Johan Daniel Lawaetz

Johan Daniel Lawaetz, Johan Daniel Lawätz, 17.3.1750-7.10.1826, købmand, fabrikant. Født i Rendsborg, død i Neumühlen, begravet i Ottensen. L. var udgået af en gammel købmandsslægt og blev selv købmand. Han fik sin uddannelse i Hamburg og senere hos fætteren Niels Ryberg i Kbh. Efter endt uddannelse rejste han flere år i udlandet, og herunder udvikledes hans lyst til på sit hjemlands område at oprette forskellige industrielle foretagender. Han etablerede sig 1778 som købmand i Altona, men begyndte samtidig at tilvirke lærreder, sejldug og uldvarer på fabrikker i Neumühlen ved Altona. Desuden oprettede han en række spinderier i forskellige holstenske byer. 1807 overdrog han sin handelsforretning til en slægtning og helligede sig fremtidig helt fabriksvirksomheden. Han havde en række gode år, og selv da konjunkturerne vendte, formåede han at ride stormen af. L. var desuden en meget alment interesseret mand. Han stiftede Det patriotiske selskab i Altona og 1812 Det slesvig-holstenske patriotiske selskab, for hvilket han var vicepræsident i mange år. 1778–96 fungerede han som direktør for girobanken i Altona, og han blev 1785 medlem af det altonaiske kommercekollegium og senere af den kommission der skulle gøre forslag om oprettelsen af speciesbanken i Altona. Han udgav i den anledning flere små anonyme småskrifter. Mest af alt interesserede dog fattigvæsenet ham. Han hævdede stærkt statens pligt til at træde hjælpende til, og han ydede personlig en betydelig indsats gennem fattigkolonien Friedrichsgabe, dog uden at opnå de resultater han havde håbet på. 1815 bidrog han med et stort, selvstændigt skrift Ueber die Sorge des Staals für seine Armen u. Hülfsbedürftigen til den almindelige diskussion om fattigvæsenet. 1821 fulgte et nyt arbejde, Ueber Armen-Kolonien. – Hofagent 1777. Etatsråd 1890. Konferensråd 1813.