 1970erne hvor S. 1973 opførte såvel en blondefabrik (Metesa) som et tekstilfarveri (Sudotex) ved Malaga i Spanien. De følgende års økonomiske krise har imidlertid medført, at virksomhederne i sidste halvdel af 1970erne har været præget af en ikke ubetydelig tilbagegang. Sin væsentligste arbejdskraft har S. lagt i opbygningen af sine tekstilvirksomheder, og han har som industrileder lagt stor vægt på den nære kontakt til medarbejdere og ansatte. Fra midten af 1950erne overdrog han dog efterhånden ledelsen af Asani til sin svigersøn og datter, og sidstnævnte, Danna Morsing, overtog 1975 Asani der 1980 omdannedes til aktieselskab. Fra omkring 1960 koncentrerede S. sig hovedsagelig om de nye selskaber Scanlace og Nortex, indtil han i midten af 1970erne på grund af en længere sygdomsperiode efterhånden trak sig tilbage fra virksomhedsledelsen. 1971 oprettede han Scan-lace-fonden til sikring af virksomhedernes fortsatte eksistens. Omkring 1960 købte S. et antal store, moderne stålkuttere til atlanterhavsfiskeri. En sådan skibsfinansiering fra kredse uden for fiskerierhvervet havde hidtil ikke fundet sted, og S. blev derved ophavsmand til det nye begreb inden for dansk skibsfart, "trussereder". I årene før flytningen til Viborg var S. medlem af Karup sogneråd (1937–40), og i Viborg blev han som byens største industrimand inddraget i det lokale erhvervsfremmende arbejde bl.a. som formand for Viborg erhvervsråd (1956–63) og landsforeningen Dansk arbejdes afdeling (1956–58). Desuden har han i en længere årrække siddet som medlem af Viborg Fragtmandscentrals bestyrelse, tilsynsrådet for Viborg Handelsbank og Erhvervsrådets boligforening. I det organisatoriske arbejde inden for tekstilindustrien har han derimod ikke taget del. For sin nyskabende indsats inden for tekstilindustrien har "Asani-Sørensen" modtaget flere hædersbevisninger. 1954 tildeltes han Dansk arbejdes initiativdiplom og 1964 Tekstilfabrikantforeningens eksportpris.

Familie

Forældre: repræsentant Jens Christian Carl S. (1878–1945) og Marie Kristine Nielsen (1878–1966). Gift 1. gang 20.7.1930 med Thomasine Stoffer, født 21.6.1909 i Kongsmark, Rømø, død 1.11.1970 i Viborg, d. af Thomas S. (1866–1954) og Halvine Kirstine Knudsen (1871–1949). Gift 2. gang 14.4.1974 med Agnes Jensen, født 28.4.1919 i Kjellerup, d. af Jakob J. (død 1941) og Bothilde J. (død 1959).

Annonce

Udnævnelser

R. 1962.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Interview i Viborg stifts folkebl. 23.10.1943 og 11.4.1979, samt Struer dagbl. 13.4.1979. – Viborg amts socialdemokrat 21.6.1940. [Arne Lilholt] i Viborg stifts folkebl. 13.4.1964. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Korr Johansen: Aage Sørensen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 12. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298150