Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ditmer Bøfke

Oprindelig forfatter SHei
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Ditmer Bøfke, 24.5.1612-26.8.1681, købmand. Født i Dortmund, død i Kbh., begravet i Helligåndsk. B. kom 1625 til Kbh. og har sikkert stået i lære hos en af byens tyskfødte købmænd. I 1640erne drev han krambod på Amagertorv. Hans virksomhed var dog ingenlunde indskrænket til strøghandel. I 1650erne ses han at have importeret silkevarer fra Holland. At hans forretning var af betydelige dimensioner viser det forhold at blandt hans kunder var en del fremtrædende adelige, blandt andre kan nævnes Steen Brahe til Knudstrup, Hans Friis til Clausholm og rigsadmiralen Henrik Bjelke. I 1670'erne var selveste Griffenfeld blandt hans kunder. Derimod synes han bortset fra et enkelt tilfælde at have holdt sig fra de risikable statsleverancer. Også søhandel havde han interesser i. Ved sin død efterlod han en andel i Islandske kompagni på ikke mindre end 10.674 rdl. foruden mindre andele i Det ostindiske og Det vestindisk-guineiske kompagni. Et nok så karakteristisk udtryk for hans position var hans ægteskab 1655 med Hans Nansens datter. 1658 takseredes han til indkvartering af 12 soldater (højest lå Albrecht Itzen med 24). Han deltog i privilegieadresserne 1658. 1659 var han en af de "32 mænd". 1661 underskrev han suverænitetsakten. 1672-81 var han rådmand. I sine senere år synes B.s forretninger i stadig højere grad at være blevet indrettet på pengeudlån. Ved sin død efterlod han 134.932 rdl. i obligationer foruden 16.000 rdl. i rede penge. Ligesom tilfældet var mht. statsleverancer synes B. at have undgået de farlige statspapirer. Derimod udlånte han betydelige beløb til fremtrædende statsmænd, og blandt hans debitorer træffes folk som Otto Pogwisch, Ove Juul og Oluf Rosenkrantz. Desuden udlånte han betydelige beløb til andre københavnske borgere i reglen mod pant i københavnske ejendomme og forretninger; derimod satte han ikke som andre københavnske storkøbmænd penge i jordegods efter adelsprivilegiernes bortfald 1660. Han overlevedes af to sønner. Den ældste Jørgen Bøfke (død 1699) drev som faderen forretning. 1688-99 var han rådmand. Tillige var han kvæsthusforvalter og medlem af kanaldirektionen. Hans anden hustru, Maren, som han ægtede 1694, var en datter af Sjællands biskop Hans Wandal. Da ægteskabet var barnløst og hans børn af første ægteskab alle var døde små, uddøde slægtens borgerlige gren med ham.

l sit ægteskab med Maren Nansen havde B. sønnen Hans Bøfke (død 1707) som gik over i den nye embeds- og godsadel. Han nobiliteredes 1682, blev 1684 assessor i kammerkollegiet og kommerceråd og 1687 viceamtmand over Antvorskov og Korsør amter. 1693 blev han virkelig amtmand sst. Året efter blev han amtmand på Bornholm. 1684 ægtede han geheimeråd C. v. Ehrenschilds datter Anna Maria (1667-1715). Med deres søn Conrad uddøde den adelige grens mandslinie 1739.

Familie

gift 1. gang med Cecilie Clausdatter. Gift 2. gang med Anne Multerpass, d. af kirkeværge ved Skt. Petri k. Dietrich M. (død senest 1645) og Ida. Gift 3. gang 1655 med Maren Nansen, død 23.8.1677, d. af borgmester Hans N. (1598-1667) og Sophie Hansdatter (1602-74).

Annonce

Bibliografi

6. Nielsen: Kbh.s hist. og beskr. V. 1889 442f 451f. Johan Jørgensen i Hist. medd. om Kbh., 1961 48-77.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Steffen Heiberg: Ditmer Bøfke i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288024