Rud. Rasmussen, Rudolf Rasmussen, 13.1.1880-20.2.1944, møbelfabrikant. Født i Kbh. (Johs.), død sst., begravet sst. (Ass.). R. var af gammel snedkerslægt. Hans far der stammede fra Mols tog borgerskab som snedkermester i København 1869 og oprettede selvstændigt møbelsnedkeri. Virksomheden der specialiserede sig i kunstnerisk betonede egetræsmøbler tilhørte fra slutningen af århundredet hovedstadens førende inden for branchen, og såvel R. som broderen Victor (1882–1955) blev her udlært i snedkerfaget. I en ung alder overtog de to brødre efter faderens død møbelfabrikken som de moderniserede og udbyggede, idet R. overtog den merkantile ledelse mens Victor R. forestod værkstederne. R. fortsatte faderens samarbejde med tidens møbeltegnere og -arkitekter (bl.a. Thorvald Bindesbøll), men virksomhedens navn blev fra 1920erne i særlig grad kendt gennem fremstillingen af en række moderne møbler af særdeles høj kvalitet, tegnet af møbelarkitekten Kaare Klint der lige til sin død samarbejdede med Rud. Rasmussens Snedkerier. R. deltog i ledelsen af virksomheden til sin død, hvorefter hans sønner Aage (født 1911) og Erik (født 1915) indtrådte som medindehavere og sammen med onkelen fortsatte møbelfabrikkens kvalitetsprægede linje.

R. spillede i en lang årrække en fremtrædende rolle inden for snedkerbranchens og håndværkets organisationer. I de vanskelige år under og efter første verdenskrig ledede han som oldermand (1916–26) Københavns snedkermesterlaug og indtrådte 1920 (-44) i bestyrelsen for Fællesrepræsentationen for dansk håndværk og industri, ligesom han fra 1918 var medlem af Industriforeningen. Blandt hans organisatoriske aktiviteter må dog især fremhæves hans interesse og virke for håndværkets uddannelsesforhold. Hans arbejde på dette område som formand for bestyrelsen for Foreningen til lærlinges uddannelse og som bestyrelsesmedlem i Det tekniske selskabs skole og Teknologisk institut blev i 1942 hædret ved tildeling af Lasenius Kramp-medaljen. Hans interesse for en højnelse af håndværkets kulturelle og kunstneriske placering i samfundet gjorde ham i 1907 til medstifter af Foreningen for kunsthåndværk ligesom han i en længere periode sad i ledelsen af kunstindustrimuseet. Som organisationsmand førte han sig ikke offentligt stærkt frem, men spillede med sin realisme og rolige facon ofte en betydelig rolle i forhandlingssituationer. – En bror Robert Rasmussen, født 19.1.1884, død 19.5.1966, var malermester i København siden 1909 og drev fra 1923 det store malerfirma Bernh. Schrøder, Nielsen & Hansen (senere Robert Rasmussen A/S). Han var uddannet på kunstakademiet. Som yngre restaurerede han kalkmalerier og som mester stod han for krævende opgaver på bl.a. Amalienborg, Rigshospitalet, Marmorkirken, Frederiksborg slot. Forfatter til faglige pjecer og artikler. Kgl. hofdekorationsmaler 1925. R. 1943.

Familie

Forældre: snedkermester Rudolph R. (1838–1904) og Victoria Vilhelmine Henriette Kragh (1850–1904). Gift 1. gang 4.9.1906 i Hørsholm med Elna Caroline Mathea Vibeke Kleis(s), født 18.5.1879 i Kbh. (Matth.), død 6.1.1967 i Kbh. (Emdrup), d. af glarmester, kunsthandler Valdemar Tollof Severin K. (1845–1918) og Betty Johanne Vilhelmine Vibeke Lemming (1853–1943). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 6.5.1933 i Fredericia med Agnes Jespersen, født 26.2.1899 i Fredericia, død i 1.8.1976 i Kbh. (Emdrup), d. af arkitekt Johan Christian J. (1868–1926) og Camilla Worm (1871–1935).

Udnævnelser

R. 1924. DM. 1937.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

R. Berg: 1869–1919. Rudolph Rasmussen. Et mindeskr., 1919. [Hakon Stephensen] i Politiken 13.1.1940. Rasmus Sørensen i Danm.s håndværk og industri, 1944 68f. Viggo Sten Møller i Nyt t. for kunstindustri, s.å. 17. Tidsskr. for industri, s.å. 54. [Viggo Sten Møller:] Rud.

Rasmussen 1869–1969, 1969. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig