Carl Hieronimus Gustmeyer, 9.6.1701-28.12.1756, købmand. Født i Stralsund, død i Kbh. (Helligg.k.). Hvornår G. ankom til Danmark vides ikke, men 1740 tog han borgerskab i Kbh., og i løbet af de følgende år arbejdede han sin veksel- og tømmerforretning således op at hans handelshus blev et af de mest ansete i datidens Kbh. Af sine standsfæller var han meget agtet, og de valgte ham til revisor ved banken og til 1.direktør i Det kgl. oktrojerede islandske Kompagni. Efter hans død førte hans enke huset videre, og hun drog navnlig fordel af store tømmerleverancer til marinen. Hun gik i kompagni med sin svigersøn, den foretagsomme F. Bargum og deltog med ham i oprettelsen af Det guineiske Kompagni. Da Bargum måtte forlade landet på grund af sine tvivlsomme forretninger, og enken imidlertid var død, overtog sønnen Frederik Ludolf F. (1752-1804) handelshuset og førte det atter frem til stor velstand. Også han var meget anset blandt sine standsfæller, blev medlem af Grosserersocietetet og svensk konsul. Han ejede Ved Stranden 14, opført 1796 af J. M. Quist, hvor han førte stort hus. Med hans søn, der døde i små kår, forsvandt navnet fra storhandelens inderkreds.
Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Kritisk infrastruktur
Begrebet kritisk infrastruktur bruges ofte i sikkerhedspolitisk sammenhæng om de faciliteter og systemer, som er nødvendige for, at samfundet fungerer, og sikkerheden kan opretholdes.

Valg af ny pave
Konklavet af kardinaler træder sammen 7. maj. Der foretages herefter fire hemmelige afstemninger hver dag, og der kræves 2/3 flertal for et gyldigt valg af ny pave.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.