Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Joost van Hemert

Oprindelig forfatter HJrg
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Joost van Hemert, 22.6.1696-15.6.1775, købmand. Født i Kbh. (Ty.ref.), død sst. (Ty.ref.), begravet i Ty.ref. k. v.H. var af nederlandsk slægt og tilhørte den tyskreformerte kirke. 1727 fik han borgerskab som grosserer i Kbh., drev en stor veksel- og kommissionshandel og grundlagde det mægtige handelshus Joost v. H. og Sønner. Han kom hurtigt i forbindelse med hoffet og synes at have foretaget visse pengeforretninger for kongen. Ellers var det navnlig den udenrigske handel han gav sig af med. Sammen med en anden københavnsk storkøbmand Just Fabritius var han ivrig for at opfordre regeringen til at udvikle handelen på Middelhavet, og disse bestræbelser førte til dannelsen af Det afrikanske kompagni for hvilket v.H. var direktør 1755–67. Også i de andre kompagniers ledelse tog han ivrig del. Han var således direktør i det asiatiske 1743–52, i det vestindiskguineiske 1747–54 og det Det almindelige Handelskompagni 1757–69. Ved Kurantbankens oprettelse 1736 udnævntes han til dens direktør. Da J. F. Struensee 1770 ønskede at skaffe den danske handelsstand friere arbejdsmuligheder var v.H. en af dem han udbad sig betænkning af, og v.H. tog med megen varme til orde for oprettelsen af en art frihavn, en oplagsplads hvor fremmede og udenlandske varer bestemt for eksport kunne opmagasineres uden at der blev krævet told af dem. Meningen var at dette frilager skulle anlægges ved Amalienborgs botaniske have, og det var en plan som havde mange tilhængere blandt den københavnske handelsstand. Da Struensee frygtede at planen ville gavne Kbh. for meget på det øvrige lands bekostning nægtede han statens hjælp og opfordrede de interesserede købmænd til ved egen kraft at udføre værket, men herved faldt projektet ynkeligt til jorden. – v.H. ejede en stor privatgård på Købmagergade (nuv. nr. 44) og her opbevarede han den store samling mærkværdigheder af dyre-, plante- og mineralriget som blev meget beundret i datidens Kbh. – Kgl. agent 1745. Etatsråd 1751.

Familie

Forældre: vinhandler Peter v. H. (1648–1703) og Susanne Margrethe v. Tangen (død 1703). Gift 1. gang 6.9.1725 i Kbh. (Ty.ref.) med Cornelia Decker, født 31.3.1709 i Kbh. (Ty.ref.), død 15.11.1731 sst. (Ty.ref.), d. af Hein Petersen D. og Hendrine v. Meurs. Gift 2. gang 14.10.1732 i Hamburg med Petronelle Elisabeth Mestecker, født 13.9.1703 i Hamburg, død 19.2.1778 i Kbh. (Ty.ref.) (gift 1. gang 1724 med vinhandler Anthony Behagen, 1687–1727), d. af Giesebrecht M. og Maria Althoven. – Far til Peter v. H, stedfar til Gysbert Behagen.

Ikonografi

Medalje med portræt af J. E. Bauert, 1776. Stik derefter.

Annonce

Bibliografi

Slægt i J. C. L. Lengnick: Genealogier II, u.å. C. Nyrop: Johan Frederik Classen, 1887. Carl Bruun: København III, 1901. Edv. Holm: Danm.-No.s hist. 1720–1814 V, 1906. Kristof Glamann i Hist. t. ll.r. II, 1947–9 393f o.fl.st. Erik Rasmussen sst. III, 1950–52 157–60 171.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Harald Jørgensen: Joost van Hemert i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291101