Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

J.C. Mørch

Oprindelig forfatter FGad

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

J.C. Mørch, Johan Christian Mørch, 15.10.1768-27.8.1830, købmand i Grønland. Hvor og i enkeltheder hvorledes J.C. Mørchs barndom forløb vides ikke. Der findes kun hans eget udsagn om at han havde "lidt under Fattigdom fra Fødslen af". Dette erfaringskompleks medførte en varmhjertet medfølelse med al uforskyldt fattigdom og i hele hans liv en rundhåndet hjælpsomhed over for den. Hans gode forstand og hurtige nemme må tidligt have givet sig udtryk for som tolvårig blev han antaget på et advokatkontor i Drammen. Her arbejdede han med sager i "det juridiske Fag" og planlagde at tage eksamen som dansk jurist. Hans foresattes død 1784 umuliggjorde gennemførelsen af hans fremtidsplaner. J.C. Mørch tog til København og blev, 17 år gammel, i foråret 1785 ansat ved Den kongelige grønlandske handel og udsendt som håndskriver for inspektøren i det sydgrønlandske inspektorat i Godthåb. Ankommet dertil blev han omgående sendt til Frederikshåb som assistent. J.C. Mørchs særlige egenskaber, hans ligefremhed, omgængelighed, hjælpsomhed og gæstfrihed, hans fantasi, energi, djærvhed og personlige mod og dristighed kom straks til udfoldelse. Disse egenskaber og hans hurtige sprognemme bragte ham i et godt forhold til både koloniens vege bestyrer, de udsendte kolonister og den grønlandske befolkning, styrket yderligere ved hans ægteskaber. Hans virke bragte det noget besværlige kolonidistrikt ind i en god tilstand. Efter 1787-90 at have ledet det lidt nordligere beliggende Fiskenæsset vendte han tilbage til Frederikshåb, nu som bestyrer. 1794 blev han forflyttet til Julianehåb som han så bestyrede til 1813, bortset fra et års permission (1806-07). Efter hjemkomsten tog han ophold i Norge hvor han valgte at blive fra 1814. Han boede i Bergen hvor han blev udnævnt til kasserer for maleværket og landværtskommissionen og fra 1820 til sin død som toldkasserer for indgående varer.

Foruden de nævnte egenskaber, fortrinlige for en kolonibestyrer i Grønland, havde J.C. Mørch udprægede stilistiske evner. Hans skriftlige formuleringer er ofte overraskende, ind imellem præget af en lun humor, dog med en tendens til et noget svulstigt ordvalg efter tidens smag. Hans journaler (i Rigsarkivet) giver malende beskrivelser og et utal af nyttige oplysninger. I Bergen kom hans evner som skribent til udtryk i redaktionen af ugebladet Bjørgvin 1815-16. Men han havde også andre interesser. De overordnede "handelsbetjente" havde pligt til at samle mineralogiske oplysninger. Det gjorde J.C. Mørch til en hobby, bad om litteratur om mineralogi og sendte sine samlinger til København. Han fandt 1796 kobbererts på den ø hvor senere Fr. VII's kobbermine 1851 blev åbnet. Da mineralogen Karl Ludwig Giesecke rejste rundt i Julianehåb distrikt var J.C. Mørch ofte hans ledsager og interesserede hjælper. Som andre bestyrere indleverede han 1800 sit responsum til kommissionen af 1788 hvilket han typisk nok gav titlen En Skiærv til Grønlands Held. Heri diskuterede han blandt andet den naturlige baggrund for indførelse af egentlige love i Grønland og konkluderede at en eventuel lovgivning måtte være "bekræftende, rettende og forandrende", altså på samme gang anerkende det bestående og vejlede ind i fremtiden. Han hvilede så at sige intellektuelt og åndeligt i oplysningstiden, var stærkt kristent troende og nationalt på vej. Dette gav sig udtryk i et godt og tæt forhold til missionen, hans interesse for undervisning, planmæssig opdragelse og oplysning. Han forfattede derfor på grønlandsk en slags almen pædagogisk morallærebog, skabt over den kendte tyske filantropist J. H. Campes skrifter (sandsynligvis mest dennes Theofron, udkommet på dansk 1792). J.C. Mørch formede sit skrift som en række fingerede samtaler med Hans Egede som den "erfarne" og hans "disciple" som de "uerfarne" og kaldte det Hans Egedes Aftensamtaler. Hvornår de er skrevet vides ikke. En oversættelse af C. M. Wielands "Oberon" cirkulerede i afskrifter og blev senere trykt (1863) i Atuagagdliutit. Et andet manuskript Frietimer, 1801 (Norges Svalbard- og Ishavs-undersøkelser. Medd. LII, Oslo 1942) skulle vel også tjene til oplysning. Dette rummer et indirekte udtryk for hans nationale sindelag, en beskrivelse af Østerbygden, de "gamle Norskes" hovedbygd. At han var direkte nationalt bevidst fremgår af at han altid mente Norge når han brugte ordet "Fædrenelandet", hvorimod de fleste andre udsendte, både dansk- og norskfødte, tænkte på begge kongerigerne. Hans nationale harme vendte sig kraftigt mod englænderne såvel i 1801 som under krigen 1807-14. I den periode var han desuden ustandselig på færde for at skaffe de nødvendigste forsyninger til sit distrikt hvor alt stagnerede på grund af varemangelen. Stædigt og egenmægtigt foretog han lange rejser op langs kysten for at skaffe det fornødne. Han følte sig og sit distrikt isoleret og svigtet. Med årene kom han i et vist modsætningsforhold til de øvrige distrikters embedsmænd, især det nordre inspektorats. Bag det hele lå der måske også en vis skuffelse over at han var vraget ved besættelsen af embedet som inspektør i det søndre 1803 hvortil den "nordgrønlandske" M.N. Myhlenphort blev valgt af direktionen. Den udnævnte inspektør respekterede dog i alle måder J.C. Mørchs enestående dygtighed og tog vidt hensyn til hans særpræg. Måske forekom det J.C. Mørch at han ikke kunne finde mulighed for at se sine ambitioner opfyldt i Grønland, og muligvis derfor rejste han bort derfra 1813.

Familie

J.C. Mørch blev født i Frederikshald, døde i Bergen og er begravet samme sted. Herkomst ukendt. Gift 1. gang 4.12.1791 i Frederikshåb med Sophia Magdalena Kleist, født 9.4.1770 i Frederikshåb, død 23.11.1802 i Julianehåb, datter af bødker Christian Larsen Kleist (død 1787) og Else (død 1791). Gift 2. gang 13.10.1805 i Julianehåb med Erica Kleist, født 26.10.1785 i Frederikshåb, død 27.12.1846 i Bergen, datter af bødker og udstedsbestyrer David Lars Emanuel Kleist (søn af ovennævnte C.L. Kleist) og Helene.

Annonce

Ikonografi

Akvarel af J.C. Mørch i profil.

Bibliografi

Grønlandske journaler og embedspapirer, udg. H. Ostermann, Oslo 1935 = Norges Svalbard- og Ishavs-undersøkelser. Medd. XXXIII 198f 229-32. J. C. M.: Avhandl. om Grønland 1799-1801, udg. samme, Oslo 1942 = sst. LII. – [J. Gran:] Skizzer af Bergenske forhold fra ældre og yngre tid II, Bergen 1875 10-15. Eugen Warming: Morten Wormskjold, 1889 (særtryk af Vidensk. medd. fra den naturhist. foren. s.å.). Karl Ludw. Gieseckes Mineralogisches Reisejournal, 1910 = Medd. om Grønland XXXV 15-42 207-14. Det grønlandske selsk.s årsskr. 1918, 1919 10 (Niels Rosing Bulls beskr. af Sydgrønlands inspektorat 1802). H. Ostermann: Nordmænd på Grønland II, Oslo 1940 623-32. Kn. Oldendow: Bogtrykkerkunsten i Grønland, 1957 16. Finn Gad: Fire detailkomplekser i Grønlands hist., 1974. Samme: Grønlands hist. III, 1976. - Papirer i Kgl. bibl. og Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Gad: J.C. Mørch i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 26. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294776