Matthias Fersleff

Matthias Fersleff, Matthias Andersen Fersleff, ca. 1697-18.3.1763, købmand i Grønland. Født i Bergen, død i Helsingør, begravet i Skt. Olai k. sst. F. var sandsynligvis i Bergen oplært ved Nordlands-handelen, men var mellem 1720 og 1723 skriver ved det dansk-norske anvisningskontor (assignationskontoret) under rentekammeret i København. Efter oprettelsen af missionen på Grønland og Bergenskompagniet 1721 havde rentekammeret i voksende grad med de grønlandske sager at gøre. Dette var muligvis baggrunden for at F. 1723 blev udsendt som handelsassistent til Haabets Colonie. Med forbløffende nemme lærte han det vestgrønlandske sprog og kom derved i forholdsvis nær personlig kontakt med befolkningen. Dette fremmede selvsagt hans handelsvirksomhed. Da han tillige synes at have været søfartskyndig og besad et robust helbred lå han idelig på handelstogter eller jagt når lejlighed bød sig. Dette hans første ophold i Vestgrønland varede til 1727 i hvilket år han foretog en rekognosceringsrejse til Disko bugt. Om denne rejses erfaringer rapporterede han udførligt og foreslog en kolonis anlæggelse ved Wiere Bay (Christianshåb). Bergenskompagniet var imidlertid under opløsning, og F. måtte rejse hjem. 1728 blev han igen udsendt som handelsassistent, nu under den midlertidige kongelige grønlandske handel og besejling (1727-33) væsentligst for at foretage endnu et togt til Disko bugt (20.6.-16.7.). Hjemkommen til Bergen indsendte han rapport om togtet hvori han koncentrerede sig om de nederlandske og engelske overgreb mod den stedlige befolkning, og han foreslog atter et kolonianlæg i Disko bugt for at bekæmpe den fremmede handel. I denne rapport understregede F. at befolkningen nu også selv ønskede det og tillige at få en missionær. 1729 blev F. så igen udsendt, nu som købmand ved Godthåb hvor han virkede ihærdigt – så vidt de kaotiske forhold tillod det – indtil hjemkaldelsen 1731 af hele det udsendte mandskab, på nær Hans Egede og dennes familie. Forholdet mellem Hans Egede og F. havde tidligere været upåklageligt; men i perioden 1729-31 følte Egede stigende utilfredshed med F.; om det omvendte var tilfældet, vides ikke. Efter bortrejsen tog F. ophold i København hvor han virkede kraftigt for både missionens og handelens fortsættelse i det og de følgende år. Da den københavnske storkøbmand Jacob Severin i disse år begyndte at interessere sig positivt for overtagelse af Grønlands-handelen ønskede han, før han tog endelig stilling til sagen, grundigere besked om landet og dets muligheder fra en person han kendte og havde tillid til. Derfor sendte Jacob Severin for egen regning et skib, lastet med handelsvarer, til Vestgrønland 1733. Om bord var F. som Sewerins befuldmægtigede. F. styrede skibet til Disko bugt dels for at handle, hvilket gav god gevinst, dels for at rekognoscere endnu engang med henblik på anlæg af en koloni. Han rekognoscerede også syd for Godthåb. F.s rapport fremmede Sewerins beslutning, og den første koloni i Disko bugt skulle herefter anlægges. 1734 blev F. udsendt som købmand ved det nye anlæg Christianshåb. Da kolonien blandt andet var oprettet for at kunne udkonkurrere nederlænderne var det til at forudse at F. måtte komme i skarp modsætning til dem. Ved en bestemt lejlighed 1739 førte det til åben strid ("Søslaget ved Makelijk Oud (Jakobshavn)") hvor det var F. der beordrede beskydningen af fire nederlandske handelsskibe som han prisetog. Ud over disse bitre stridigheder med de fremmede havde F. andre genvordigheder ved Christianshåb. I 1739 tog han derfor hjem og tog ophold i København. Her søgte han forgæves embeder og planlagde at nedsætte sig som "frihandler" et sted i Vestgrønland; men det stred imod Jacob Sewerins opfattelse af eneretten til handelen. 1741 blev så F. endelig udnævnt til borgmester i Helsingør, og i dette embede virkede han til sin død. I løbet af disse år blev han gentagne gange rådspurgt om forhold ved den grønlandske handel.