• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gabriel Marselis

Oprindelig forfatter COBA
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Gabriel Marselis, marts 1609-5.4.1673, købmand, dansk resident og kommissarius i Amsterdam, godsejer,. Født i Hamburg, død i Amsterdam, begravet i Zuydkerk. M. fik sin uddannelse i faderens store forretningsvirksomhed og afsluttede 1628 på dennes vegne en kontrakt om leverancer til den danske hær for 24248 rdl. I 1630'erne oparbejdede han en betydelig forretning i jern, skydevåben og ammunition i Amsterdam hvor han fra 1638 nævnes som dansk resident og faktor (fra 1642: "residerende commissarius"). Da han s.å. blev anklaget for salg af krudt til spanierne, generalstaternes fjender, søgte han at dække sig ved at henvise til denne stilling. Det var ved samme lejlighed hans kompagnon skal have udtalt: "Vi er Købmænd, Handelen kan ikke ligge. Skulde vi end for at vinde sejle gennem Helvede og staa Fare for at svide vore Sejl, saa risikerer vi det" - ord som godt karakteriserer den storkapitalistiske hollandske handelsånd for hvilken M. var en fremragende repræsentant. M.s særlige interessesfære blev Danmark-Norge hvor han virkede i intim forbindelse dels med faderen, dels med brødrene Selio og Leonhard og svogeren A. B. Berns i Hamburg hvortil senere kom rentemester Henrik Müller og Poul Klingenberg. I Kbh. var hans repræsentant købmanden Herman Iserberg. Sammen med Berns havde han 1639 planer om et ostindisk kompagni i Glückstadt der skulle forenes med det kbh.ske, 1642 sluttede de kontrakt med den danske regering om afhentning af det salt som Hannibal Sehested havde skaffet den i erstatning af den spanske krone. 1640 undersøgte M. i Norge mulighederne for en mere omfattende og intensiv bjergværksdrift og fik 1641 i faderens navn privilegium på Bærum jernværk som siden gik i arv til ham og Selio Marselis. Senere overtog brødrene flere andre norske værker som hel- eller delejere eller i forpagtning (Eidsvold jernværk, Østerdalens kobberværk m. fl.). Hovedsiden af deres virksomhed var imidlertid leverancer til Holmen, hæren og hoffet og lån til regeringen, især under krigene 1643-45 og 1657-60 i hvilke M. også politisk støttede Danmark i Holland og foretog skibskøb og hvervninger på dets vegne. Både med Hannibal Sehested og Corfitz Ulfeldt stod han i privat finans- og handelsforbindelse, og den afløsning af sundtolden hvorom Ulfeldt 1649 sluttede traktat i Haag var måske oprindelig hans idé. Betalingen for sine ydelser - der, som den 1651 nedsatte undersøgelseskommission viste, ikke altid fuldt svarede til hans regninger - tog M. dels i anvisninger på norske told- og skatteindtægter, dels og i stigende omfang i jordegods i de to riger. 1648 fik M. og Selio Marselis kronens skøde på Vrem og Åby gårde i Bahus len for 21333 rdl. (1642 havde M. købt Morland gård med tilhørende savbrug, 1647 - af Hannibal Sehested - øen Jomfruland). 1658 fik de tilsagn om det meste af det gods som Sehested 1651 havde måttet afstå til kronen i det norden- og søndenfjeldske Norge; ved den endelige overdragelse 1660 fik M. bl.a. godserne Hammer, Strøm, Sem, Fossesholm, Fiskum, Ulveland og Vernø kloster, det hele vurderet til 93774 rdl. I Danmark fik han 1661 udlagt Århusgård (Havreballegård) med en mængde bøndergods, afgifter og tiender i Ars, Skippinge, Tuse, Merløse og Løve herreder - det hele beregnet til ca. 10000 tdr. htk., og vurderet til ca. en halv mio. rdl., af rentemester Mogens Friis købte han 1663-66 Skumstrup og Moesgård (Ning hrd.), i alt 1391 tdr. htk. for 157392 rdl. i kgl. obligationer. 1664 fik han tillige Møn i pant til forrentning af 100000 rdl. Ikke med urette er M. og hans slægtninge, hvad angår omfanget af det gods de fik udlagt i Danmark-Norge, blevet sammenlignet med de holstenske panteherrer i 1300-tallet. De fleste fordringer stammede fra de to krige, men M. forstrakte også efter 1660 den nødstedte krone med store beløb, således 1662 til prins Christians udenlandsrejse og Hannibal Sehesteds ambassade. Regeringen kunne ikke undvære hans kapitalkraft; den hædrede ham derfor ved optagelse i dansk adelstand (sept. 1665) og så igennem fingre med at han udsugede sine bønder og gjorde sine norske bjergværker til genstand for en rovdrift der i 1660erne tvang ham til at afhænde eller standse dem. Hollandsk politisk og finansiel indflydelse gjorde sig i denne periode stedse mere gældende i Østersølandene, og for første gang strakte gennem M. og hans brødre vesteuropæisk storkapital i større omfang sine fangarme ud efter dansk-norske værdier. Resultaterne var langtfra til ublandet gavn for de to riger. Selv tog M. ikke ophold her. Han levede mest på sin pragtfulde lystgård Elszwoud ved Haarlem hvor prins Christian 1663 var hans gæst. - Hans yngre bror Leonhard Marselis (1611-senest 78) fortsatte faderens Hamburgforretning i kompagni med svogeren A. B. Berns, senere med dennes svigersøn P. Klingenberg. Firmaet, der bl.a. anlagde et kanonstøberi i Glückstadt og et skibsbyggeri i Neustadt, ydede, til dels i forbindelse med de andre Marselis'er, den danske regering store leverancer og lån for hvilke det fik udlagt hovedgårdene Lund (Mors, 1651), Bustrup (Salling, 1651), Ørum (Thy, 1661), Skarpenberg (Mors, 1661), og Mariager kloster og ladegård (1664), sammen med en mængde bøndergods - i alt ca. 9000 tdr. htk. for hen ved 400 000 rdl. 1658-63 ejede det også Boller (Bjerge hrd.).

Familie

Forældre: købmand, senere dansk faktor i Amsterdam og dansk kommissær og resident i Hamburg Gabriel M. d. Æ. (død 1643) og Anne L'Hermite (død 1652). Gift 1. gang 11.4.1634 i de Beemster med Isabeau van der Straten, født jan. 1616, begr. 1.9.1652 i Amsterdam, d. af Jan Fransz v. d. S. og Sara Moncks. Gift 2. gang 14.3.1655 i Amsterdam med Maria van Arckel, født 1622 i Woerden. - Far til Constantin M. og Vilhelm Güldencrone. Bror til Selio M.

Ikonografi

Mal. af P. Nason, 1669 (Fr.borg).

Annonce

Bibliografi

Kilder. Saml. til det norske folks sprog og hist. III-V, Kria. 1835-38 (Hannibal Sehesteds kopibog 1645 m.m.). Saml. til Danm.s hist. under Fr. III, udg. P. W. Becker I-II, 1847-57. Kong Chr. den fjerdes egenhændige breve, udg. C. F. Bricka, J. A. Fridericia og Johanne Skovgaard I-VIII. 1878-1947 (fot. optr. 1969-70). Norske rigsregistranter VIII-XII, Kria. 1882-91. Kronens skøder II, 1908. Danm.-No.s traktater 1523-1750, udg. L. Laursen IV-VI, 1917-23. Afregninger med statsleverandører fra det 17.årh., 1980 - Rigsark. I. afd. Specialreg. 118-20.

Lit. E. Haugsted i Årbøger udg. af hist. samf. for Århus stift VIII, 1915 147-72 (om slægten). Erik Amburger: Die Familie M., Giessen 1957. Godefroi d'Estrades: Lettres, mémoires et négociations I, ny udg. London 1743. Johan Paludan: Forsøg til en antiqv., hist., statist, og geogr. beskr. over Møn I, 1822 379-81. J. Chr. Berg i Budstikken VI, Kria. 1825 706-11. J. A. Fridericia: Danm.s ydre politiske hist. II, 1881 (reproudg. 1972) 231f 241f 412-14. Samme: Adelsvældens sidste dage, 1894 (reproudg. 1969) 8 110f 293f. G. W. Kernkamp: Verslag van een onderzoek in Zweden, Noorwegen en Denemarken, Haag 1903. Samme: Baltische archivalia, Haag 1909. Willem J. Kolkert: Nederland en het zweedsche imperialisme, Deventer 1908. Carl Christiansen: Bidrag til da. statshusholdn.s hist I-II, 1908-22. Johan Jørgensen: Det kbh.ske patriciat og staten, 1957. Samme i Festskr. til Astrid Friis, 1963 155-71.

Referér til denne tekst ved at skrive:
C. O. Bøggild-Andersen: Gabriel Marselis i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294139