Joseph Wulff

Joseph Wulff, Wulff Joseph Wulff, 23.4.1809-16.12.1842, assistent på Guldkysten, købmand. Født i Randers, død på Guldkysten, begravet sst. W. stammede fra er jødisk familie i Randers og allerede som 14-årig fik han ansættelse som skriver på herredsfogedkontoret i sin fødeby. 1829 blev han exam. jur. og fik derefter ansættelse i Ebeltoft, men i 1833 ansattes han hos stiftamtmand F. V. F. Ahlefeldt-Laurvig i Viborg. Her nød han, som hans bevarede korrespondance viser, det selskabelige liv. 1834 søgte han imidlertid if. traditionen pga. ulykkelig kærlighed en stilling som surnummerær assistent i de danske besiddelser på Guldkysten; han fik stillingen og kom dertil i 1836. W. arbejdede ca. seks år som koloniembedsmand på Guldkysten og fik ry for at være flittig og dygtig. Som en af de første embedsmænd flyttede han uden for fortet og byggede et hus, Frederiksminde, i den nærliggende landsby Osu. Ved siden af sin virksomhed som embedsmand drev han købmandshandel, især med palmeolie. Hans hus er stadig bevaret, og heri findes hans grav. I 1967 blev huset opmålt af den danske arkitekt Niels Bech fra kunstakademiet i København. (Tegningerne findes hos Niels Bech). Endvidere har W. efterladt sig en mulatefterslægt i det nuværende Ghana. Denne slægt nedstammer fra W.s søn, Frants Ferdinand Wilhelm Ahlefeldt-Laurvig Wulff (død 1914) der blev far til 12 børn. Når W. huskes i dag skyldes det dog først og fremmest at man har bevaret en række af hans efterladte breve og en dagbog. Nogle af disse blev 1917 i uddrag udgivet i bogform og giver et instruktivt og kulturhistorisk interessant billede af livet i Danmarks afrikanske koloni i 1830erne og 1840erne. Ligesom så mange andre udsendte koloniembedsmænd kedede W. sig bravt og led af hjemlængsel. Der findes i den udgivne bog oplysninger om den illegale slavehandel, om Vestafrikas sygdomme, om koloniembedsmændene og om mulatkøbmændene. Bl.a. omtales den betydeligste af alle mulatkøbmændene, Henrich Richter, til hvis købmandsgård i Osu der var knyttet mere end 200 personer. Blandt W.s efterladte papirer findes også et par enestående billeder af hans mulathustru. Der er i virkeligheden tale om farvelagte papirklip med underlagt tekst der beskriver hendes klædedragt. Et eksemplar af dette billede, der if. traditionen er udført af W. selv, findes i dag på Nationalmuseet (etnografisk samling) og et andet eksemplar i Randers lokalhistoriske arkiv. Med benyttelse af de udgivne breve og dagbøger har forfatteren Thorkild Hansen i bogen Slavernes Kyst, 1967 givet en litterær skildring af W.s liv. T. H.s fremstilling er dog, som påpeget af historikeren Niels Jonassen, kritisabel. W. blev således ikke forbigået i forbindelse med en besættelse af stillingen som 2. assistent fordi han var jøde. Han var kun exam. jur., og en cand. jur. havde fortrinsret.