Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Alfred Hage

Oprindelige forfattere HLars og NNeer
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Alfred Hage, Peter Anton Alfred Hage, 31.12.1803-6.3.1872, købmand, politiker. Født i Stege, død i Kbh. (Holmens), begravet sst. (Holmens). H. var først bestemt til at gå den akademiske vej og kom i huset hos pastor D. P. Smith i Horslunde der skulle forberede ham til studentereksamen, men handelen var hans interesse- og 16 år gammel indtrådte han i faderéns forretning hvor han viste så stor dygtighed at han allerede 1828 blev kompagnon. Da den kbh.ske storkøbmand Hans Puggaard som var gift med H.s ældre søster oprettede filial i Nakskov 1832 udså han H. til bestyrer af den. Kornhandelen var firmaets specialitet, og det lykkedes H. med stor dygtighed og energi at samle langt den overvejende del af Lollands korneksport på sin hånd og tillige ved personlig påvirkning og præmiering af de bedste sorter på lokaludstillinger han satte i gang, væsentligt at forbedre kvaliteten. Puggaard fik så stor respekt for sin yngre svoger der i Nakskov hurtigt havde fået en anset stilling og var blevet svensknorsk vicekonsul at han tilbød ham at indtræde som kompagnon i hovedforretningen i Kbh. 1841 flyttede H. dertil med sin hustru, der 1837 var blevet separeret fra sin første mand og 1838 med bopæl i Kiel havde født H. datteren Wilhelmine, men først efter flere ansøgninger fik bevilget skilsmisse og tilladelse til at indgå nyt ægteskab aug. 1840. Med klog udnyttelse af de nye muligheder som Englands overgang til frihandel skabte for Danmarks korneksport lykkedes det H. at udvide udførslen til England, navnlig af maltbyg, og at oparbejde importforretningen i kolonialvarer til et betydeligt omfang. En anselig og voksende handelsflåde stod til firmaets rådighed, og H. fortsatte med iver bestræbelserne for at forbedre de danske kornvarers kvalitet ved bedre såsæd og bedre dyrknings- og rensningsmetoder. Han gjorde også et stort arbejde for at drage Skånes korneksport til sig og erhvervede betydelige landejendomme i Sydsverige. 1861 købte han Oremandsgård i Sydsjælland. Alt i alt fik H. en dominerende stilling inden for den danske storhandel, men af den ledende københavnske børsverden betragtedes han altid som en outsider og opnåede aldrig nogen repræsentativ stilling i dens organisationer. Hertil bidrog vel noget hans udprægede enspændernatur, hans selvbevidste, lidt nonchalante væsen og hans skrappe forretningsmetoder der dog ikke udelukkede en rundhåndet gavmildhed, når det gjaldt offentlige formål som havde hans sympati.

I sit hjem i Kbh. og i villaen Stokkerup ved Øresund førte han stort hus med fyrstelig gæstfrihed over for forfattere, kunstnere, skuespillere og politikere, unge som ældre. Komponisten Peter Heise ægtede hans datter Ville, billedhuggeren Vilh. Bissen og redaktør Carl Ploug hans to adoptivdøtre af hustruens første ægteskab. Orla Lehmann var gift med hans søsterdatter og broderen Hother Hage bragte ham i kontakt med andre nationalliberale ledere. Ved at gøre sit hjem til politisk salon i større stil og til centrum for fortrolige rådslagninger mellem ledende politikere fik han stor betydning for de nationalliberale. 1851 stillede hans sig første gang til folketinget ved et suppleringsvalg, men blev slået. 1852-58 var han valgt i Kbh.s 2. kreds, 1859-66 i Mariagerkredsen og 1868 til sin død i Roskildekredsen. Desuden valgtes han 1855 af folketinget til fællesforfatningens rigsråd og 1864 af Mariagerkredsen til novemberforfatningens rigsrådsfolketing. Som politiker kom H. ikke til at indtage en ledende plads. Han måtte nærmest regnes at tilhøre de nationalliberales venstre floj, stemte ikke sjældent sammen med venstre og var i det hele særstandpunkternes mand. Hans i reglen korte taler var i engelsk stil: stofrige, ofte indtrængende og byggede på erfaringer fra det praktiske liv. Han hørtes med opmærksomhed, navnlig når han talte om økonomiske og finansielle sager, men drog ikke mange stemmer med sig ved afstemningerne. Han gik sammen med venstre imod grundlovsindskrænkningen 1855, idet han var misfornøjet med fællesforfatningens høje census, og hørte til de mæglende kræfter under grundlovskampen 1864-66. Han misbilligede den reviderede grundlovs bestemmelser om umiddelbare vælgere og livsvarige kongevalg, mén stemte dog sluttelig for den. Han var blandt dem der i 60ernes begyndelse ville drive Hall frem til en kraftigere politik over for Tyskland, og var med sine talrige svenske forbindelser en af hovedmændene i den samtidige skandinaviske bevægelse. Han gik i spidsen for den københavnske frihandelsbevægelse 1862-63 og stillede i rigsrådet et yderst radikalt toldlovforslag, der ville have nedbragt industriens toldbeskyttelse til 0,5, subidiært 5 pet. af værdien, men kun fik ganske få stemmer. H. der havde erhvervet sig en meget betydelig privatformue trak sig i sine senere år tilbage fra den daglige ledelse af sin hovedvirksomhed.

Familie

Forældre: købmand Christopher Friedenreich H. (1759-1849) og Christiane Arnette Just (1778-1866). -28.8.1840 i Stege med Frederikke Vilhelmine Faber, født 18.2.1810 i Marstal, død 23.12.1891 i Kbh. (Holmens) (–1. gang 1831 med kateket i Nakskov, fra 1837 sognepræst i Thisted, provst Marcus Christian Vilhelm Michelsen, 1804-55; ægteskabet opløst, han blev gift 2. gang 1841 med Marie Amalie Hansen, 1815-89), d. af degn, løjtnant, senere fyrinspektør på Nakkehoved, krigsråd Christian F. (1775-1845) og Frederikke Jørgensdatter Lauritzen (ca. 1772-1814). – Far til Alfred H. (1843-1922) og Johannes H. (1842-1923). Bror til Hother H. og Johannes H. (1800-37).

Annonce

Ikonografi

Tegn. af Constantin Hansen, 1851. Malet s.m. hustruen af W. Marstrand, 1852; karikerende tegn. af samme. Mal. af Constantin Hansen, 1853 (Nivågård). Buste af H. V. Bissen, 1859 (folketinget, St.mus., Nivågård). Mal. af Constantin Hansen ca. 1862, forarbejde til H. på sammes mal. 1860-64 af den grundlovgivende rigsforsamling 1848 (Fr.borg). Mal. af J. Vermehren, 1871 (Oremandsgård), gengivet i flere træsnit 1872. Relief af V. Bissen (gravstenen). Foto.

Bibliografi

Af A. F. Tschernings efterl. papirer III, 1878. Joseph Michaelsen: Fra min samtid, 1890 40f. N. Neergaard: Under junigrundloven I–11, 1892-1916. Johs. Hage i Mit hjem I, 1911 26-28. Jul. Schovelin: Fra den da. handels renaissance I, 1924 især 48-60: II, s.å. 195-202. Samme: Tidens hjul og Tietgen, 1929. – Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Larsen, N. Neergaard: Alfred Hage i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290458