Adolph Burchardi

Adolph Burchardi, Adolph Heinerich Burchardi, 25.5.1829-13.1.1891, mejeriforpagter. Født på Kuskrog i Kappel, Slesvig, død på Birkendegård, begravet i Værslev. B. voksede op i et tysksproget og -sindet hjem, først ved Kappel og fra 1842 på Grøngård ved Tønder, og han deltog på slesvig-holstensk side i slaget ved Isted 1850. Også under de følgende års soldatertjeneste i Kbh. bevarede B. sit tyske sindelag. Fra hjemmet var han oplært ved landbruget, og i 1850erne uddannedes han videre i landvæsen og mejeri i Holsten. En forpagtning af en gård ved Isted som han begyndte i 1858 måtte han få år senere opgive, men ved sin svogers, O. Lawaetz' mellemkomst fik B. forpagtningen af mejeriet på Birkendegård øst for Kalundborg, og her fik han sin virksomhed til sin død. Som landmand og mejerimand var B. en foregangsmand der i lighed med andre indvandrede slesvigere og holstenere fik en vis betydning for moderniseringen af dansk landbrug op til 1880erne. B. blev snart inddraget i det lokale foreningsarbejde som foredragsholder, og han fik herigennem indflydelse på udviklingen, især inden for mejeribruget i den nordvestlige del af Sjælland. Birkendegård blev et søgt lærested for mejerister, og i midten af 1880erne blev B. en ivrig talsmand for andelsmejeribevægelsen. - B. var religiøst præget fra sit hjem og i 1860erne oplevede han en stærk vækkelse i religiøs og national retning. Han droges snart mod grundtvigianismen, hvad der hang sammen med hans nære venskab med Ernst Trier, og politisk mod venstre. Omkring 1870 stod B. som en kendt skikkelse i den grundtvigske bevægelse, og tidens forskellige foreningsdannelser fandt i B. en ihærdig og varmhjertet fortaler, således brugsforeninger, sparekasser, skytteforeninger og naturligvis de egentlig grundtvigske institutioner som valgmenighed og friskoler. B. var blandt grundlæggerne af Ubberup valgmenighed og en af kredsens ledende personligheder. B.s hjem på Birkendegård blev ikke blot et søgt lærested for mejeribrugets unge, men det blev overhovedet i 1870erne og 80erne et af landets kendteste "grundtvigske hjem" der stod åbent for besøgende fra nær og fjern foruden at være et naturligt centrum for egnens folkelige liv. Trods personligt beskedne og af og til vanskelige kår havde B. overskud til en aldrig trættet virksomhed for de grundtvigske synspunkter og institutioner. B. personificerede i ordets egentlige forstand den "glade kristendom" og hans fuldhjertede engagement på venstres side og hans position inden for mejeribruget betød at han kunne få en overordentlig betydning for brede kredse indenfor landbefolkningen i det nordvestlige Sjælland.