Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Axel B. Lange

Oprindelig forfatter HLars
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Axel B. Lange, Axel Bendahl Lange, 28.7.1875-13.12.1955, købmand, politiker. Født i Frederikssund, død sst. L. uddannedes i korn- og foderstofbranchen hos C. Nandrup i Næstved og overtog 1899 den af faderen grundlagte forretning i Frederikssund der senere udvidedes og 1934 omdannedes til A/S Axel B. Langes korn- og foderstofforretning med L. som direktør og medlem af bestyrelsen. Hans standsfæller fandt i ham en talsmand af usædvanlige evner. 1916 blev han medlem af bestyrelsen for Sjællands og Lolland-Falsters handelsstands centralforening og var dens formand 1919–39. Provinshandelskammeret blev han medlem af 1919, dets næstformand 1920 og var dets formand 1932–39. Han var desuden medlem af forretningsudvalget for den danske handelsstands fællesrepræsentation 1919–39 og formand i repræsentantskabet for Dansk principalforening 1920–39. Lokalt var L. medlem af byrådet i Frederikssund 1904–13 og fra 1920 formand for bankrådet i Frederikssund og omegns bank. Endelig var han fra 1924 formand for repræsentantskabet i Østifternes Kreditforening. Af grundholdning var L. konservativ og ved samme tid som han trådte frem i ledelsen af handelsforeninger gik han ind i politik, valgt til landstinget 1918 af de konservative i 2. landstingskreds. Han fandt sig godt tilpas i landstinget hvis arbejdsform var mindre hektisk og mindre præget af storpolitiske debatter end folketingets. Dog veg han ikke tilbage for en hård politisk tørn som da han 1924 lod sig opstille som det konservative partis kandidat i Århus mod løsgængeren Bent Holstein. Han slog dog ikke Holstein ud, men opnåede at blive valgt og sad i folketinget til han faldt ved folketingsvalget 1926. I landstinget genindtrådte han ved landstingsvalget 1928 og sad i tinget til 1943. Hans høje ranke skikkelse og noble fremtræden, hans indlæg i debatter om handels- og erhvervsforhold, hans angreb på valutacentral og efter hans opfattelse for drastiske indgreb i erhvervsfriheden og hans fair optræden i enhver debat gjorde ham til den konservative landstingsgruppes naturlige leder som dens formand 1932–39 og 1940–43. Spøgende og let sarkastisk hændte det at han sammenlignedes med en britisk overhuslord af tory-demokratisk tilsnit. Nok var L. konservativ, men det betød ikke at han ville have alt som det var. Han fulgte i alt væsentligt John Christmas Møllers politiske linje, og der bestod et godt samarbejdsforhold mellem dem indtil forfatningsspørgsmålet kom op sidst i 1930erne. For L. var landstingets bevarelse en ufravigelig betingelse, og da den ikke var opfyldt i Christmas Møllers grundlovsforlig med socialdemokrater og radikale gik L. i uforsonlig kamp mod forliget og bag ham samledes andre forligsmodstandere i den konservative rigsdagsgruppe. En del af dem blev ikke genvalgt ved folke- og landstingsvalget 1939, men L. genvalgtes med akklamation. Han sad i partiernes samarbejdsudvalg under besættelsen indtil landstingsvalget 6.4.1943. Her stillede han som betingelse for at modtage genvalg at Holger Andersen, der havde været hans kampfælle mod grundlovsforliget 1939 og som dengang ikke var blevet genvalgt, nu skulle vælges sammen med ham. Det afviste valgmandsforsamlingen og dermed ophørte L.s politiske virke.

Familie

Forældre: købmand Christian Jørgen August L. (1844–1906) og Julie Albertine Bendahl (1855–1949). Gift 24.1.1908 i Frederikssund med Harriet Vilhelmine Margrethe Johanne Lindhard, født 19.11.1886 sst., død 20.12.1963 i Frederikssund, d. af købmand, kancelliråd Peter Jochum Harald L. (1844–1915) og Ane Marie Caroline Jensen (1858–1920).

Udnævnelser

R. 1921. DM. 1926. K2. 1937. K1. 1951.

Annonce

Ikonografi

Mal. af A. Tørsleff, 1940 (Østifternes Kreditforening). Foto.

Bibliografi

G. Fog-Petersen: Vor regering og rigsdag, 1938 417–20. Billeder af rigsdagens hist., red. Aage Svendstorp og Chr. Torpe II, 1947. Berl. aften 13.12.1955. Det konservative folkepartis hist. I-II, 1966. Århus-konservatismen 100 år, red. Henry A. Robæk og Lars P. Gammelgaard, 1973. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Larsen: Axel B. Lange i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293211