Anders Larsen

Anders Larsen, 23.9.1852-18.12.1926, købmand, politisk organisator. Født i Uglerup, Hørby sg, død i Holbæk. Efter folkeskolen uddannedes L. ved landbruget, men åbnede 1880 købmandsforretning i Holbæk hvor han fik sit livs virke som erhvervsdrivende og politisk organisator og agitator. Fra hjemmet der var præget af bondevennebevægelsen var venstresindet ham medfødt, og hele sit liv tilhørte han den radikale fløj af venstre. Sammen med ungdomsvennerne, senere folketingsmand Karl Fogtmann og senere landbrugsminister Kristjan Pedersen, videreførte han på Holbæk-egnen bondevennernes politiske og sociale radikalisme. 1887 oprettede L. Frisindet vælgerforening der 1894 erobrede to pladser i det af højre dominerede byråd hvis flertal erobredes 1900. L. sad i byrådet 1894–1920 og prægede gennem perioden Holbæks udvikling. Han fik gennemført enhedsskole 1903, var i spidsen for el-værk og havneudvidelse, og da byrådet ikke ville købe jord for at kunne planlægge bebyggelsen dannede han et konsortium der sikrede sig arealer hvor byudviklingen kom til at foregå og hvor byrådet senere erhvervede grund til skole og kaserne da Holbæk blev garnisonsby. Fremsyn, initiativ og handlekraft prægede L. som kommunalpolitiker og som organisator for det radikale venstre. Kort før 1900 fik L. forbindelse med den kbh.ske radikalisme, specielt med Ove Rode som han knyttede livsvarigt venskab og samarbejde med. 1901 arrangerede de i Holbæk fest for systemskiftet hvor medlemmer af Studentersamfundet, som Rode var formand for, mødte Holbæk-egnens venstrebønder. L. blev medlem af den radikale klub i Kbh., deltog i forberedelserne til dannelsen af det radikale venstre både på sin hjemegn og ud over landet, blev indvalgt i partiets hovedbestyrelse og var partiets landsformand 1920–21. Det var også L. der fik Rode opstillet i Holbækkredsen 1907 og gennem sin organisation og agitation bidrog afgørende til hans valg til folketinget 1909. En meget betydelig indsats øvede L. med oprettelsen af Holbæk Amts Venstreblad. Straks da den radikale fløj var udelukket af venstrereformpartiet jan. 1905 gik L. i aktion for et radikalt dagblad i Holbæk. Med tilslutning fra radikale på egnen der var rede til at ofre penge lykkedes det ham allerede 1.4.1905 at få det nye blad ud. Det slog hurtigt sin position fast blandt de fire andre Holbæk-blade, men de første år var vanskelige og gav underskud. Fra 1910 da L.s ven og medarbejder i Frisindet vælgerforening, faktor Julius Bigum, blev redaktør af bladet, oplevede det en konstant fremgang og er det eneste af de omkr. 1905 oprettede radikale dagblade der har overlevet bladdøden. L. var bladets formand til 1925. Han der ikke var nogen folketaler søgte aldrig valg til rigsdagen, men "alligevel blev han en vejleder og rådgiver i stor stil. Han havde en troens glød og en drift til handling som de fleste der magtede førerskabet måtte misunde ham" (Gunnar Fog-Petersen).