Johan Adolph

Johan Adolph, Johan David Stadfeldt Adolph, 4.8.1813-30.12.1891, købmand. Født i Kbh. (Frels.), død sst., begravet sst. (Ass.). Allerede i en meget ung alder blev A. leder af det af faderen 27.5.1814 stiftede firma, idet han 1832 hjemkaldtes fra Altona for på sin stedmoders vegne at overtage ledelsen af firmaet Frantz Th. A.s enke. Endnu på dette tidspunkt var firmaet af meget beskedent omfang, men i kraft af medfødte rige købmandsevner, parret med stor energi og personlig nøjsomhed, lykkedes det ham i en forholdsvis kort årrække – dog ikke mindst ved finansiel støtte fra L. N. Hvidts side – at oparbejde en meget betydelig forretning med hørkram og landbrugsprodukter, først på Jylland og efter krigen 1848–50 yderligere på Norge. Længe forinden havde han repræsenteret en cikoriefabrik i Altona, men denne forbindelse ødelagdes ved treårskrigen hvorefter han selv byggede en cikoriefabrik som dog senere overgik til en broder, konsul Snebjørn Asgersen A. Den norske forretning som først og fremmest omfattede sild i konsignation der atter videresolgtes her eller til østersøbyerne udviklede sig meget hurtigt til så stor en virksomhed at A. blev en fremtrædende skikkelse i sildehandelen på Østersøen, og denne virkegren i forbindelse med importen af andre nordiske produkter samt eksporten herfra til Norge af byg, mel, hørkram og andre grove varer har sikkert i høj grad fremhjulpet firmaets formuedannelse og derved direkte bidraget til at det har kunnet give sig i kast med nye opgaver som handelen på Færøerne og Island og den dertil knyttede fiskerivirksomhed. I kriseåret 1857 stod firmaet særdeles grundmuret; ikke blot kom det selv uanfægtet igennem den vanskelige tid, men A. deltog i udstrakt grad i det arbejde som handelsstanden gennem Grosserer-societetets komité udførte for at formindske ulykken som følge af krisen. Firmaet, der oprindelig havde haft domicil i selve børsbygningen, flyttede da forretningen voksede sig stor til ejendommene bag Børsen ud mod havnen, og A. byggede der det store pakhus som senere solgtes til sukkerfabrikkerne. Ud over sit store ejendomskompleks havde firmaet skibe, først sejlskibe, senere dampskibe og fiskerifartøjer, og alt dette dannede i forening med vareforretningen rammen om en storkøbmand af en type, der nu ikke mere kendes. Firmaet havde en tid regelmæssige ruter fra Kbh. til såvel Vejle som Horsens, og det opretholdt endvidere i en længere årrække en rute Stettin-Kbh.-Vestnorge op til Trondheim. Disse ruter overdroges senere til Det Forenede Dampskibsselskab, de indenlandske 1872, den vestnorske 1888. 1887 trak A. sig tilbage fra forretningen og overdrog den til sønnerne Frantz Th. A. og Johan V. A.

A. var først og fremmest den praktisk anlagte købmand der i kraft af sine rige evner og sin store flid bragte det vidt. Fra det offentlige liv holdt han sig borte, ud over det at han lod sig indvælge i Grosserer-societetets komité 1856, et hverv han beholdt til 1880. Tidligt havde han interesseret sig for børsbygningens forskønnelse, og han var blandt de købmænd der hver skænkede børsbygningen en af de store kviste ud mod Slotsholmsgade.