C.C. Mortensen

C.C. Mortensen, Christian Casper Mortensen, 9.5.1839-2.3.1922, maskinfabrikant, opfinder. Født i Vrejlev sg., Vendsyssel, død i Nørre Sundby, begravet i Ålborg. M. uddannedes som mekaniker og kom tidligt ind på at arbejde med fremstilling af boreværktøj hvorved han indlagde sig stor fortjeneste af brøndboringens udvikling, særlig ved at angive en skylleboremetode som betød en stor besparelse af tid og penge over for tidligere metoder. M. opfandt metoden 1870 mens han boede i Hjørring, og n.å. fik han dansk eneretsbevilling i ti år. En dansk patentlov kom først 1894. Samtidig dannedes der et selskab, Aalborg Brøndborings-kompagni der udtog patenter i andre lande og solgte patenterne for Sverige og Østrig. Metodens værdi anerkendtes fra alle sider, men økonomisk blev sagen en skuffelse fordi en af det danske indenrigsministerium 1872 på foranledning af en konkurrent afgiven erklæring netop da selskabet stod over for afslutning af større engagementer, bl.a. salget af det tyske patent, gjorde det tvivlsomt hvorvidt den meddelte eneret kunne opretholdes. Denne, som det synes, uheldige erklæring medførte at selskabet ikke kunne hævde sine rettigheder; en proces selskabet havde anlagt her i Danmark mod en person der formodedes at have krænket M.s eneret tabtes efter en så langsommelig procedure at patenttiden næsten var udløbet inden højesteret kunne høres, og selskabet sygnede hen. Helt usandsynligt er det måske ikke at sagen ville have fået et andet udfald ved højesteret, idet bl.a. jernstøber P. J. Winstrup meget uforbeholdent gav M. ret. De fremtidsudsigter der havde åbnet sig for M. svigtede imidlertid nu, og bitter og skuffet måtte han, der så sin metode anvendt i stigende grad overalt, på bar bund begynde forfra på at skabe sig en eksistens som maskinfabrikant idet han havde opgivet sin tidligere virksomhed for at hellige sig arbejdet inden for selskabet. Han arbejdede med sammenbidt energi, trådte fx en tid lang selv sin drejebænk og sled hårdt dagen igennem. Ved flid og energi lykkedes det ham atter at skabe sig en virksomhed og udnytte sin boremetode ved forskellige anlæg. 1889 fik han eneret på et rørbrøndsfilter som sættes om brøndrørets nederste parti. Omkring århundredskiftet gik han i kompagni med fabrikant J. Galster om maskinfabrikken M. & Galster i Nørre Sundby og begyndte nu at realisere sine længe nærede planer om anlæg af vandværker med vinden som drivkraft. En vandbeholder til et sådant anlæg leveret til Løgstør kommune blev imidlertid utæt, og dette gav anledning til at et ingeniørnævn, bestående af direktør D. Berg, Ålborg, og amtsvejinspektør L. Schlegel, Ålborg, i maj 1899 fældede en ugunstig dom over anlæggets udførelse. Der fulgte en bitter strid som sikkert er gået M. til hjertet. Hverken ved disse anlæg eller ved hans patenter vedrørende tørveproduktionen fik han det økonomiske udbytte han stræbte efter. Som anerkendelse af hans fortjenester af brøndboringen bevilgede staten ham fra 1910 en årlig pension på finansloven, en anerkendelse der kom sent, men som dog vistnok lindrede noget af den bitterhed der stedse prægede M. i hans senere år.